Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2194456_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 55 til L 164, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3 -beskyttede arealer), stillet
den 14. maj af Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 55 til L 164
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt man i forbindelse med beregningerne af værditabet i 2020
(svar på L164 - spørgsmål 5) har brugt en anden beregningsmetode, herunder antagelser
om blandt andet tidshorisont, og hvilke andele af de berørte arealer der vil opleve værdiforringelse,
end man gjorde i 2014 (svar på L164 -spørgsmål 8)? Vil ministeren i den forbindelse redegøre for,
hvilke elementer i beregningsmetoden der er ændret, og hvorfor man har ændret
beregningsmetoden?”
Svar
Som det fremgår af svar på spørgsmål 5 til L 164, har Miljø- og Fødevareministeriet lavet et skøn over
forslagets påvirkning på jordværdien, hvor en realistisk påvirkning på jordværdien vurderes at kunne
være i omegnen af 450 mio. kr. Det skal endnu engang fremhæves, at estimatet er behæftet med
betydelig usikkerhed.
Følgende fire forhold adskiller sig mellem ovennævnte beregning og beregningen fra 2014.
For det første er der forskel på antagelsen om i hvor høj grad tabet påvirker jordprisen, herunder om
udbyttetab, mistet harmoniareal og mistet kvælstofkvote i lige høj grad kan forventes at påvirke
jordprisen. I beregningen fra 2014 er det antaget, at hele det erhvervsøkonomiske tab slår fuldt
igennem på jordprisen på alle arealer. I besvarelsen af spørgsmål 5 til L 164 er der lavet tre scenarier i
forhold til i hvor høj grad tabet antages at slå igennem på jordværdien.
Jf. besvarelsen af spørgsmål 5 til L 164 er det vanskeligt at vurdere i hvor høj grad udbyttetabet vil
påvirke jordværdien, hvis bedrifterne berøres med få ha eller hvis det berørte areal udgør en mindre
del af den samlede bedrift. Dertil er det vanskeligt at vurdere om mistet harmoniareal og mistet
kvælstofkvote fuldt ud påvirker jordværdien på alle arealer. I det høje estimat på 890 mio. kr. årligt
antages det, at alle omkostninger slår fuldt igennem på jordprisen. Det høje estimat kan derfor bedst
sammenlignes med beregningen fra 2014, men dette estimat vurderes at være et overkantsskøn.
For det andet er der forskel på den tidsperiode for den fremtidige indtjening, som antages at påvirke
jordprisen. I beregningen fra 2014 anvendes en uendelig tidshorisont. I svaret på spørgsmål 5 til L 164
anvendes en 30-årig tidshorisont.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om beregningsmetoden i forbindelse med værditab, til miljøministeren
For det tredje er der forskel på den anvendte kalkulationsrente. I beregningen fra 2014 anvendes en
kalkulationsrente på 4 pct. I besvarelsen af spørgsmål 5 til L 164 anvendes en kalkulationsrente på 2
pct.
Forholdene om tidshorisont og kalkulationsrente påvirker det, der kan betegnes som
annuitetsfaktoren. For jordprisdannelsen kan det også betegnes som kapitaliseringsgraden, og
udtrykker hvor meget man er villig til at betale i dag for en løbende indtjening
For det fjerde er der forskel på opgørelsen af de økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget. I
beregningen fra 2014 er der estimeret et årligt tab på 47,1 mio. kr. I besvarelsen af spørgsmål 5 til L
164 er der estimeret et årligt tab på 40 mio. kr. jf. lovforslaget.
Jf. besvarelsen af spørgsmål 5 til L 164 har Københavns Universitet udvirket en række udredninger for
Miljø- og Fødevareministeriet, der undersøger prisdannelsen på jord ud fra både et teoretisk og
empirisk perspektiv (Udredning 2019/18, Udredning 2019/04 og Udredning 2017/25). Udredningerne
viser, at det er vanskeligt at fastslå den faktiske sammenhæng mellem politiske tiltag og ændret
regulering, ændrede indtjeningsforhold og jordprisen. Det konkluderes blandt andet, at en simpel
beregning, hvor ændrede økonomiske vilkår forventes at slå fuldt igennem på jordprisen, vil være en
betydelig overvurdering af de reelle kapitaliseringseffekter.
Lea Wermelin
/
Hans Peter Olsen
2