L 180 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-20 fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende brev om suspension af håndtrykskravet, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
L 180
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 15. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 9 til L 180

til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 9 til L 180:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. maj 2020 fra Institut for Men-

neskerettigheder vedrørende brev om suspension af håndtrykskravet, jf. L 180 -

bilag 5.

Svar:

Institut for Menneskerettigheder har ved brev dateret den 11. maj 2020 rettet

henvendelse til mig pga. den ekstraordinære situation, der er opstået for ansøge-

re om indfødsret på grund af smitterisikoen i forbindelse med COVID-19 og sund-

hedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give hånd. Instituttet har i henvendel-

sen foreslået, at ansøgerne fra lov nr. 1553 af 27. december 2019 om indfødsrets

meddelelse (december loven) erhverver indfødsret med virkning fra den 7. marts

2020, når de deltager i en grundlovsceremoni og i den forbindelse opfylder de

betingelser, som stilles til ansøgere ved deltagelse i en grundlovsceremoni (bort-

set fra håndtrykskravet).

Som baggrund for forslaget om tildeling af statsborgerskab med tilbagevirkende

kraft henviser instituttet til, at udskydelsen af ceremonierne

–

og dermed tids-

punktet for, hvornår en ansøger kan erhverve dansk indfødsret

–

dels udgør et

problem i forhold til artikel 10 i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret,

hvorefter de kontraherende stater er forpligtet til at behandle ansøgninger om

dansk indfødsret inden for "en rimelig tidsfrist", og dels kan udgøre et konkret

problem for den enkelte ansøger. Som eksempel nævnes bl.a. det forhold, at an-

søger kan have børn, som ikke kan blive danske sammen med forælderen, fordi

barnet i mellemtiden når at fylde 18 år og derved ikke længere kan opfylde betin-

gelserne som biperson.

Instituttet nævner også et eksempel på generhvervelse af dansk indfødsret med

tilbagevirkende kraft fra 1946. Loven fra 1946 gav dansk statsborgerskab til per-

soner, som var flygtet til Sverige fra den 29. august 1943, og som i tiden frem til

den 1. juni 1945 havde mistet deres danske indfødsret ved at erhverve svensk

25. maj 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 8296

1266759

Side

1/3

L 180 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/5-20 fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende brev om suspension af håndtrykskravet, til udlændinge- og integrationsministeren

statsborgerskab. I medfør af loven generhvervede de pågældende deres danske

statsborgerskab, hvis de inden den 1. september 1946 havde bosat sig i Danmark.

Henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder er stilet til mig, men ses ikke

at være indgået i ministeriets postkasse.

Jeg har forståelse for, at det kan være ærgerligt for en ansøger, der ønsker at

blive dansk statsborger, og som kun mangler at deltage i en grundlovsceremoni, at

ceremonierne er blevet udskudt. Men jeg mener ikke, at der er grundlag for at

indføre regler om erhvervelse af dansk statsborgerskab med tilbagevirkende kraft,

som dette er foreslået af Institut for Menneskerettigheder.

Jeg har umiddelbart svært ved at se det sammenlignelige mellem den af institut-

tet foreslåede ordning og den lov om generhvervelse af indfødsret i visse tilfælde,

som blev til i forlængelse af nødsituationen under besættelsen.

Endvidere synes jeg, at det vil være uhensigtsmæssigt at meddele statsborgerskab

med tilbagevirkende kraft tilbage til den 7. marts 2020 til ansøgere, der i princip-

pet kan vente med at gå til ceremoni indtil primo 2022. Statsborgerskab gives

efter min opfattelse som det klare udgangspunkt fremadrettet.

For så vidt angår spørgsmålet om overholdelse af artikel 10 i Den Europæiske

Konvention om Statsborgerret kan jeg oplyse, at det følger af bestemmelsen, at

enhver kontraherende stat skal sikre, at ansøgninger om bl.a. erhvervelse af

statsborgerret i landet behandles inden for en rimelig tidsfrist. Som fortolknings-

bidrag til,

hvad e ”ri elig tidsfrist” er, fre går det af

den forklarende rapport til

ko ve tio e , at hvorvidt kravet o ”ri elig tidsfrist” er overholdt,

afhænger af

en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i mini-

steriet for ansøgninger om dansk statsborgerskab afsluttet i 2019 var cirka 20

måneder. Sagsbehandlingstiden er opgjort pr. 17. februar 2020. Denne sagsbe-

handlingstid ses at være nedadgående for de sager, som er afgjort i 2020. Der

foreligger dog endnu ikke validerede tal for den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for sager afgjort i 2020.

Oveni den sagsbehandlingstid, som der er i ministeriet, kommer den tid, det tager

at behandle et lovforslag om indfødsrets meddelelse i Folketinget. Behandlingen

af lovforslaget i Folketinget tager sædvanligvis ca. 2-3 måneder.

Efterfølgende får ansøgerne 2 år fra lovens ikrafttræden til at deltage i en cere-

moni. Personer optaget på § 3 i december loven om indfødsrets meddelelse, som

trådte i kraft den 3. januar 2020, skal således senest inden den 3. januar 2022

deltage i en grundlovsceremoni for at erhverve dansk indfødsret.

Side

2/3

Det er min klare opfattelse, at Danmark med den nuværende ordning overholder

sine forpligtelser om at behandle ansøgninger om dansk indfødsret inden for "en

rimelig tidsfrist”.

Det er endvidere min opfattelse, at den nuværende midlertidige udskydelse af

grundlovsceremonierne ikke rykker ved denne vurdering. Det bemærkes i den

forbindelse, at hvis lovforslag nr. L 180 om indfødsrets meddelelse bliver vedta-

get, vil kravet om håndtryk blive midlertidigt suspenderet, hvilket betyder, at ce-

remonierne igen vil kunne afvikles i overensstemmelse med de til enhver tid gæl-

dende sundhedsmæssige anbefalinger og øvrige regler.

Indfødsretsudvalget har for så vidt angår børn af ansøgere, der på grund af

udskydelsen af grundlovsceremonierne når at fylde 18 år, inden deres forælders

deltagelse i en ceremoni, allerede taget hånd om denne persongruppe. Udvalget

har således etableret en særordning, hvorefter sagerne vil blive forlods behandlet,

og ansøgningerne forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis der er betingel-

ser, som ansøgeren ikke opfylder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har foreløbigt identificeret 5 børn til an-

søgere på december loven, som kunne være omfattet af denne særordning og har

sendt breve om særordningen til disse personer. Der er også orienteret om ord-

ningen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Mattias Tesfaye

Louise Hauberg Wilhelmsen

Side

3/3