Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2193161_0001.png
NOTAT
Arter og Naturbeskyttelse
Ref. AJUEL
Den 20. august 2019
Konsekvenser ved forbud mod gødskning, sprøjtning og
omlægning af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3
Problemstilling
Til brug for udarbejdelse af beslutningsgrundlag om mulighederne for at indføre et forbud mod
gødskning og sprøjtning af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 har Departementet bedt
Miljøstyrelsen om at bidrage til en undersøgelse af konsekvenserne. Samtidig bedes MST bidrage til en
undersøgelse af konsekvenserne af et evt. forbud mod omlægning af § 3-arealer. Ud over bidrag fra
Miljøstyrelsen indhentes bidrag fra Landbrugsstyrelsen, med henblik på samlet set at afdække om
sådanne forbud vil fremme naturværdierne på arealerne og reducere drivhusgasudledninger fra
arealerne, samt at afdække de juridiske, landbrugsmæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved
sådanne forbud.
Til bestillingen er vedlagt det lovforslag den tidligere SR-regering fik vedtaget i Folketinget i 2015 og
som blev ophævet under den efterfølgende V-regering i 2016.
Baggrund
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter en række naturtyper mod aktive indgreb, der medfører
ændringer af deres naturtilstand. De beskyttede naturtyper er søer, vandløb, heder, moser, strandenge,
strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. De § 3-beskyttede naturområder er vejledende
registrerede i Danmarks Miljøportal. Kommunerne kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering
dispensere fra loven. Kommunernes dispensationer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet,
ligesom lodsejere kan påklage, at et areal omfattes af § 3-beskyttelsen.
Formålet med § 3-beskyttelsen er at standse tilbagegangen og sikre bevarelsen af de beskyttede
naturområder, samt at sikre bevarelsen af de varierede danske landskaber og dermed også
befolkningens adgang til naturoplevelser. § 3-beskyttelsen er det primære redskab til at sikre
bevarelsen af Danmarks natur- og miljømæssigt værdifulde naturtyper, som enten dyrkes ekstensivt
eller henligger uudnyttede og det dertil knyttede særlige vilde plante- og dyreliv.
Det fremgår af ændringen af naturbeskyttelsesloven i 2004, at § 3-beskyttelsen indebærer eller giver
mulighed for beskyttelse af de naturtyper og levesteder for arter, som er omfattet af habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne og bidrager derfor i væsentligt omfang til Danmarks implementering af
EU's naturbeskyttelsesdirektiver. Herunder den grundlæggende beskyttelse af naturtyper og arter
omfattet af direktiverne.
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
Redegørelse for muligheder for gødskning, sprøjtning og omlægning af § 3-
naturtyperne
Efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 og 3, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af heder,
moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne
naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i § 3, stk. 1, er større end
2.500 m² i sammenhængende areal. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og
lignende, der er mindre end 2.500 m², når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er
omfattet af beskyttelsen i § 3, stk. 1.
Forbuddet mod tilstandsændringer i § 3 indebærer i dag, at hidtidig lovlig drift, herunder med
gødskning, sprøjtning og omlægning, kan fortsættes, dvs. i samme omfang og med samme hyppighed
som eventuel gødskning, sprøjtning og omlægning har fundet sted forud for, at det pågældende areal
blev omfattet af § 3, stk. 2 og/eller 3.
Det er kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen af reglerne i naturbeskyttelsesloven og regler
udstedt i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 65, stk. 2, i særlige tilfælde gøre
undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3.
Den 1. juli 2018 gennemførtes en ændring af naturtypebekendtgørelsen, herunder i forhold til
økologisk drift. Der blev tilføjet en bestemmelse i bekendtgørelsens § 2, stk. 4 om, at såfremt der
indgås en aftale med en offentlig myndighed om økologisk drift af et areal, der er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens
udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens
udløb. Bestemmelsen indebærer, at sprøjtning eller gødskning af et § 3-areal, der har modtaget
økologisk arealstøtte eller andet økologitilsagn, vil kunne genoptages såfremt at dette inden aftalen var
en del af den hidtidige lovlige drift. Med virkning fra 2018 har det dog ikke været muligt at få tilsagn
om økologistøtte (Økologisk Arealtilskud) på § 3-registrerede arealer. Bestemmelsen i
naturtypebekendtgørelsens § 2, stk. 4 finder imidlertid bl.a. anvendelse på § 3-arealer, hvor tilsagn er
givet i 2017 eller tidligere.
