L 196 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om udligningsreformen ændrer på definitionen af, i hvilken kommune en borger medtælles, og at det kan betyde, at kommuner i visse tilfælde vil opleve et betydeligt tab på over 300.000 kr. for en given borger, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 196
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020-4904

Doknr.

260566

Dato

30-07-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. juni 2020 stillet følgende spørgsmål

nr. 1 til L 196 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Spørgsmål nr. 1:

”Er

det korrekt, at udligningsreformen ændrer på definitionen af, i hvilken kommune

en borger medtælles, og at det kan betyde, at kommuner i visse tilfælde vil opleve et

betydeligt tab på over 300.000 kr. for en given borger, hvis kommunen anbringer bor-

geren på et bosted eller anbringer børn og lign. i en anden kommune?”

Svar:

I det nuværende udligningssystem bruges en række steder et indbyggertal opgjort efter

betalingskommune. Det er et element i aftalen om en reform af den kommunale udlig-

ning, at udligningsberegningerne fremadrettet bruger et indbyggertal opgjort efter bo-

pælskommune. Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet i udligningen skyldes

usikkerhed om kvaliteten og påvirkeligheden af data. Vi får et mere robust udlignings-

system med de ændringer, vi laver med reformen.

Udligningen bygger både før og efter udligningsreformen bl.a. på en opgørelse af den

enkelte kommunes udgiftsbehov. I opgørelsen indgår dels den enkelte kommunes be-

folkningssammensætning på aldersgrupper og befolkningsudvikling, dels en række so-

cioøkonomiske kriterier, som afspejler karakteristiske forhold blandt de borgere, som

bor i kommunen. Disse statistiske oplysninger skal således opfange overordnede for-

hold, som kan have betydning for kommunens samlede udgiftsbehov, men de er ikke

tænkt som et grundlag for en direkte kompensation for specifikke udgifter til bestemte

borgere i kommunen.

Det er ikke alle steder i systemet, at der i det nuværende system er blevet brugt et ind-

byggertal efter betalingskommune. Det gælder således ikke for de fleste socioøkonomi-

ske kriterier. De socioøkonomiske kriterier, der i dag er defineret ud fra betalingskom-

mune, er kriteriet for befolkningstilbagegang, børn af enlige forsørgere og enlige over

65 år. De øvrige socioøkonomiske kriterier, herunder kriteriet for antallet af borgere

med handicap er også i det gældende system defineret ud fra bopælskommune

Når en borger flytter fra en kommune, har det i større eller mindre grad betydning for

bl.a. opgørelsen af kommunens samlede udgiftsbehov og dermed udligningsbeløb. Be-

tydningen vil fx afhænge af den enkelte borgers karakteristika, og hvordan kommunen

Det bemærkes, at rejsetidskriteriet, som i dag indgår i det demografiske udgiftsbehov, er baseret på rejseti-

der mellem bopælsadresser, men at der i forbindelse med indregningen i udgiftsbehovet er ganget op med et

folketal efter betalingskommune

L 196 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om udligningsreformen ændrer på definitionen af, i hvilken kommune en borger medtælles, og at det kan betyde, at kommuner i visse tilfælde vil opleve et betydeligt tab på over 300.000 kr. for en given borger, til social- og indenrigsministeren

i øvrigt indgår i udligningen. Der er dog brug for et mere omfattende analysearbejde

for at kunne sige noget nærmere om problemets omfang.

Social- og Indenrigsministeriets foreløbige beregninger på spørgsmålet indikerer, at

der vil være situationer, hvor en kommunes økonomi kan blive påvirket, når en borger

flytter til et tilbud i en anden kommune

–

både før og efter reformen. Det er også vur-

deringen, at reformen isoleret set ikke ændrer afgørende på, hvad en kommune evt. ta-

ber på, at en borger flytter til et anden kommune.

Men det er en relevant bekymring, at der i nogle tilfælde kan være et tab for en kom-

mune, hvis de giver en borger med fx handicap et tilbud og dermed bopæl i en anden

kommune.

Vi lytter selvfølgelig til bekymringerne, som taler ind i en allerede kendt og større dis-

kussion om afspecialisering på det specialiserede socialområde. Det er en problematik,

som jeg og regeringen er meget optaget af.

Regeringen igangsætter inden længe en evaluering af det specialiserede socialområde,

hvor vi bl.a. vil undersøge kommunernes økonomiske tilskyndelse til at vælge det rig-

tige tilbud til borgerne. Det må udligningen selvfølgelig ikke stå i vejen for. I regerin-

gens arbejde med evalueringen af det specialiserede socialområde, vil vi derfor af-

dække problemets omfang med henblik på at finde en samlet løsning.

Med venlig hilsen

Astrid Krag