Skatteudvalget 2019-20
L 194
Offentligt
2211996_0001.png
18. juni 2020
J.nr. 2020 - 5769
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurde-
ringsloven og forskellige andre love. (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af
den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebe-
talingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 17. juni 2020.
Morten Bødskov
/ Claus Houmann
L 194 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/6-20 fra Helle Hönig, Nordhavn, om grundskyld på nybyggede rækkehuse og den generelle problemstilling rejst i henvendelsen, til skatteministeren
2211996_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. juni 2020 fra Helle Hönig, Nordhavn,
om grundskyld på nybyggede rækkehuse og den generelle problemstilling rejst i henven-
delsen, jf. L 194 - bilag 8.
Svar
Med det nye vurderingssystem, der træder i kraft 1. januar 2020, ventes grundværdierne
under ét at blive sat betydeligt op sammenlignet med de grundværdier, der blev ansat til
terminen 1. oktober 2011 og med de vurderinger, der er blevet gennemført siden, og som
ligeledes er ansat til 2011-niveauet.
For eksisterende grunde er dette dog af mindre betydning, da stigningsbegrænsningen for
grundskylden indebærer, at grundskyldsgrundlaget højst kan stige med 7 pct. årligt. Med L
194, § 4, nr. 1, vil stigningen højst kunne være 2,8 pct. i 2022-2024 for ejerboliger.
Grundskatteloftet gør, at grundskylden afhænger af udstykningstidspunktet
I det gamle vurderingssystem, der er blevet anvendt til den 1. oktober 2019, og i det ejen-
domsbeskatningsregime, der gælder indtil 2024, er grundskyldsgrundlaget imidlertid ble-
vet fastlagt uens alt efter, hvornår en given grund er blevet udstykket, selvom de egentlige
vurderinger har været på sammenligneligt niveau. Dette følger af de særlige regler om
grundskatteloftet. Jo senere udstykning er sket, jo højere vil grundskyldsgrundlaget typisk
være.
Lovgives der ikke, vil grundskylden for nye grunde blive højere end i de i L 194
bilag 8 nævnte tilfælde
I de tilfælde, der beskrives i L 194
bilag 8, er grundskyldsgrundlaget blevet fastsat på et
niveau, der kun er lidt lavere end den
aktuelle
vurdering. De aktuelle vurderinger er ansat i
2011-niveau, selvom de er foretaget senere. 2011-niveauet er typisk væsentligt lavere end
det nuværende markedsprisniveau. Det gælder ikke mindst i København Nordhavn.
Det nye vurderingssystem indebærer, at grunde, der udstykkes efter 1. oktober 2019, vil få
fastsat grundskyldsgrundlag fra 2021, der ligger tæt på de nye 2020-vurderinger fratrukket
20 pct. forsigtighedsnedslag. 2020-vurderingerne skal afspejle markedsprisniveauet pr. 1.
januar 2020, der typisk ligger betydeligt over 2011-vurderingerne. Med de nuværende,
høje grundskyldspromiller medfører det en utilsigtet høj beskatning i 2021-2023.
Hvis der ikke lovgives nu, vil ejere af grunde, der udstykkes efter den 1. oktober 2019,
skulle betale betydeligt mere i grundskyld, end i de i L 194
bilag 8 nævnte tilfælde.
Forslaget i L 194
Med L 194 foreslås det at regulere forholdet for grunde, der udstykkes efter den 1. okto-
ber 2019. Gældende regler videreføres for eksisterende grunde. Der lægges således op til,
at ejerne af grunde, der udstykkes efter den 1. oktober 2019, fra 2021 skal betale omtrent
det samme i grundskyld, som de forventes at skulle betale efter boligskatteomlægningen i
2024. Boligskatteomlægningen indebærer, at grundskylden i den enkelte kommune fast-
holdes på det niveau, som de hidtidige skatteregler giver anledning til i 2024.
Side 2 af 3
L 194 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/6-20 fra Helle Hönig, Nordhavn, om grundskyld på nybyggede rækkehuse og den generelle problemstilling rejst i henvendelsen, til skatteministeren
2211996_0003.png
Samlet indebærer forslaget såedes, at ejerne af grunde af gennemsnitlig værdi i kommu-
nen, der udstykkes efter den 1. oktober 2019, skal betale nogenlunde det samme i grund-
skyld som den gennemsnitlige boligejer i kommunen.
Med boligskatteomlægningen i 2024 afskaffes reglerne om grundskatteloft (stigningsbe-
grænsningsreglen). Herefter vil alle grunde blive beskattet af den aktuelle vurdering minus
20 pct. forsigtighedsnedslag. Eksisterende boligejere, der med de nye regler står til at stige
i boligskat ved overgangen i 2024, får en skatterabat, så dette ikke sker.
Afskaffelsen af grundskatteloftet vil medføre, at boligbeskatningsreglerne bliver betydeligt
mere gennemskuelige for boligejerne, da nye boligkøbere vil skulle betale den samme
grundskyld for to ens grunde med samme beliggenhed, uafhængigt af, om den ene grund
er udstykket efter 1. oktober 2019 eller før denne dato. Tilsvarende vil reglerne blive bety-
deligt enklere at forvalte for Skatteforvaltningen, og det vil blive betydeligt enklere for ud-
bydere af projektejendomme at skønne over den kommende boligbeskatning.
Side 3 af 3