Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 182
Offentligt
2201295_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-06-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 1911137
Dok. nr.: 1231024
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 27 til L 182 (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Kriminalforsor-
gens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 28. maj 2020 fra Danmarks Apotekerfor-
ening, jf. L 182 -
bilag 4.”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg
henholder mig til.
”Med
lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse påtænker Lægemiddelstyrelsen at
fastsætte krav om, at en institution med medicinskabe eller -rum efter ordningen skal
have en ansvarlig læge tilknyttet. Der vil ligeledes blive fastsat krav om, at den an-
svarlige læge skal være tilstede i institutionen i et passende omfang.
Institutionens ledelse vil med Lægemiddelstyrelsens påtænkte udmøntning blive an-
svarlige for, at den ansvarlige læge har de ressourcer, der er nødvendige for at vare-
tage dennes ansvarsområder. Sådanne ressourcer kan f.eks. udgøre medarbejdere el-
ler konsulenter.
Lægemiddelstyrelsen finder ikke grundlag for at fastsætte krav om, at Direktoratet for
Kriminalforsorgen skal anvende øvrige sundhedspersoner eller apoteker som bistand
til den ansvarlige læge. Det vil således med de påtænkte regler være op til institutio-
nens ledelse sammen med institutionens ansvarlige læge at vurdere, hvorvidt der skal
anvendes konsulenter m.v., der kan sikre, at institutionens lægemiddelhåndtering le-
ver op til de gældende regler.
Der vil dog med de påtænkte regler intet være til hinder for, at kriminalforsorgens in-
stitutioner anvender apotekerne til konsulentopgaver for den ansvarlige læge, lige-
som institutionerne kan anvende øvrige konsulenter for at sikre, at de lever op til de
gældende regler for lægemiddelhåndteringen.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Michelle Aagaard