Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9616
Doknr.
256288
Dato
05-07-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. maj 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 11 (L 173) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
”Vil
ministeren uddybe sit svar på spørgsmål nr. 9; Er børn der møder op med far på et
mandecenter berettiget til psykologhjælp på lige fod med børn, der møder op med mor
på et krisecenter?”
Svar:
Som det fremgår af svar på spørgsmål nr. 9 til L 173, skal kommunalbestyrelsen efter
servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn, som ledsager deres mor under et ophold på et
krisecenter, psykologbehandling. Der gælder ikke tilsvarende for børn, der sammen
med deres far tager ophold på et tilbud efter servicelovens § 110.
Jeg henviser endvidere til, at det af svaret på spørgsmål nr. 9 til L 173 fremgår, at
kommunen altid har pligt til at reagere og give særlig hjælp og støtte, når de får kend-
skab til et barn, der lever i hjem med vold
–
uanset om volden er rettet direkte mod
barnet eller foregår mellem de voksne med barnet eller den unge som vidne.
Det bemærkes, at fagpersoner, herunder personer der er beskæftiget ved mandekrise-
centre, er omfattet af den såkaldte skærpede underretningspligt. Det betyder, at fag-
personen har pligt til at underrette kommunen, hvis vedkommende får kendskab til
eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig
støtte. Når kommunen modtager en underretning, skal kommunen undersøge barnets
forhold nærmere og vurdere, om det må antages, at barnet eller den unge trænger til
særlig støtte efter lov om social service, herunder fx psykologbehandling.
Med venlig hilsen
Astrid Krag