Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 191
Offentligt
2201039_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2006306
Dok. nr.: 1229977
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 (L191) (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 5 (L191):
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor det i indledningen til lovforslagets bemærk-
ninger fremgår, at borgere, som er smittet med COVID-19
”kan
lade sig isolere frivil-
ligt på en facilitet, som kommunen stiller til rådighed”, mens det senere i bemærknin-
gerne fremstår som om, at det både er kommuner og regioner, som kan stille facilite-
ter til rådighed?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det at indføre en generel bestemmelse i sundhedsloven,
der giver regionsråd og kommunalbestyrelser ansvar for at stille faciliteter til rådig-
hed til indkvartering af borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed frivilligt
vil lade sig indkvartere, og som af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen visiteres til
en sådan facilitet.
Dette kunne fx være i tilfælde af større epidemier, ulykker og lignende, som håndte-
res af det regionale og kommunale sundhedsberedskab, hvor der opstår sundheds-
mæssige risici. Der kan også være tale om situationer, hvor der er behov for karantæ-
nefaciliteter til borgere, der ikke er syge, men fx er under observation for at udvikle
sygdom. Dette vil også omfatte indkvarteringsfaciliteter til brug for isolation af bor-
gere med smitsomme sygdomme eller mistanke herom.
Desuden foreslås det, at sundheds- og ældreministeren træffer beslutning om aktive-
ring af ansvaret, og i den forbindelse fastsætter nærmere regler om regionsrådets og
kommunalbestyrelsens ansvar, herunder om i hvilke situationer pligten finder anven-
delse og om at tilvejebringelse af faciliteter kan ske af kommunalbestyrelsen eller re-
gionsrådet selv, i samarbejde med andre kommuner og regioner eller ved indgåelse
af aftale med private leverandører. Sundheds- og ældreministeren fastsætter endvi-
dere nærmere regler om kriterier for visitation til faciliteter, herunder om målgruppe,
om retningslinjer for faciliteter samt om egenbetaling.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der således vil kunne fastsættes regler
om, i hvilke situationer, kommunalbestyrelser eller regionsråd vil skulle stille indkvar-
teringsfaciliteter til rådighed for borgere med henblik på frivillig indkvartering.
Om det i den konkrete situation, hvor der bliver behov for at aktivere ansvaret, vil
være kommunalbestyrelser eller regionsråd, der vil skulle stille faciliteter til rådighed
for indkvartering, er det ikke muligt at tage stilling til på nuværende tidspunkt.
L 191 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om det er blot er kommunerne, der stiller faciliteter til rådighed, eller om det også er regionerne, til sundheds- og ældreministeren
Det er netop hensigten med forslaget om at indføre en generel bestemmelse i sund-
hedsloven, at den er fremtidssikret
også i forhold til behov vi endnu ikke kender til.
Jeg mener ikke, det kan udelukkes, at der vil kunne opstå en situation, hvor det vil
være mest hensigtsmæssigt, at det er regionsrådene, der stiller faciliteter til rådig-
hed.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at i den aktuelle situation med håndtering af
covid-19, vil det være kommunalbestyrelserne der får ansvar for at stille faciliteter til
rådighed.
Det betyder, at i den aktuelle situation med håndtering af covid-19, vil sundheds- og
ældreministeren træffe beslutning om aktivering af ansvaret og om, at det er kom-
munalbestyrelserne der får ansvar for at stille isolationsfaciliteter til rådighed for en
nærmere afgrænset målgruppe af borgere, der er smittet med covid-19.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen
Side 2