Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 182
Offentligt
2196447_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 1911137
Dok. nr.: 1212660
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 til L 182 (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Kriminalforsor-
gens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvad
vil regeringen gøre for at sikre, at sundhedspersonalet i Kriminalforsorgen
fremadrettet vil være i stand til at leve op til de faglige krav, der bliver stillet?”
Svar:
Der er indhentet bidrag til brug for besvarelsen fra Justitsministeriet, som jeg henhol-
der mig til.
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og hvortil jeg kan hen-
holde mig:
”Direktoratet for
Kriminalforsorgen kan oplyse, at der som led i implementeringen af
den foreslåede ændring af lægemiddellovens § 39 er krav om, at der skal være en fast
læge tilknyttet institutionen, og at den pågældende skal være til stede i institutionen i
et passende omfang for at sikre relevant internt tilsyn, træning og overholdelse af den
bekendtgørelse, som skal udstedes, hvis lovforslaget vedtages.
Endvidere vil kriminalforsorgen skulle ansætte flere sundhedspersoner til f.eks. at va-
retage dispensering af medicin.
Derudover er det direktoratets opfattelse, at der med pilotprojektet i Kriminalfor-
sorgsområde Syddanmark samt med oprettelsen af sundhedsenheden i Kriminalfor-
sorgsområde Hovedstaden vil være større mulighed for sundhedsfaglig sparring, hvil-
ket giver et løft af fagligheden i sundhedsbetjeningen. Der henvises i den forbindelse
til bidraget til besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslag nr. L 182 om æn-
dring af lægemiddelloven (kriminalforsorgens fordeling, opsplitning og udlevering af
lægemidler til indsatte i kriminalforsorgens institutioner) fra Sundheds- og Ældreud-
valget.””
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Michelle Aagaard