Folketingets Beskæftigelsesudvalg
MF Mette Thiesen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(L 185), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen
(NB).
Spørgsmål nr. 8:
”
Kan ministeren bekræfte, at nedenstående kollektive overenskomster, som er
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som
gælder på hele det danske område, har et fagligt gyldighedsområde, der dækker
arbejde under godskørselsloven § 1, stk.1, og ifølge lovforslaget vil leve op til
bestemmelsen i § 6, stk. 3, nr. 2:
A. Industriens Overenskomst mellem DI og CO Industri.
B. Mejeribranchens Fællesoverenskomst mellem DI Overenskomst II
(Mejeribranchens Arbejdsgiverforening) og Fødevareforbundet NNF, Fagligt
Fælles Forbund og Serviceforbundet for Danske Mejeristers Fagforening.
C. Fællesoverenskomst for lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere mellem
DI Overenskomst II og Fagligt Fælles Forbund.
D. Budoverenskomst i provinsen hhv. Budoverenskomst for Hovedstadsområdet
mellem DMA Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Fagligt Fælles Forbund.
E. Overenskomst for Lager- og Pakhusarbejdere og chauffører mellem Coop
Danmark og Fagligt Fælles Forbund.
F. Byggeriets overenskomst mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbud.
”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Transport- og
Boligministeriet, der oplyser følgende:
”
Transport- og Boligministeriet oplyser, at der ikke på forhånd er
taget stilling til, hvilke kollektive overenskomster der er omfattet af
forslaget til § 6, stk. 3, nr. 2, herunder i hvilket omfang de i spørgs-
målet konkret nævnte overenskomster er omfattet. Det bemærkes
hertil, at overenskomsters nærmere faglige dækningsområde i sidste
ende er et anliggende mellem de respektive overenskomsters aftale-
parter, jf. forslaget til § 6, stk. 7, i godskørselsloven og forslaget til §
18, stk. 5, i buskørselsloven.”
25. maj 2020
J.nr.
2020 - 3714