Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9177
Doknr.
263096
Dato
05-07-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L 193) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anni Matthiessen (V) og Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren redegøre for de økonomiske omkostninger ved
at ophæve aldersbe-
grænsningen på 18-23 år?
Spørgsmålet ønskes besvaret forud for besvarelse af L 193 - samrådsspørgsmålene A-
C.”
Svar:
Med lovforslag L 193 fremsættes forslag om en model med overvågning og støtte i
forbindelse hermed om natten til unge med handicap i alderen 18 til og med 23 år. Der
er hertil foreslået en dispensationsmulighed for den øvre aldersgrænse i op til to år ved
livstruende sygdom. Forslaget udmønter initiativ om overvågning besluttet med aftale
om finansloven for 2020.
Ved ændret lovgivning, der medfører ændret opgaveportefølje for kommunerne, skal
kommunerne, jf. DUT-princippet (Det Udvidede Totalbalanceprincip), kompenseres
herfor. Derfor har ministeriet siden vedtagelsen af finanslovsaftalen været i forhand-
linger med KL om lovforslagets økonomiske konsekvenser.
Det har imidlertid vist sig vanskeligt at nå til enighed, og det har derfor ikke været
muligt at indgå en aftale om de udgiftsmæssige konsekvenser af den fremsatte model
med overvågning til unge inden for den anførte aldersgrænse 18-23 år. Der arbejdes i
stedet med en senere opfølgning, når lovforslaget har haft virke i en periode, og vi
dermed får større viden omkring de faktiske udgiftsmæssige konsekvenser, herunder
om målgruppen er tilstrækkelig afgrænset. De endelige økonomiske konsekvenser af
lovforslaget kendes derfor først efter opfølgningen.
Da ministeriet og KL ikke har kunnet nå til enighed omkring væsentlige forudsætnin-
ger bag beregningerne af den fremsatte model, er det ikke meningsfuldt at foretage
beregninger af andre modeller. Det har til den fremsatte model vist sig, at det ikke er
muligt at blive enige om forventede antal modtagere og prisen på dem. KL har oplyst,
at de forventer et stort pres ind i ordningen, som potentielt kan føre til merudgifter
svarende til et trecifret millionbeløb. Et bedre datagrundlag belyses som nævnt i den
senere opsamling. Det er derfor ikke muligt at angive et overslag på, hvad de økonomi-
ske konsekvenser af en model uden aldersbegrænsning vil være.