Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 182
Offentligt
2198336_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
2019-0092-2173
1488725
UDKAST TIL TALE
til brug for mundtlig besvarelse af samrådsspørgsmål A-B
fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg den 25. maj
2020
Samrådsspørgsmål A:
”Hvordan har ministrene fulgt op på Styrelsen for Patientsikker-
heds påbud og kritik i forbindelse med styrelsens sundhedsfag-
lige besøg på en række fængsler og arresthuse, herunder i for-
hold til bl.a. problemer med medicinhåndtering, journalføring
(herunder manglende digitalisering) samt fravær af klare in-
strukser fra ledelsen til sundhedspersonalet?”
Samrådsspørgsmål B:
”Hvordan vil Kriminalforsorgens institutioner håndtere, regi-
strere og journalisere den udlevering af lægemidler til behand-
ling af indsatte, som lovforslaget indebærer?”
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF), Martin Geert-
sen (V) og Rosa Lund (EL).
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at sundheds- og ældre-
ministeren indleder med at besvare begge samrådsspørgsmål, hvorefter
ordet gives videre til justitsministeren.
Svar:
[Indledning]
1.
Tak for ordet.
Og tak til Sundheds- og Ældreudvalget for samråds-
spørgsmålene.
Jeg vil supplere sundheds- og ældreministeren og be-
svare spørgsmål A og B for så vidt angår de dele af
spørgsmålene, der retter sig mod mit område.
[Opfølgning på Styrelsen for Patientsikkerheds på-
bud og kritik (samrådsspørgsmål A)]
2.
I første omgang vil jeg vende mig mod spørgsmål A,
der vedrører opfølgning på Styrelsen for Patientsikker-
heds påbud og kritik.
Indsatte i kriminalforsorgens institutioner skal ligesom
alle andre borgere i samfundet have adgang til sundheds-
2
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
behandling, der lever fuldt ud op til de gældende regler
på området.
Derfor er det godt, at Styrelsen for Patientsikkerhed siden
2019 har gennemført tilsynsbesøg i en række af kriminal-
forsorgens institutioner. Det giver mulighed for, at vi lø-
bende kan holde øje med, at sundhedsbetjeningen i kri-
minalforsorgen er, som den skal være.
Tilsynsbesøgene i kriminalforsorgens institutioner har
desværre vist, at det på flere punkter har haltet med at
leve op til reglerne på sundhedsområdet.
Det er selvfølgelig ikke godt nok, og derfor er jeg glad
for, at kriminalforsorgen har fulgt op på tilsynsbesøgene
– ikke kun på de konkrete kritikpunkter men også med et
styrket fokus på at forbedre sundhedsbetjeningen i insti-
tutionerne generelt.
[Medicinhåndtering]
Et af de konkrete kritikpunkter, der har været i flere af
Styrelsen for Patientsikkerheds rapporter, handler om
medicinhåndtering.
3
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
Det har i forbindelse med tilsynsbesøgene vist sig, at kri-
minalforsorgen har haft en forkert tolkning af reglerne på
området. Og det har medført, at kriminalforsorgen ikke
har efterlevet de gældende regler.
Styrelsen for Patientsikkerhed har blandt andet kritiseret,
at nogle institutioner har opbevaret og indkøbt medicin
som fælles medicin. Det skyldes, at det efter de gældende
regler er et krav, at medicinen opbevares og indkøbes til
den enkelte indsatte.
Styrelsen har også kritiseret, at der nogle steder på medi-
cinlisten har manglet information om hvilken sygdom,
der er årsag til, at medicinen gives, og at der ikke i til-
strækkeligt omfang har været udarbejdet og implemente-
ret instrukser for medicinhåndteringen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen indskærpede efter
styrelsens kritik over for kriminalforsorgsområderne, at
reglerne skal overholdes.
Alle kriminalforsorgsområder har foretaget – eller er i
gang med at foretage – de nødvendige ændringer for at
sikre, at medicinhåndteringen sker i overensstemmelse
med reglerne.
4
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
Som eksempel kan jeg nævne, at i de tilfælde, hvor der
har været behov for andre opbevaringsmuligheder til me-
dicinen, har kriminalforsorgsområderne oprettet eller
indkøbt nye medicinskabe eller –rum.
Kriminalforsorgen har også – efter styrelsens besøg –
indført en landsdækkende ordning for sikring af oversen-
delse af helbredsoplysninger, når en indsat løslades eller
overføres til en anden institution. På den måde sikres det,
at helbredsoplysninger er til stede, når behandling skal
fortsættes eller påbegyndes i et nyt behandlingssted.
Derudover er der lokalt udarbejdet instrukser for medi-
cinhåndteringen, ligesom der visse steder er blevet afsat
flere personaleressourcer til at sikre efterlevelse af reg-
lerne om medicinhåndtering.
Endelig er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af om-
råderne, som blandt andet fungerer som forum for erfa-
ringsudveksling for at ensrette opgavevaretagelsen på
sundhedsområdet på tværs af kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen vil også udarbejde en vidensbank på
kriminalforsorgens intranet, hvor central viden om sund-
hedsbetjening gøres tilgængelig for alle medarbejdere.
