Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 193
Offentligt
2206129_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9177
Doknr.
258976
Dato
09-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 193) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anni Matthiessen (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Vurderer
ministeren, at det er korrekt, at lovændringen vil kunne implementeres for
både børn og voksne indenfor den eksisterende økonomiske ramme, som flere af de
hørte organisationer udtrykker i deres høringssvar til lovforslaget, og i benægtende
fald, vil ministeren så afklare de økonomiske konsekvenser ved at fjerne aldersgræn-
sen, så loven ikke kun er gældende til og med det 23. år?”
Svar:
Med aftale om finansloven for 2020 er det besluttet at indføre overvågning om natten
til unge med handicap i alderen 18 til og med 23 år. Det er afsat 30 mio. kr. i 2020 og
herefter 60 mio. kr. årligt til initiativet. Yderligere er det efter aftaleindgåelse bl.a. be-
sluttet, at der indføres en dispensationsmulighed for den øvre aldersgrænse for de
unge i op til to år i tilfælde af en livstruende sygdom.
Når Folketinget indfører lovgivning, der ændrer opgavefordelingen mellem stat og
kommuner, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de samlede udgiftsmæs-
sige konsekvenser. Justeringen følger af det såkaldte DUT-princip (Det Udvidede To-
talbalanceprincip).
Med afsæt i tilgængeligt data og relevante antagelser har der pågået bilaterale forhand-
linger mellem ministeriet og KL om de udgiftsmæssige konsekvenser og den samlede
økonomiske kompensation via bloktilskuddet mhp. at opnå enighed om de økonomi-
ske konsekvenser ved lovforslaget.
KL vurderer på det foreliggende grundlag og med afsæt i dialog med kommunerne
ikke, at de kan tilslutte sig modellen uden, at det vil indebære væsentlige merudgifter
ud over de 60 mio. kr. årligt, som er afsat. For nærværende har det således ikke være
muligt at opnå en aftale med KL om den fremsatte model.
Idet der er en grundlæggende uenighed omkring forudsætningerne bag beregningerne
af lovforslagets økonomiske konsekvenser, er det ikke muligt at besvare spørgsmålet
fyldestgørende. Som anført i vejledningen til DUT-regulering skal beregningsgrundla-
get indeholde de elementer, der bedst afspejler den konkrete sag, herunder iht. offici-
elle, statistiske oplysninger og eksterne analyser og undersøgelser. Da der i dette til-
fælde er tale om en ny opgave, hvortil der ikke foreligger sådant i tilstrækkelig grad,
L 193 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om lovændringen vil kunne implementeres for både børn og voksne inden for den eksisterende økonomiske ramme, til social- og indenrigsministeren
2206129_0002.png
må ministeriet i fastlægningen af de udgiftsmæssige konsekvenser inddrage kommu-
nernes forbehold mv., da regelændringer i praksis også skal kunne fungere i kommu-
nerne.
Der arbejdes derfor med en såkaldt efterreguleringsmodel med KL, hvor der vil ske en
opfølgning på ordningen efter, lovforslaget har virket i en periode. Derved får vi mere
viden om de faktiske konsekvenser af forslaget.
De endelige økonomiske konsekvenser af lovforslaget kendes derfor først efter opfølg-
ningen. Det vil efter opfølgningen være muligt at se på, om den afsatte økonomiske
ramme evt. kan finansiere en bredere målgruppe eller et længere tidsrum end forud-
sat.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2