Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 185
Offentligt
2196185_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
MF Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(L 185), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
Spørgsmål nr. 2:
”Kan
ministeren bekræfte, at en vognmand, der før lovens ikrafttrædelse har fået
tilladelse til at godskørsel baseret på en landsdækkende kollektiv overenskomst for
chauffører, der var anerkendt og godkendt før lovens ikrafttrædelse, eksempelvis
overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen KA og Det Faglige Hus, fortsat
kan anvende denne tilladelse efter lovændringerne er trådt i kraft?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Transport- og
Boligministeriet, der oplyser følgende:
”Det
påhviler den enkelte virksomhed at sikre, at virksomheden til
enhver tid lever op til kravene i godskørselsloven om bl.a. løn- og
arbejdsvilkår. For så vidt angår landsdækkende kollektive overens-
komster efter forslaget til § 6, stk. 3, nr. 3, medfører dette, at disse
overenskomster ikke må afvige entydigt og væsentligt fra det sam-
lede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår,
der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er ind-
gået af de på godskørselslovens område mest repræsentative ar-
bejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske
område.
Således kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis indehaveren af en tilla-
delse må antages ikke længere at opfylde godskørselslovens § 3, stk.
1, nr. 3, om god skik inden for branchen, som følge af, at vedkom-
mende i forbindelse med udøvelse af erhvervet groft eller gentagne
gange har overtrådt bestemmelserne i bl.a. § 6, stk. 3.
For virksomheder, der i dag har en gyldig tilladelse, betyder dette, at
virksomheden må rette henvendelse til Færdselsstyrelsen, hvis der er
tvivl om, hvorvidt virksomheden lever op til godskørselslovens
krav. Det vil herefter være op til Færdselsstyrelsen at vurdere, hvor-
vidt kravene er opfyldt.
25. maj 2020
J.nr.
2020 - 3714
L 185 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren kan bekræfte, at en vognmand, der før lovens ikrafttrædelse har fået tilladelse til godskørsel baseret på en landsdækkende kollektiv overenskomst for chauffører, der var anerkendt og godkendt før lovens ikrafttrædelse, fortsat kan anvende denne tilladelse, efter lovændringerne er trådt i kraft, til beskæftigelsesministeren
Det bemærkes, at det følger af lovforslagets § 5, stk. 2, at for inde-
havere af en tilladelse, der er meddelt før lovforslagets ikrafttræden,
finder de nye bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår først anven-
delse den 1. juli 2021, og indtil da finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Det betyder, at virksomheder med en gyldig tilladelse
har frem til den 1. juli 2021 til at omstille sig til den nye regulering.
I god tid inden den dato forventes det afklaret, hvorvidt en række
kollektive overenskomster, f.eks. overenskomsten mellem Arbejds-
giverforeningen KA og Det Faglige Hus, opfylder kravet i forslaget
til § 6, stk. 3, nr. 3.
Desuden kan transportministeren i særlige tilfælde efter ansøgning
fra en indehaver af en tilladelse tillade, at de nye bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår først skal opfyldes på et senere tidspunkt end
den 1. juli 2021. Det forudsættes dog, at dispensationsadgangen kun
vil blive anvendt i de helt særlige tilfælde, hvor en indehaver af en
eksisterende tilladelse måtte blive ramt så atypisk hårdt, at opfyl-
delse af det foreslåede krav til løn- og arbejdsvilkår pr. 1. juli 2021
vil få karakter af et ekspropriativt indgreb.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2