Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 22. april 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til L 166, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 15/4-20 fra Morten An-
dersen, Vojens vedrørende støjkompensation for F35 flystøj, jf. L 166 -
bilag 3.”
Svar:
I henvendelsen af 15. april 2020 anfører Morten Andersen, at de støj-
beregninger, som Forsvarsministeriet har foretaget, og som ligger til
grund for kompensationsmodellen, viser et forkert støjniveau. Morten
Andersen henviser bl.a. til, at støjberegningerne ligger betragteligt un-
der støjmålinger af F-35-flystøj foretaget i USA og Norge.
De danske støjberegninger er foretaget af firmaet SWECO og kvalitets-
sikret af firmaet FORCE Technology. Beregningerne viser, at støjbilledet
for de nye F-35-kampfly samlet set bliver større end støjbilledet for de
nuværende F-16-kampfly. Det er netop baggrunden for, at et bredt
flertal af Folketingets partier valgte at indgå en ambitiøs og fair kom-
pensationsmodel for F-35-kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup.
Jeg er ikke bekendt med, at amerikanske eller norske støjmålinger
skulle give anledning til at betvivle validiteten af de danske støjbereg-
ninger, der er foretaget
–
og kvalitetssikret
–
af firmaer, der hos Miljø-
ministeriets Referencelaboratorium for støjmålinger er godkendte labo-
ratorier til flystøjsberegninger.
Jeg vil dog gerne understrege, at den kompensationsmodel, som er
aftalt, sikrer, at såfremt F-35-støjmålingerne fra det kommende fly-
støjsovervågningssystem afviger signifikant fra den beregnede flystøjs-
belastning, så vil naboerne blive tilbudt en genberegning af, hvorvidt
deres bolig bør medtages i den gule eller røde zone.
Morten Andersen anfører endvidere, at Forsvarsministeriet ikke vil op-
lyse, hvor den naboretlige tålegrænse går, og at Forsvarsministeriet
ikke vil erkende, at den naboretlige tålegrænse er overskredet for hans
ejendom. Desuden giver Morten Andersen udtryk for, at der ikke kan
foretages en vurdering af, om den naboretlige tålegrænse er overskre-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
19. maj 2020
JSN
2020/002959
84542
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3