Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr.
10 (L 19), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 5 sammenligne ind-
komsten (gennemsnit, median og fordelt på kvartiler) for personer, der opfylder
kravet til seniorpræmie med indkomsten for personer med et år til folkepensionsal-
deren uden at skelne til personernes beskæftigelsessituation, så personer uden for
arbejdsmarkedet også indgår i opgørelsen?”
Svar:
Til brug for svar har jeg indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser følgen-
de:
”
I besvarelsen af spørgsmål 5, som der henvises til, er der alene set på lønmodta-
gere, og det er derfor lønindkomsten, der er anvendt til at belyse forskelle i ind-
komsten mellem beskæftigede, der henholdsvis opfylder og ikke opfylder kravet til
seniorpræmien. Eftersom der spørges til indkomstforskelle mellem grupper, der
både omfatter beskæftigede og personer uden for arbejdsmarkedet, er der set på
forskelle i et ”bredere” indkomstbegreb, der også
indeholder overførselsindkomst
–
fx den disponible indkomst (efter skat) eller de samlede indkomster (før skat).
Personer, der opfylder beskæftigelseskravet til første seniorpræmie (1-12 måneder
efter folkepensionsalderen), har i gennemsnit en disponibel indkomst på 422.000
kr. (2018-niveau) i året op til folkepensionsalderen,
jf. figur 1.
Til sammenligning
er den gennemsnitlige indkomst for alle i året op til folkepensionsalderen på
256.000 kr. Personer, der (efterfølgende) opfylder kravet til første seniorpræmie,
har således en højere indkomst året før folkepensionsalderen end personer, der ikke
opfylder beskæftigelseskravet,
jf. figur 2.
Indkomstforskellen mellem personer, der efterfølgende henholdsvis opfylder og
ikke opfylder kravet til første seniorpræmie, afspejler bl.a. store forskelle i tilknyt-
ningen til arbejdsmarkedet mellem de to grupper. Blandt personer, der ikke opfyl-
der kravet til første seniorpræmie, er det således omkring 70 pct., der før folkepen-
sionsalderen modtager enten efterløn eller førtidspension, mens stort set alle, der
2. november 2019
J.nr.
2019 - 6171