Forsvarsudvalget 2019-20
L 166
Offentligt
2207704_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Taleseddel til brug for besvarelsen af
L 166 samrådsspørgsmål I vedr. henvendelser fra Flyvestation
Skrydstrups Naboer og Bjarne Ditlevsen
Tak for indkaldelsen til samrådet i dag.
Jeg værdsætter altid muligheden for at komme her i Forsvarsudvalget.
Udvalget har bedt mig kommentere en henvendelse fra Flyvestation Skryds-
trups Naboer og en henvendelse fra juridisk konsulent Bjarne Ditlevsen hos
Berg Advokater til formanden for Flyvestation Skrydstrups Naboer Agnes Ro-
senlund.
Indledningsvis vil jeg understrege, at støjen fra NATO-tankflyene er medreg-
net i de udarbejdede støjberegninger for Flyvestation Skrydstrup. Der er så-
ledes ikke tale om yderligere støj i forhold til de beregninger, der har ligget
til grund for udarbejdelse af støjkompensationsmodellen, hvor naboer kom-
penseres for den yderligere F-35 flystøj, som der vil være i fremtiden i for-
hold til flyvninger med de nuværende F-16 fly.
For så vidt angår henvendelsen fra juridisk konsulent Bjarne Ditlevsen er jeg
fortsat ikke enig i de fremførte synspunkter, hvilket jeg i tidligere svar har
redegjort for, men det gør jeg selvsagt gerne igen i dag.
Jeg henviser i den forbindelse også til min besvarelse af udvalgsspørgsmål
17 og 22 til anlægslovforslaget for Flyvestation Skrydstrup.
Jeg vil nu svare mere detaljeret på de to samrådsspørgsmål.
[Samrådsspørgsmål I]
Det første spørgsmål omhandler NATO-byggeriet på Flyvestation Skrydstrup.
Borgergruppen anfører i sin henvendelse følgende:
Side 1 af 5
L 166 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 10/6-20, til forsvarsministeren
-
Forsvarsministeriet har holdt oplysninger om det kommende NATO-
byggeri på Flyvestation Skrydstrup skjult.
Støjen fra tankflyene er ikke medregnet korrekt i flystøjsberegninger-
ne.
Det er problematisk, at bekendtgørelsen om kompensation tager ud-
gangspunkt i et andet scenarie end bekendtgørelsen om støj.
-
-
Jeg kan afvise alle tre påstande.
Allerede i dag er Flyvestation Skrydstrup en NATO-flyvestation. NATO-
byggeriet er en del af en samlet kapacitetspakke, som NATO efter flere års
planlægning vedtog i februar 2018. Byggeriet blev endeligt autoriseret af
NATO’s Investeringskomité
i maj i år. Med byggeriet fastholdes Flyvestation
Skrydstrup som en NATO-flyvestation, og dermed sikres NATO-finansiering af
kommende renoveringer.
Danmark skal på linje med øvrige NATO-lande bidrage til alliancens opgave-
løsning. Det er både i vores og alliancens interesse.
I dette tilfælde indebærer det, at tankfly skal kunne operere fra Danmark.
Der er dog ikke på nuværende tidspunkt planlagt flyvninger med tankflyene.
Men kapaciteten skal være der, og derfor har vi også taget højde for den af-
ledte støj i støjberegningerne.
Jeg har fået oplyst, at byggeriet bl.a. blev drøftet på et møde med naboerne
til Flyvestation Skrydstrup i september 2018. Det gør foreningen også selv
opmærksom på. Dermed står det klart, at der intet har været hemmelig-
holdt.
Der vil blive søgt om myndighedstilladelser mv. til byggeriet på helt normal
vis.
Byggeriet er ikke en del af anlægsloven, som handler om indførelsen af F-35.
Borgergruppen anfører også, at støjen fra tankflyene ikke er korrekt med-
regnet i de offentliggjorte flystøjsberegninger.
Sagsnr.: 2020/004000
Dok.nr.: 101061
Side 2 af 5
L 166 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 10/6-20, til forsvarsministeren
Det er ikke et billede, jeg kan genkende.
Som det fremgår af min besvarelse af udvalgsspørgsmål 22, så er støjbereg-
ningerne for tankfly af typen KC-135 korrekt medtaget i flystøjberegningerne
for Flyvestation Skrydstrup.
Flystøjsberegningerne er udarbejdet af firmaet SWECO og kvalitetssikret af
firmaet Force Technology.
Operationer med tankfly vil være reguleret i den kommende støjbekendtgø-
relse på samme vis som øvrig fly- og terminalstøj. Det indebærer, at opera-
tionerne som udgangspunkt vil være omfattet af bekendtgørelsens støjgræn-
ser, med mindre der er tale om operationer af den særlige type, hvor der ik-
ke fastsættes begrænsninger.
Som jeg har fået det oplyst, vil støjen fra tankflyene komme til at udgøre en
meget, meget lille del af det samlede flystøjbillede
svarende til 0,001 %.
Så det er altså det, vi taler om
0,001 % af det samlede flystøjsbillede.
