Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 191
Offentligt
2201099_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-05-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2006306
Dok. nr.: 1229479
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 12 (L 191) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 12 (L 191:
”Ministeren
bedes redegøre for, om der i dag er noget lovgivningsmæssigt til hinder
for, at kommuner eller regioner uden statsligt pålæg kan stille faciliteter til rådighed
for smittede med COVID-19?”
Svar:
Der er ikke efter de gældende regler i sundhedsloven hjemmel til at fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens eller regionsrådets pligt til selv eller efter aftale med pri-
vate leverandører at stille indkvarteringsfaciliteter til rådighed for borgere, som af
hensyn til deres egen eller andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere, og som af regi-
onsrådet eller kommunalbestyrelsen visiteres til en sådan facilitet.
Der er heller ikke i anden lovgivning hjemmel til at pålægge kommuner og regioner
pligt til selv eller efter aftale med private leverandører at stille indkvarteringsfacilite-
ter til rådighed. Kommunal- og myndighedsfuldmagtsregler indeholder endvidere
ikke adgang til, at kommuner og regioner på frivillig basis selv eller efter aftale med
private leverandører stiller indkvarteringsfaciliteter til rådighed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maja Sørensen