Tak, formand. Vi tredjebehandler her i dag endnu en lempelse af udlændingepolitikken, som så knytter an til den mængde af lempelser, som regeringen har foranstaltet siden folketingsvalget sidste år, og det stemmer vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig imod. Det er egentlig dog ikke det, der får mig til at tage ordet, for vi har jo diskuteret sagens substans i dybden ved både første- og andenbehandlingen. Nej, det, der får mig til at tage ordet, er den venlige opfordring, der tiggede ind på mail sent i går eftermiddag, til at støtte en folkeafstemning om L 186 efter procedurerne i grundlovens § 42. Det synes jeg nemlig er en god idé; især når man er ude i de her kontinuerlige løftebrud, tror jeg det er en rigtig god idé at spørge befolkningen, om det nu også er det, den ønsker. Men det er egentlig heller ikke det, der får mig til at tage ordet. Det, der får mig til at tage ordet, er muligheden for at spørge ophavsmanden til folkeafstemningen, hvordan det egentlig går med at få løst udlændingepolitikken fra bunden.
Altså, nu har vi igennem flere år fra Nye Borgerlige hørt kritik af, at Dansk Folkeparti ikke gjorde det godt nok i den forrige periode og perioden før, og at de 150 stramninger, den lukkede grænse, de gange, vi udfordrede de internationale konventioner osv. osv., ikke var godt nok. Og det er der da slet ikke nogen tvivl om, for der er godt nok meget, som stadig skal rettes. Men nu tror jeg det er tredje gang, at Nye Borgerlige så foreslår en folkeafstemning om en lempelse af udlændingepolitikken, og det er jo fint. Det vil så også være tredje gang, at Nye Borgerlige får 20 underskrifter til sit forehavende, og det er jo lidt lidt, når det, grundloven foreskriver, er, at man skal have 60.
Derfor er der bare grund til at spørge: Hvordan går det med at få løst udlændingepolitikken fra bunden? For jeg synes egentlig, at det går ganske dårligt. Altså, jeg vil fristes nærmest til at sige, at det da går betragtelig dårligere, end det gik for Dansk Folkeparti i forrige periode, når man ikke engang kan få et mindretal i den borgerlige blok til at bakke op om det efterhånden mere og mere desperate projekt, man åbenbart har, nemlig at gøre et pr-stunt ud af grundlovens § 42. Derfor vil jeg bare høre Nye Borgerlige, der jo er til stede her i salen: Hvordan går det med at få løst udlændingepolitikken fra bunden?