Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 196
Offentligt
2210420_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-4904
Doknr.
264181
Dato
15-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 12 til L 196 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og forskellige andre love (Reform af udligningssystemet) til so-
cial- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil
ministeren via KL rekvirere en kommunefordelt liste over mulige tab og gevinster
i regnskabsåret 2019, i forhold til de tilfælde, at man har givet en borger med f.eks.
handicap et tilbud og dermed bopæl i en anden kommune, og man på det tidspunkt
havde indført princippet om at udligningsberegningerne fremadrettet skulle bruge et
indbyggertal opgjort efter bopælskommune, som der nu lægges op til med vedtagelsen
af L 196?”
Svar:
Der er rejst en bekymring om den økonomiske virkning for en kommune ved at give en
borger et socialt tilbud, hvor borgeren flytter til en anden kommune. Regeringen vil
igangsætte en analyse for at afdække problemets omfang med henblik på at finde en
samlet løsning.
Analysen vil blive udarbejdet i løbet af andet halvår 2020 og forventes afsluttet om-
kring årsskiftet.
Social- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med dette analysearbejdet inddrage
KL i det omfang, KL måtte have oplysninger, der kan bidrage til at belyse problemstil-
lingen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag