Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 191
Offentligt
2204905_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-06-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPIKR
Sagsnr.: 2006306
Dok. nr.: 1239454
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. juni 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 38 (L 191) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 38 (L 191):
”Vil
ministeren sende Justitsministeriets notat om ændringsforslagets identitet, som
ministeren henviste til under den tekniske gennemgang i Sundheds- og Ældreudval-
get den 4. juni 2020?”
Svar:
Justitsministeriet har bistået Sundheds- og Ældreministeriet ved udarbejdelsen af æn-
dringsforslaget om
”118-registeret”.
Der er ikke i den forbindelse skrevet et notat om
identitet. Justitsministeriet udarbejdede til brug for den tekniske gennemgang tors-
dag den 4. juni 2020 et beredskab, hvori der indgik en vurdering af identitetkravet,
hvilket blev omtalt som et notat på den tekniske gennemgang. Eftersom Justitsmini-
steriet som nævnt har været involveret i udarbejdelsen af ændringsforslaget, har
Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag til besvarelsen herfra. Justitsministe-
riet oplyser følgende:
”1. Det æ dri gsforslag o ”118-registeret”, der er he vist
til i spørgsmål
nr. 38 og 39 til L 191, blev fremsat den 1. juni 2020, det vil sige efter, at lov-
forslaget den 28. maj 2020 var blevet førstebehandlet. Der er herefter blevet
rejst spørgsmål om, hvorvidt vedtagelse af ændringsforslaget vil være i over-
ensstemmelse med det såkaldte identitetskrav.
Folketingets Lovsekretariat har i den forbindelse i et notat af 3. juni 2020,
som er sendt til Sundheds- og Ældreudvalget ved besvarelse af spørgsmål nr.
36 til L 191, foretaget en vurdering af, om identitetskravet er opfyldt. Det
fremgår af notatet, at der efter Lovsekretariatets opfattelse er væsentlige
betænkeligheder ved, at ændringsforslaget ikke undergives tre behandlin-
ger, men at Lovsekretariatet ikke har fundet belæg for med sikkerhed at
mene, at en eventuel vedtagelse heraf klart må anses som stridende mod
kravet om tre behandlinger i Folketinget, jf. grundlovens § 41, stk. 2.
2.
O
ulighede for at vedtage æ dri gsforslaget o
Justitsministeriet oplyse følgende:
”118-registeret” ka
2.1.
Efter grundlovens § 41, stk. 2, kan et lovforslag ikke endeligt vedtages,
inden det tre gange har været behandlet i Folketinget. Der er således græn-
ser for, hvor omfattende ændringer der kan foretages i et lovforslag under
dets behandling i Folketinget, uden at det vil være i strid med grundloven
identitetskravet.
L 191 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om oversendelse af Justitsministeriets notat om ændringsforslagets identitet, som ministeren henviste til under den tekniske gennemgang den 4/6-2020, til sundheds- og ældreministeren
Bestemmelsen i grundloven opstiller ikke klare grænser for, hvornår identi-
tetskravet er opfyldt, og det beror på en konkret vurdering i det enkelte til-
fælde. Udgangspunktet bør dog være, at alle spørgsmål, der gøres til gen-
stand for lovgivning, får en grundig behandling i Folketinget, og at offentlig-
heden bør have mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen. Hovedsub-
stansen i en vedtaget lov skal have været undergivet tre behandlinger i Fol-
ketinget.
Fra den nyere statsretlige litteratur kan bl.a. fremhæves, at det fremgår af
Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 89, at:
”Gru dlove s krav o tre eha dli ger forudsætter, at der på
alle trin i lovgivningsprocessen er tale om samme lovforslag, så-
ledes at ændringsforslag, der er så vidtgående, at lovforslagets
identitet bringes i fare, må afvises. Om et ændringsforslag skal
anses som for vidtgående, beror på en konkret vurdering, hvor
der må lægges afgørende vægt på, om ændringsforslaget er ud-
tryk for et reelt ønske om en anden udformning af lovforslagets
regler eller har til formål at sabotere Folketingets behandling af
lovforslaget.”
Endvidere anfører Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2. udgave
(2016), side 134, bl.a., at der utvivlsomt er mulighed for at stille ganske vidt-
gående ændringsforslag, men lovforslagets emneområde og overordnede
formål skal fastholdes.
2.2.
Ifølge Folketingets forretningsordens § 16, stk. 3, skal et ændringsforslag
afvises, hvis ændringsforslaget medfører så store ændringer i et lovforslag,
at det strider mod grundloven. Mener formanden efter forhandling med Ud-
valget for Forretningsordenen, at en sådan modstrid foreligger, indstiller for-
manden til Tinget, at forslaget afvises. Der finder ingen forhandling sted om
en sådan afvisning.
Det fremgår af Håndbog i Folketingsarbejdet (2015), side 49-50, at denne
procedure dog kun bliver anvendt, hvis det er ganske klart, at identitetskra-
vet ikke er opfyldt. Udvalget for Forretningsordenen har besluttet, at hvis
der i andre tilfælde bliver rejst tvivl om, hvorvidt et ændringsforslag opfylder
identitetskravet, skal det i første omgang overlades til det udvalg, som be-
handler lovforslaget, at afgøre, hvad der videre skal ske, eventuelt på bag-
grund af et notat fra administrationen i Folketinget. I medfør af Folketingets
forretningsordens § 23 har et medlem af Folketinget dog altid mulighed for
at anmode om, at et ændringsforslag bliver afvist.
2.3.
Forslag nr. L 191 til lov om ændring af sundhedsloven (Frivillige indkvar-
teri gsfa iliteter) er et led i ud ø t i ge af ”Aftale o e pla for ge å -
i g af Da ark”, so regeri ge og Folketi gets partier i dgik
den 8. maj
2020.
Det fremgår således af aftalen, at partierne noterer sig, at genåbningen hvi-
ler på fem elementer, herunder en offensiv teststrategi med testning både i
et sundhedsspor og et samfundsspor, smitteopsporing og isolation af smit-
tede.
Side 2
L 191 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om oversendelse af Justitsministeriets notat om ændringsforslagets identitet, som ministeren henviste til under den tekniske gennemgang den 4/6-2020, til sundheds- og ældreministeren
Med lovforslagets § 1, nr. 1, indføres der en ny § 210 a i sundhedsloven. Ef-
ter det foreslåede § 210 a, stk. 1, har regionsrådet og kommunalbestyrelsen
efter regler fastsat i medfør af stk. 2 ansvaret for at stille faciliteter til rådig-
hed til indkvartering af borgere, der af hensyn til egen eller andres sundhed
frivilligt vil lade sig indkvartere, og som af regionsrådet eller kommunalbesty-
relsen visiteres til en sådan facilitet. Ifølge det foreslåede § 210 a, stk. 2,
træffer sundheds- og ældreministeren beslutning om aktivering af ansvaret
nævnt i stk. 1 og fastsætter i den forbindelse nærmere regler om regionsrå-
dets og kommunalbestyrelsens ansvar.
Formålet med den foreslåede § 210 a er bl.a. at indføre mulighed for, at bor-
gere, der er smittet med COVID-19, og som af forskellige årsager risikerer at
udsætte deres omgivelser, herunder nære pårørende, for sundhedsmæssige
risici ved fortsat at opholde sig hjemme, kan lade sig isolere frivilligt på en fa-
cilitet, som kommunen stiller til rådighed. Det gælder bl.a. borgere, som på
grund af de fysiske rammer i hjemmet vil have vanskeligt ved at gennemføre
Sundhedsstyrelsens råd om velfungerende selvisolation. Der henvises til pkt.
1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.4.
Med ændringsforslaget foreslås det at indføre adgang for Styrelsen for
Patie tsikkerhed til telefo u re i ”118-registeret” ved i § 31, stk. 6, i lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester at tilføje styrelsen blandt
de myndigheder, der har adgang til registeret.
Formålet med ændringsforslaget er ifølge bemærkningerne at gøre det mu-
ligt for Styrelsen for Patientsikkerhed at ringe til personer, der er smittet
med COVID-19, for at tilbyde hjælp og vejledning til smitteforebyggende til-
tag såsom frivillig selvisolation og til at opspore personer, de har haft tæt
kontakt med.
Der er i æ dri gsforslagets e ærk i ger i de for i delse he vist til ”Af-
tale o e pla for ge å i g af Da ark”.
2.5.
Efter Justitsministeriets opfattelse opfylder ændringsforslaget kravet om
identitet, og forslaget ville derfor efter ministeriets vurdering kunne vedta-
ges, uden at dette ville være i strid med grundlovens § 41, stk. 2.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at lovforslaget og æn-
dringsforslaget har samme formål og vedrører samme emne, nemlig at for-
hindre spredning af smitte med COVID-19 gennem smitteopsporing og isola-
tion af smittede. Ministeriet lægger endvidere vægt på, at begge forslag ved-
rører og udmønter det første af de fem elementer, der indgår som forudsæt-
ninger for genåbningen i den politiske aftale.
Herudover lægger Justitsministeriet vægt på, at ændringsforslaget bl.a. har
til formål at gøre det muligt for Styrelsen for Patientsikkerhed at oplyse per-
soner, der er smittet med COVID-19, om muligheden for at benytte de frivil-
lige isolationsfaciliteter, der foreslås med lovforslaget. Isolationsfaciliteterne
kan også blive relevante for den smittedes nære kontakter, der kontaktes af
styrelse ved hjælp af adga ge til ”118-registeret”. Der er på de aggru d
også indholdsmæssig sammenhæng mellem lovforslaget og ændringsforsla-
get, ligesom forslagene i væsentligt omfang berører de samme personer.
Side 3
L 191 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om oversendelse af Justitsministeriets notat om ændringsforslagets identitet, som ministeren henviste til under den tekniske gennemgang den 4/6-2020, til sundheds- og ældreministeren
Endelig kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke tillægges nogen sær-
lig betydning, at Styrelsen for Patientsikkerheds adga
g til ”118-registeret”
med ændringsforslaget foreslås etableret ved ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og ikke sundhedsloven, som lovforslaget
vedrører. Adgangen kunne således også være blevet etableret ved en æn-
dring af sundhedsloven. I en sådan situation, hvor der kan vælges den ene
eller den anden lovtekniske fremgangsmåde, kan det ikke tillægges nogen
særlig betydning ved vurderingen af identitetsspørgsmålet, om der sker æn-
dring i en anden hovedlov end den, lovforslaget angår. Vurderingen i forhold
til identitetskravet, der følger af grundlovens § 41, stk. 2, må som nævnt
bero på en konkret, vurdering af, om hovedsubstansen i den vedtagne lov
har været u dergivet tre eha dli ger i Folketi get.”
Det bemærkes, at ændringsforslaget som bekendt er trukket tilbage. Jeg vil snarest
orientere Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg om, hvordan regeringen konkret vil
arbejde for at sikre en effektiv kontaktopsporing bedst muligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Krems
Side 4