Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 183 , L 183 A , L 183 B
Offentligt
2199009_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 4838
Dato
16-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 21 (L 183) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brigitte Klintskov Jerkel (KF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag om en deling
af lovforslaget i to dele, der indebærer, at de dele af forslaget, der vedrører afskaffelse
af refleksionsperioden, udskilles i et selvstændigt lovforslag?”
Svar:
Som led i aftalen om det nye familieretlige system blev der indført en såkaldt tvungen
delt bopæl samt en refleksionsperiode. Formålet med disse ordninger var at sikre ro
om barnet i perioden lige efter en samlivsophævelse, og at skærme børnene bedst mu-
ligt mod følgerne af samlivsophævelse og skilsmisse.
De to ordninger blev gennemført samtidig med henblik på styrkelse af barnets bedste,
og der er rettet samme kritik mod begge ordninger: i mange situationer optrapper og
forlænger ordningerne unødigt konflikten mellem forældrene til skade for deres børn.
Jeg mener dermed, at der ikke giver mening at opdele forslaget, så den del af lov-
forslaget, der vedrører reglerne om refleksionsperioden, bliver et selvstændigt lov-
forslag.
Hvis der er et ønske i udvalget om opdeling af forslaget, foreslår jeg, at opdelingen
teknisk gennemføres således:
”a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen
delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)« om-
fattende § 1, nr. 1-4 og 6-9, § 2, nr. 1, 2, 4, 7 og 8, og §§ 3-14.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om Familieretshuset og lov om ægteskabs indgå-
else og opløsning (Afskaffelse af refleksionsperioden)« omfattende § 1, nr. 5, § 2, nr. 3,
5, 6, 9 og 10, og §§ 13 og 14.
[Forslag om deling af lovforlaget]
b
L 183 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag om en deling af lovforslaget i to dele, til social- og indenrigsministeren
2199009_0002.png
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 14
2)
Stk. 2
og
3
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
01.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag.
Det ene forslag (A) har til formål at gennemføre afskaffelsen af tvungen delt bopæl og
opfølgningen på etableringen af det nye familieretlige system m.v.
Det andet forslag (B) har til formål at gennemføre afskaffelsen af refleksionsperioden.
Til nr. 2
Lovforslagets § 14 indeholder bestemmelser om lovforslagets anvendelse for Grønland
og Færøerne.
Det foreslås, at lovforslagets § 14, stk. 2 og 3, konsekvensrettes sådan, at de alene ved-
rører lov om Familieretshuset og lov om indgåelse og ophævelse af ægteskab, idet det
under B nævnte forslag alene indeholder ændringer af disse to love.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2