Efter § 6 i lov om drift af landbrugsjorder kan en ejer eller bruger anmelde et areal, der ikke er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, til kommunalbestyrelsen som halvkulturareal eller udyrket
areal. Herved opnås ret til at genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellemtiden måtte komme til at
opfylde kriterierne for § 3-beskyttelsen.
Særligt om gødskning
Ifølge bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven gælder der for moser og heder et umiddelbart
forbud mod gødskning, idet selve eksistensen af disse naturtyper som regel er ensbetydende med, at
der ikke hidtil har været gødsket, eller at gødskning i hvert fald har været uden særlig
landbrugsmæssig interesse, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, side 1438 f. Gødskning sådanne
steder må derfor anses som en foranstaltning, der ændrer tilstanden, og som derfor ikke kan ske uden
dispensation. Biologiske overdrev er også kendetegnet ved at være næringsfattige, og plantelivet vil
ofte ikke tåle gødskning. Gødskning af sådanne arealer må derfor som udgangspunkt ligeledes anses
som en foranstaltning, der ændrer tilstanden, og som derfor ikke kan ske uden dispensation.
Særligt om omlægning
Ifølge bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 3 fra 1992 indebærer bestemmelsen om, at
hidtidig lovlig drift kan fortsætte, bl.a., at hvor der regelmæssigt er foretaget omlæg i form af pløjning
m.v., kan dette videreføres i samme omfang. Ifølge bemærkninger indebærer dette, at nogle ferske
enge, såkaldte kulturenge, som regelmæssigt er blevet omlagt navnlig for at sikre bedre
2
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
2193161_0003.png
græsningsmuligheder, kan omlægges med samme tidsinterval som hidtil. Ved omlæg forstås normalt
pløjning og efterfølgende jordbehandling, hvorefter området tilsås med den samme eller en ny afgrøde.
Hvis det i forbindelse med omlæg af et bestemt engareal inden for de senere år har været praksis i et år
at høste en anden afgrøde - typisk korn - på det pågældende areal, vil denne praksis også kunne
fortsætte ifølge bemærkningerne, i overensstemmelse med princippet om, at loven ikke tilsigter
ændringer i den hidtidige anvendelse af de beskyttede områder, når denne i øvrigt ikke er i modstrid
med ønsket om at bevare den pågældende naturtype som sådan.
Dyrkning af korn og andre sædskifteafgrøder på ferske enge i større omfang end hidtil vil kræve
dispensation. Det samme gælder, såfremt man ønsker at omlægge eller på anden måde foretage
jordbearbejdning i ferske enge, som ikke hidtil har været regelmæssigt omlagt, hvorved normalt
forstås inden for de sidste 7-10 år.
Almindelige dyrkede marker og kulturgræsmarker, som omlægges hyppigere end en gang hvert 7.-10.
år, eller hvor der flere gange inden for denne periode høstes afgrøder, betragtes ikke som ferske enge i
naturbeskyttelseslovens forstand.
Udover for kulturenge gælder der for de § 3-beskyttede naturtyper (moser, strandenge, overdrev og
heder samt ferske enge der er naturenge) allerede et umiddelbart forbud mod omlægning, da
eksistensen af disse § 3-naturtyper er ensbetydende med, at der ikke hidtil har været en drift med
regelmæssig omlægning. Der er for disse naturtyper således ikke en hidtidig lovlig omlægningsdrift at
fortsætte. Tidligere enkeltstående omlægninger er dog ikke ensbetydende med at et areal ikke senere
kan have udviklet sig til en af disse § 3-beskyttede naturtyper.
