Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-06-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 1911137
Dok. nr.: 1230997
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 23 til L 182 (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Kriminalforsor-
gens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehn-
hardt (SF).
Spørgsmål nr. 23:
”Hvordan
sikres det, at en indsat får præcis det lægemiddel, der er ordineret til den
indsatte, og ikke et "lignende" lægemiddel, der er i medicinskabet, jf. at nogle ind-
satte bedst tåler et specifikt præparat og ikke et lignende?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg
henholder mig til.
”Et
receptpligtigt lægemiddel vil ikke kunne ekspederes og udleveres fra den forslåede
ordnings medicinskabe eller -rum til en indsat uden en recept fra en læge til den kon-
krete indsatte.
Den ordinerende læge vil, som følge af dennes behandleransvar, have mulighed for at
kunne angive på recepten til den indsatte, at det ordinerede lægemiddel ikke må sub-
stitueres af andre lægemidler, hvis der er patientsikkerhedsmæssige eller særlige be-
handlingshensyn til den indsatte, f.eks. hvis den indsatte ikke tåler et specifikt hjælpe-
stof.
Såfremt et specifikt lægemiddel, der er ordineret med en bemærkning om, at der ikke
må ske substitution, ikke findes i medicinskabet eller -rummet, kan lægemidlet enten
rekvireres til medicinskabet eller indkøbes på et apotek på vegne af den indsatte.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Michelle Aagaard