5
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed har været på opfølgnings-
besøg i flere af institutionerne og har i den forbindelse
kunnet konstatere, at der generelt er blevet rettet ind i for-
hold til kritikken.
[Journalføring]
Et andet af de kritikpunkter, der har været i Styrelsen for
Patientsikkerheds rapporter, handler om journalføring.
Det er afgørende for patientsikkerheden i institutionerne,
at journalføringen foregår på en forsvarlig måde, så det
er muligt at følge de indsattes sygehistorik.
Derfor er det, i de institutioner, hvor styrelsen har udtrykt
kritik i forhold til journalføring, blevet indskærpet, at
journalføringen skal foretages i overensstemmelse med
reglerne. Styrelsens kritik har derudover medført et ge-
nerelt styrket fokus i kriminalforsorgsområderne på
overholdelse af journaliseringsreglerne.
Som spørgerne også bemærker, fører flere af kriminal-
forsorgens institutioner journaler på papir. Det afgørende
er her, at journalføringen er korrekt. Lovgivningen på
området stiller ikke krav om, at den sker digitalt.
6
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
[Fravær af klare instrukser]
Endelig har styrelsen i sine rapporter kritiseret fraværet
af klare instrukser.
Det er vigtigt for patientsikkerheden, at de ansatte i insti-
tutionerne ved præcis, hvad de må og ikke må i forhold
til håndteringen af medicin.
Der er efter styrelsens besøg udarbejdet nye og opdate-
rede instrukser til hver institution eller matrikel, hvor
man blandt andet kan få information om arbejdsforde-
ling, kompetencer og ansvar.
[Håndtering af lægemidler efter lovforslaget (samrå-
dsspørgsmål B)]
3.
Og nu vil jeg så vende mig mod spørgsmål B, der retter
sig mod lovforslaget og den måde, som håndteringen af
medicin i kriminalforsorgens institutioner skal foregå på,
når de nye regler kommer på plads.
Det er et væsentligt formål med lovforslaget at sikre, at
reglerne afspejler de særlige forhold i kriminalforsorgens
institutioner.
7
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
Det er kendetegnende for kriminalforsorgens institutio-
ner, at en del af de indsatte hyppigt udskiftes. Det drejer
sig bl.a. om varetægtsarrestanter eller om afsonere, der
flyttes eller prøveløslades. Det er heller ikke nogen hem-
melighed, at en del af de indsatte har helbredsproblemer
som følge af f.eks. misbrug.
Det er derfor min vurdering, at der særligt for kriminal-
forsorgens institutioner er behov for at sikre en mere
fleksibel adgang til nødvendige lægemidler – bl.a. hånd-
købslægemidler – til de indsatte i institutionerne.
Det handler både om at sikre, at kriminalforsorgen bruger
ressourcerne fornuftigt, og at de indsatte har adgang til at
få akut behandling med medicin, når det er nødvendigt.
Hvis lovforslaget vedtages, vil kriminalforsorgens insti-
tutioner få mulighed for at vælge en ordning, hvor medi-
cin som udgangspunkt indkøbes, opbevares og håndteres
som
fælles medicin.
Efter den nye ordning vil der være restriktiv adgang til
medicinskabe eller -rum med fælles medicin.
8
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
Det betyder, at en sundhedsfaglig person, der har de for-
nødne kompetencer, vil skulle håndtere lægemidlerne og
ekspedere ordinationerne.
Fængselsbetjente vil derfor ikke have adgang til medi-
cinskabe eller -rum i den nye ordning med fælles medi-
cin, men vil kunne få udleveret medicin af en sundheds-
person. Fængselsbetjentene vil herefter kunne udlevere
den allerede klargjorte medicin til de indsatte.
Fængselsbetjente vil dog have mulighed for at håndtere
håndkøbsmedicin.
[Registrering og journalisering af lægemidler efter
lovforslaget]
Ligesom i dag vil kriminalforsorgen fremover skulle ef-
terleve de gældende regler om registrering og journalise-
ring af lægemidler.
For eksempel kan jeg nævne, at man i Københavns
Fængsler, i Udlændingecenter Ellebæk og i Herstedve-
ster Fængsel anvender et elektronisk patientjournalise-
ringssystem, som kan integreres med FMK [det Fælles
Medicinkort], hvor medicinordinationer registreres.
9
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 25/5-20, til justitsministeren
Kriminalforsorgens øvrige institutioner anvender pa-
pirjournaler. De institutioner, der ikke har elektroniske
patientjournaler, indtaster medicinordinationer via en on-
line adgang til FMK.
Til sidst vil jeg nævne, at lovforslaget – som sundheds-
og ældreministeren var inde på i sin tale – giver Læge-
middelstyrelsen mulighed for at fastsætte nærmere regler
for, hvordan medicinhåndteringen i kriminalforsorgens
institutioner skal foregå.
[Afrunding]
Endnu engang tak for ordet.
10