Vurdering af natur- og miljømæssige konsekvenser ved hhv. gødskning,
sprøjtning og omlægning inden for arealerne
Miljøstyrelsens vurdering består primært af en opdatering og supplering af bemærkningerne fra
lovforslaget fra 2014, samt supplering af materialet med en vurdering ift. konsekvenser ved omlægning
af § 3-naturtyperne. Miljøstyrelsens vurdering støttes af et baggrundsnotat fra Aarhus Universitet ved
DCE, udarbejdet til Natur- og Landbrugskommissionen i december 2012 om Vurdering af omfang og
konsekvenser af sprøjtning og gødskning af § 3- beskyttede arealer
1
samt notat fra Aarhus Universitet
ved DCE om forbedring af naturtilstand og biodiversitet efter ophør af gødskning og sprøjtning af § 3-
arealer
2
. Konklusionerne fra sidstnævnte notat er også anvendt i vurderingen af konsekvenser ved
omlægning, da notatets konklusioner bygger på empiri ift. generel opgivelse af intensiv landbrugsdrift,
herunder omlægning, og ikke kun opgivelse af gødskning og sprøjtning. Dertil lægges tidligere
beregninger fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet i 2014 ift. gødningsnormer for § 3-arealer til
grund.
Naturværdien af ferske enge
De § 3-beskyttede ferske enge, er kendetegnet ved at være fugtige, lysåbne græs- og urtedækkede
arealer. Enge spænder fra naturenge, der ikke bliver omlagt, gødsket eller drænet og har et rigt plante-
og dyreliv til kulturenge, som bliver omlagt med nyt græs med 7-10 års mellemrum og som i nogle
Strandberg, M., Bak, J., Bladt, J., Bruus, M., Grant, R., Nielsen, K.E., Nygaard, B. og Strandberg, B. (2012): Vurdering af
omfang og konsekvenser af sprøjtning og gødskning af § 3- beskyttede arealer. DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi,
Aarhus Universitet.
1
2
Ejrnæs, R., Nygaard, B. og Strandberg, M (2014) Forbedring af naturtilstand og biodiversitet efter ophør af gødskning og
sprøjtning af §3-arealer DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
3
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
2193161_0004.png
tilfælde bliver gødsket, sprøjtet og drænet. Kulturenge er domineret af de græsser, der er udsået, men
rummer stadig vigtige levesteder for bl.a. mange fugle. Kulturengene er også ekstensivt dyrket
sammenlignet med almindelige dyrkede marker.
Gødskning
Der er en betydelig negativ sammenhæng mellem artsrigdom og tilførsel af kvælstof ud over
tålegrænsen. Ved næringsstoftilførsel fremmes næringsstoftolerante plantearter på bekostning af
næringsstoffølsomme plantearter. Tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor til naturen vurderes
at være en af de væsentligste negative påvirkninger af Danmarks naturområder og den tilknyttede
biodiversitet.
Århus Universitet ved DCE redegør i et baggrundsnotat til Natur- og Landbrugskommissionen fra
december 2012 for sammenhængen mellem kvælstoftilførsel ud over tålegrænsen og tab af artsrigdom
for græsland (herunder enge). Sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og tab af artsrigdom er
baseret på en videnskabelig publikation, hvor der på baggrund af empiriske studier fra en række
europæiske lande er etableret en matematisk model for sammenhængen mellem kvælstoftilførsel ud
over tålegrænsen og tab af artsrigdom (primært planter) for forskellige typer af eng- og græsarealer.
Modellen viser, at der er en signifikant negativ sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og artsrigdom.
Beregninger fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet i 2014, viser, at der for størstedelen af de
enge- og strandenge, hvor der er anmeldt en gødningsnorm, er anmeldt en norm på 130 kg
kvælstof/ha/år. Med udgangspunkt i modellen anfører DCE, at en tilførsel på 130 kg kvælstof/ha/år,
kan forventes at reducere artsantallet med 44 % over en årrække på under 20 år. Konkret betyder det,
at modelberegningen viser, at artsantallet/artsrigdommen i en eng (herunder både planteliv og
dyreliv, da dyrelivet i høj grad er afhængig af plantelivet), som ikke tidligere er blevet tilført kvælstof
ud over tålegrænsen, vil blive reduceret med 44 %, hvis den bliver gødsket i en årrække (med 130 kg
kvælstof /ha/år). Relationen mellem tilført kvælstof og artstab i modellen fortæller dog ikke om
tilbagegangen af arter over tid for arealer, der er blevet gødet intensivt over en lang årrække, men giver
en indikation af potentialet ved at ophøre med at gødske disse arealer.
