Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L
184
–
bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-
dersen.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for antallet af personer, der er blevet tildelt seniorpension
efter den nye ordnings ikrafttrædelse pr. 1. januar 2020 fordelt på kommuner?
Svar:
Seniorpension trådte i kraft den 1. januar 2020, og kommunerne har kunnet indbe-
rette afgørelser om seniorpension siden februar til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR). Kommunerne har pr. 11. maj indberettet 1.682 tilkendelser
og 69 afslag af seniorpension til STAR.
I alt har 73 kommuner indberettet tilkendelser pr. 11. maj 2020. I tabel 1 nedenfor
er antallet af tilkendelser fordelt på kommuner.
Henset til erfaringerne med seniorførtidspensionsordningen er det således mit ind-
tryk, at seniorpensionsordningen er kommet godt fra start.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af antal afgørelser i seniorpensionssager er fore-
løbig, og at datagrundlaget endnu ikke er valideret af STAR. Opgørelsen skal der-
for tages med forbehold og vil forventeligt blive justeret. Det skyldes bl.a. følgende
forhold:
18. maj 2020
J.nr.
20/08333
Det er ikke alle kommuner, der har foretaget indberetninger endnu.
De 73 kommuner, der har indberettet data til STAR, har ikke alle indberettet for
hele perioden frem til 11. maj 2020.
Kommunerne har i henhold til reglerne 6 måneder til at behandle en sag om se-
niorpension fra modtagelse af en ansøgning. Der er på nuværende tidspunkt
gået godt 4 måneder fra ordningen trådte i kraft.
STAR følger løbende op over for de kommuner, der endnu ikke har indberettet sa-
ger om seniorpension og har pt. tilkendegivelse fra yderligere 8 kommuner om, at
de enten er i gang med at få adgang til at indberette eller endnu ikke har nogle af-
gørelser.