Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 187 efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 187:
Vil ministeren kommentere artiklen »Ny regering: Saids faste arbejde gør, at han
kan få lov til at blive i Danmark«, tvmidtvest, den 26. juni 2019? Er ministeren enig
i, at der er blevet sendt et klart signal til chaufføren i artiklen om, at den danske
udlændingepolitik er blevet lempet, og at midlertidigheden af ophold som flygt-
ninge ikke længere gælder?
Svar:
Om den foreslåede ordning kan jeg generelt oplyse, at der er tale om en mindre
supplerende erhvervsordning, hvor udlændinge, som har arbejdet uafbrudt i to år
i Danmark og været en gevinst for en virksomhed, kan søge om arbejdstilladelse
med henblik på forsat beskæftigelse. Som det også er tilfældet i forhold til de øv-
rige erhvervsordninger, er det en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sæd-
vanlige efter danske forhold. Det betyder bl.a., at der skal være tale om fuldtids-
beskæftigelse.
Ligesom ved de andre er erhvervsordninger, er der med den foreslående ordning,
fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft
–
i dette tilfælde ved at give
virksomhederne muligheden for at fastholde medarbejdere, der er investeret tid
og ressourcer i oplæringen af.
Vi har i dag en lønbaseret erhvervsordning (beløbsordningen), vi har kvalifikati-
onsbaserede erhvervsordninger (f.eks. positivlisten) og med dette forslag lægges
der nu op til også at indføre en anciennitetsbaseret erhvervsordning, hvor udlæn-
dingen skal have været i et fast ansættelsesforhold hos samme arbejdsgiver i
mindst 2 år.
Med forslaget ændres der ikke på reglerne for inddragelse af opholdstilladelse til
flygtninge. Der er i øvrigt heller ikke noget nyt i, at udlændinge, der får inddraget
deres opholdstilladelse, har mulighed for at blive i Danmark, hvis de har et arbej-
27. maj 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 8339
1267122
Side
1/2