Der er som følge af vedtagelse af Fødevare- og landbrugspakken sket en stigning af landbrugets
anvendelse af gødning siden 2016, og dermed ses også en stigning i det samlede kvælstofoverskud på
landsplan
3
. Da der ikke længere skal gødes under økonomisk optimum, kan Fødevare- og
landbrugspakken betyde, at § 3-arealerne tildeles mere gødning i dag, da der ikke længere er økonomi
i en omfordeling af kvælstofnormen fra § 3-arealer til de intensivt dyrkede arealer. Dvs. at en evt.
kvælstofnorm i nogle tilfælde sandsynligvis ikke længere omfordeles til f.eks. en hvedemark, men i
stedet anvendes på § 3-arealet. Overordnet så vil et forbud mod gødskning af § 3-arealer således
sandsynligvis have større betydning i dag end i 2015, hvor jordbrugere skulle gøde under økonomisk
optimum af kvælstofnormen til afgrøderne. Se også afsnittet om økonomiske konsekvenser i
lovforslaget om forbud mod gødskning og sprøjtning fra december 2014.
Sprøjtning
Det skønnes, at kun en lille del af § 3-arealerne i dag sprøjtes med pesticider. På denne relativt
beskedne del af § 3-arealerne, hvor der evt. sker et væsentligt brug af pesticider kombineret med en høj
næringsstatus kan det føre til påvirkning af plante og insektliv. Sprøjtemidler (pesticider) er designet
til at bekæmpe planter, insekter og svampe. DCE vurderer, at brug af pesticider på naturarealer vil
udgøre en risiko for naturindholdet og det biologiske samspil mellem arterne på disse arealer. § 3-
3
Vinther, F., P., Olsen, P. Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1997/98-2017/18
DCA rapport, nr. 156, 2019
4
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
2193161_0005.png
naturområder kan blive påvirket af pesticider ved direkte sprøjtning, afdrift fra naboarealer og
atmosfærisk transporteret afdrift.
DCE vurderer, at selv lave doser af ukrudtsmidler (herbicider) kan ændre artssammensætning,
reducere biodiversiteten og desuden hæmme blomstringen betydeligt for nogle plantearter. Generelt
påvirker herbicider unge, nyetablerede planter betydeligt mere end ældre planter, og herbicider, som
når ud i læhegn og andre marknære habitater, kan forsinke og afkorte blomstringen og begrænse
mængden af blomster, frø og frugter. Tilsvarende effekter vil kunne opstå på marknære § 3-arealer.
Ifm. godkendelse af pesticider er der siden 2014 fastsat bufferzoner (1-50 meter) til § 3-arealer, hvis
vurderingen viser, at en konkret anvendelse af et specifikt pesticid udgør en risiko for vilde planter
eller insekter.
Ud over betydningen for floraen har en reduceret plantediversitet som følge af herbicidpåvirkning
betydning for de dyr, der enten lever af eller på én eller flere af de plantearter, ifølge DCE
4
. En
reduceret blomstring har betydning for de bestøvende insekter, og en reduceret frøsætning, vil have
betydning for de dyr, der lever af frøene. Det vides fra læhegn, der udsættes for herbicidpåvirkning, at
afdrift af herbicider kan nedsætte frugtsætningen på træerne i læhegnene så meget, at det har
betydning for de fugle, der om vinteren er afhængige af bærrene i læhegnene som fødekilde og
tilsvarende effekter vil kunne opstå på marknære § 3-arealer.
Omlægning
Omlægning medfører en øjeblikkelig fjernelse af den overjordiske biodiversitet. En regelmæssig
omlægning forhindrer etableringen af arter, der kræver lang kontinuitet, samt arter der har
begrænsede spredningsveje eller spredningsmekanismer til at indfinde sig på omlagte arealer.
Omlægning har endvidere lignende effekter som gødskning, da omlægning medfører øget
tilgængelighed af næringsstofferne i jorden. Dertil medfører omlægning ensformige terrænforhold,
med færre levesteder for biodiversiteten end på ikke-omlagte arealer. Udsåning af kulturgræsser og
kløver efter en omlægning medfører, at vilde plantearter har vanskeligt ved at genetablere sig på disse
arealer. Med kløver-arternes evne til kvælstoffiksering kan der endvidere oparbejdes en øget
kvælstofpulje i jorden, hvilket begrænser mulighederne for etablering af vilde planter tilpasset
næringsfattige forhold.
