Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
L 167
Offentligt
2193885_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. april 2020 har udvalget efter ønske fra MF Peter Seier Christensen
(NB) stillet mig følgende spørgsmål:
L 167 spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for retspraksis fra EU-domstolen om anvendelse af
proportionalitetsvurderingen, herunder ved at angive retvisende eksempler der
kan illustrere retstilstanden?
Svar
18. maj 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
I henhold til anerkendelsesdirektivet har
EU’s medlemsstater hidtil været forpligtet
til at vurdere proportionaliteten af lovgivningsmæssige krav, der begrænser ad-
gangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, som hører under anerkendel-
sesdirektivets anvendelsesområde. Disse proportionalitetsvurderinger har alle
medlemsstater skulle sende til EU-Kommissionen. EU-Kommissionen har dernæst
foretaget en vurdering af de indsendte proportionalitetsvurderinger i forhold til, om
de fastsatte krav var tilstrækkeligt begrundede. EU-Kommissionen har endvidere
foretaget en vurdering af, om kravene udgjorde en uforholdsmæssig hindring for
den fri bevægelighed på det indre marked.
I forlængelse heraf kan nævnes dom af 26. juni 2019 i traktatbrudssagen C-
729/17, Kommissionen mod Den Hellenske Republik. Sagen omhandler bl.a. de
daværende græske regler vedr. betingelser for at godkende ansøgere som mæg-
ler i Grækenland.
EU-Domstolen vurderede, at de krav, der i græsk lovgivning blev stillet til indholdet
af det certifikat fra uddannelsesorganet, som en vandrende mægler skulle frem-
lægge for de græske myndigheder for at opnå godkendelse som mægler i Græ-
kenland, ikke var egnede til
under overholdelse af proportionalitetsprincippet
at
vurdere indholdet af den uddannelse, som ansøgerne havde fulgt, hvilket er i strid
med anerkendelsesdirektivets bestemmelser om gensidig anerkendelse af uddan-
nelsesbeviser (præmis 95 og 96).
Endvidere kan nævnes dom af 21. september 2017 i den præjudicielle sag C-
125/16, MDTA og Reynaud. Sagen omhandler anerkendelse af retten til at udøve
erhvervet som klinisk tandtekniker i Malta, og om det i maltesisk lovgivning fast-
Ref.-nr.
2020-2003
Side 1/2
L 167 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at redegøre for retspraksis fra EU-domstolen om anvendelse af proportionalitetsvurderingen, herunder ved at angive retvisende eksempler der kan illustrere retstilstanden, til uddannelses- og forskningsministeren
2193885_0002.png
satte krav om, at virksomheden som tandtekniker i Malta skal udøves i samar-
bejde med en praktiserende tandlæge var i overensstemmelse med det EU-retlige
proportionalitetsprincip.
Kravet om, at tandteknikere i Malta alene kan udøve deres erhverv i samarbejde
med en praktiserende tandlæge var begrundet i, at alene personer, der er tandlæ-
geuddannede, og som har et eksamensbevis fra grunduddannelsen som tand-
læge, er tilstrækkeligt kvalificerede til at udøve den virksomhed, der vedrører fore-
byggelse, diagnostik og behandling af misdannelser og sygdomme i tænder,
mund, kæber og omgivende væv (præmis 57).
EU-Domstolen vurderede, at kravet havde til formål at sikre beskyttelsen af den
offentlige sundhed, hvilket udgør et tvingende alment hensyn, der kan begrunde
en restriktion for etableringsfriheden. EU-Domstolen vurderede endvidere, at kra-
vet var egnet til at nå målet om beskyttelsen af den offentlige sundhed, og at kra-
vet ikke går videre end nødvendigt med henblik herpå (præmis 58 og 62).
Det kan i den forbindelse også nævnes, at EU-Domstolen i sin dom bemærker, at
ifølge Domstolens faste praksis må der ved vurderingen af, om proportionalitets-
princippet er overholdt af en medlemsstat på området for den offentlige sundhed,
tages hensyn til, at menneskers liv og sundhed står øverst blandt de goder og in-
teresser, som er beskyttet ved EUF-traktaten, og at det tilkommer medlemssta-
terne at træffe bestemmelse om det niveau for beskyttelsen af den offentlige sund-
hed, som de ønsker at sikre, og hvorledes dette niveau skal nås. Da niveauet kan
veksle fra den ene medlemsstat til den anden, må der anerkendes en skønsbefø-
jelse for medlemsstaterne på dette område (præmis 60).
Der er indtil videre afsagt få domme ved EU-Domstolen, hvor Domstolen forholder
sig til proportionalitetsvurderingen af krav vedrørende adgangen til og udøvelsen
af lovregulerede erhverv under anerkendelsesdirektivets anvendelsesområde.
På det foreliggende grundlag har jeg dog ikke mulighed for at vurdere, om imple-
menteringen af proportionalitetstestdirektivet i medlemsstaterne vil medføre et
øget antal sager ved EU-Domstolen vedrørende nationale krav, der begrænser
adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv og disses forenelighed med
det EU-retlige proportionalitetsprincip.
Regeringen vil følge området og vil som led i varetagelsen af Danmarks interesser
ved EU-Domstolen afgive indlæg i de sager, der kan have betydning for Danmarks
interesser.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2/2