Borgergruppen anfører videre i henvendelsen, at det er et udtryk for en for-
ældet tankegang, at noget støj er undtaget godkendelsespligt og dermed
støjreguleringen
at det ikke kan forsvares eller begrundes ud fra et argu-
ment om landets sikkerhed at undtage en del af den samlede støj.
Forsvarsministeriet har tidligere kommenteret dette synspunkt i den kom-
menterede høringsoversigt, som er oversendt til Forsvarsudvalget ved L 166
bilag 1.
At nogle flyvninger er undtaget fra støjreguleringen skyldes, at det er flyv-
ninger, som enten er akutte eller har en særlig sikkerhedsmæssig betydning.
Det vil være dybt problematisk, hvis støjreguleringen begrænser Forsvarets
mulighed for at udføre f.eks. redningsaktioner eller suverænitetshævdelse.
Jeg vil dog gerne understrege, at kompensationsordningen for F-35 flystøj er
baseret på det fulde støjbillede, herunder også bl.a. afvisningsberedskabet i
forbindelse med suverænitetshævdelse.
Sagsnr.: 2020/004000
Dok.nr.: 101061
Side 3 af 5
L 166 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 10/6-20, til forsvarsministeren
[Samrådsspørgsmål I]
Udvalget har også bedt mig kommentere henvendelsen fra Bjarne Ditlevsen
til Agnes Rosenlund.
Af henvendelse fremgår det, at Bjarne Ditlevsen fortsat mener, at kompen-
sationsordningen
der er udmøntet i det fremsatte lovforslag
er i strid
med den politiske aftale om kompensation for F-35-kampflystøj fra Flyvesta-
tion Skrydstrup.
Det er ikke en opfattelse, jeg deler.
Kompensationsordningen er
akkurat som det fremgår af den politiske afta-
le
baseret på det fulde F-35-flystøjbillede, og afgrænsningen af rød og gul
zone tager udgangspunkt i beregningerne af det fulde F-35-flystøjbillede.
Altså inklusive de flyvninger, der er undtaget fra støjgrænserne.
Så der er altså ingen uoverensstemmelse mellem den foreslåede regulering
og den politiske aftale.
Bjarne Ditlevsen anfører også, at Kammeradvokatens juridiske vurdering af
spørgsmålet om erstatning er i modstrid med bemærkningerne til anlægslov-
forslaget.
Igen er det ikke et billede, jeg kan genkende.
Den juridiske vurdering er lagt åbent frem i lovforslaget
ligesom jeg i ud-
valgsbesvarelser og samråd har redegjort herfor. Vurderingen er baseret på
Kammeradvokatens rådgivning.
Jeg kan heller ikke genkende det billede, som konsulenten tegner af, at na-
boerne til flyvestationen ikke har været inddraget i tilblivelsen af anlægslovs-
forslaget og overvejelserne om kompensation.
Der har været afholdt en række borgermøder. Jeg har selv i flere omgange
mødtes med borgere fra området. Der har været livlig debat. Forsvarsmini-
steriet har også modtaget mange andre henvendelser fra naboerne i områ-
det. Vi har selvsagt lyttet til dem alle. Jeg ved, at det samme gælder for par-
tiernes ordførere.
Forslaget til anlægsloven har ligeledes været i offentlig høring. Vi modtog i
den forbindelse over 30 borgerhenvendelser, som vi alle har besvaret.
Sagsnr.: 2020/004000
Dok.nr.: 101061
Side 4 af 5
L 166 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 10/6-20, til forsvarsministeren
På flere områder afspejler den politiske aftale om F-35 flystøj kompensation
de synspunkter, som løbende er blevet fremført.
Eksempelvis har vi valgt at lave støjberegninger for det fulde støjbillede og
at kompensere naboerne for det fulde F-35 flystøjbillede, inklusive flystøjen
fra afvisningsberedskabet.
Et andet eksempel er, at kompensationsmulighederne
udover støjisolering
også omfatter udbetaling af et kontant beløb, ligesom der for de mest støj-
belastede er mulighed for at sælge til staten.
Et tredje eksempel på ønsker fra borgerne
et som jeg selv har modtaget
er, at der skal være god tid til at beslutte sig. Kompensationsordningen er på
den baggrund udformet, så den gælder i 10 år, netop for at give borgerne
god tid.
Der er blevet lyttet og synspunkter er blevet vurderet. Men det er selvsagt
ikke det samme som, at alle synspunkter og forslag er blevet tilgodeset.
[Afslutning]
Inden jeg slutter besvarelsen, synes jeg, at det igen er væsentligt, at vi hu-
sker hinanden på, at vores kommende F-35-kampfly bliver en helt central del
af Danmarks suverænitetshævdelse og sikkerhed
og dermed afgørende for
varetagelsen af danske interesser og for borgernes sikkerhed.
Jeg synes også, at det er værd at huske hinanden på, at vi har indgået en
omfattende aftale om kompensation. En aftale, der er fair for både naboerne,
der modtager kompensationen, og for de skatteborgere, der skal finansiere
kompensationen.
Tak for ordet. Jeg ser frem til 3. behandlingen af anlægslovforslaget i salen i
morgen.
Sagsnr.: 2020/004000
Dok.nr.: 101061
Side 5 af 5