Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 182 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 1911137
Dok. nr.: 1218960
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 7 til L 182 (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Kriminalforsor-
gens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 7:
”Ministeren
bedes klarlægge, hvem der har det lægelige ansvar for patienterne, når
der sker udlevering af lægemidler fra brudte pakninger.”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
som jeg henholder mig til.
”Det
fremgår af lovforslaget, at den foreslåede ordning som udgangspunkt kommer
til at indebære en mulighed for, at institutionerne kan oprette et aflåst medicinskab
eller -rum på den enkelte institution. Institutionen vil få mulighed for at rekvirere læ-
gemidler til medicinskabet fra apoteker efter reglerne i bekendtgørelse om recepter
og dosisdispensering af lægemidler. Fra medicinskabet eller -rummet kan sundheds-
personer, der opfylder visse nærmere uddannelseskrav, straks efter en læges ordina-
tion ekspedere og opsplitte lægemidler til den enkelte indsatte i en doseret mængde.
Dette kan eventuelt ske ved, at det ekspederede lægemiddel flyttes til et andet skab
eller rum uden for medicinskabet eller -rummet, hvortil der også bør være restriktiv
adgang. Fra dette skab eller rum kan fængslets personale efter skriftlige procedurer
hente det ekspederede lægemiddel og udlevere det til den konkrete indsatte.
Det fremgår også, at der som en del af den foreslåede ordning herudover vil blive ind-
ført en mulighed for, at kriminalforsorgens institutioner kan fordele, opsplitte og udle-
vere håndkøbslægemidler, som ikke er ordineret af en læge. Denne mulighed vil
gælde for alle kriminalforsorgens institutioner, uagtet et eventuelt krav om registre-
ring.
Med den foreslåede bemyndigelse til Lægemiddelstyrelsen kan der fastsættes regler
om, at håndkøbslægemidlerne skal opbevares adskilt fra lægemidler, der er ordineret
og ekspederet eller tiltænkt en konkret patient. Da der normalt ikke vil foreligge en or-
dination fra en læge på et håndkøbslægemiddel, vil der hertil kunne stilles krav om, at
disse ikke udtages fra et eventuelt medicinrum efter den foreslåede ordning. Det for-
udsættes således, at håndkøbslægemidlerne uden for medicinrummet skal indkøbes
fra et apotek eller en detailforhandler med tilladelse til at forhandle håndkøbslæge-
midler. Endelig vil der kunne stilles krav til, at institutionen alene opbevarer en be-
grænset mængde håndkøbslægemidler.
1