Vurdering af natur- og miljømæssige konsekvenser ved hhv. gødskning,
sprøjtning og omlægning uden for arealerne
De § 3-beskyttede ferske enge og strandenge er ofte beliggende ned til kyster, søer og vandløb, og
udgør derfor en bufferzone mellem de intensivt dyrkede arealer og vandmiljøet. Generelt er
kvælstofudvaskningen fra permanente græsarealer lille, det er først når et græsareal omlægges, dvs.
pløjes for derefter at blive udlagt med græs igen, at der i omlægningsåret vil være en højere udvaskning
af kvælstof fra arealet. Den nuværende drift med omlægning og gødskning på § 3-arealerne medfører
dermed en øget udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.
Det skønnes, at kun en lille del af § 3-arealerne i dag bliver sprøjtet med pesticider og da i begrænset
omfang. I det omfang der sker sprøjtning, kan der ske vindafdrift af pesticider til omkringliggende
arealer, eller der kan forekomme udledning via dræn, hvis områderne er drænede. Hvis de
omkringliggende arealer er konventionelt dyrkede landbrugsarealer, skønnes der ikke at være nogen
4
Strandberg, M., Bak, J., Bladt, J., Bruus, M., Grant, R., Nielsen, K.E., Nygaard, B. og Strandberg, B. (2012): Vurdering af
omfang og konsekvenser af sprøjtning og gødskning af § 3- beskyttede arealer. DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi,
Aarhus Universitet.
5
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
væsentlig påvirkning på disse arealer, men hvis der er tale om naturarealer, kan afdriften eller
udvaskningen ikke udelukkes at ville påvirke planter og dyr jf. ovenstående.
Ifm. godkendelse af pesticider fastsættes dog bufferzoner (2-50 meter) til vandmiljøet, hvis
vurderingen viser, at en konkret anvendelse af et specifikt pesticid udgør en risiko for vandlevende
organismer. Effekten på vandmiljøet af den nuværende sprøjtning på § 3-arealerne vurderes derfor at
være begrænset.
Vurdering af natur- og miljømæssige konsekvenser ved forbud mod hhv.
gødskning, sprøjtning og omlægning inden for arealerne
Det foreslåede forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning på arealer omfattet af § 3, stk. 2 og 3,
vil bidrage væsentligt til at sikre bedre forhold for de arter og den biodiversitet, som er tilknyttet
naturtyper med en ekstensiv drift, herunder især enge og strandenge. Den positive effekt skyldes, at
der er en betydelig negativ sammenhæng mellem tilførsel af kvælstof ud over tålegrænsen og tab af
artsrigdom. Ved næringsstoftilførsel fremmes næringsstoftolerante plantearter på bekostning af
næringsstoffølsomme plantearter. Det i sig selv, og i kombination med udbragte pesticiders påvirkning
af følsomme arter, kan føre til en mere ensartet og artsfattig natur på de pågældende arealer.
Pesticider skønnes dog kun at blive brugt i begrænset omfang og på en mindre del af § 3-arealerne.
Baseret på både internationale og danske studier og erfaringer fra enge, heder og overdrev, vil der
indtræffe en relativt hurtig forbedring af strukturen få år efter ophørt gødskning, sprøjtning og
omlægning, og en indvandring af vilde plantearter vil gå i gang. Genopretningen til artsrige naturtyper,
som svarer til lokaliteter, der ikke har været gødsket, sprøjtet og omlagt, vil dog typisk tage 20-50 år
eller længere, afhængig af de lokale forhold (se fx Ejrnæs et al. 2008). Selv efter 100 år vil man
antageligt kunne spore tidligere omlægning, gødskning og sprøjtning i sammensætningen af dyr,
planter og svampe. På trods af den langsommelige tidsproces kan der i løbet af 4-10 år forventes en
målbar forbedring af naturtilstand og biodiversitet.
Den positive effekt på biodiversiteten af et forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge arealer omfattet
af § 3, stk. 2 og 3 vil komme til udtryk på forskellig vis og med forskellig hastighed og vil bl.a. være
påvirket af de lokale forhold, herunder mulighed for spredning af arter til arealet samt af, hvor
intensivt arealet tidligere er blevet gødet, sprøjtet og omlagt. Den positive effekt af at forbud vil
endvidere være afhængig af, hvorvidt arealerne har naturlig hydrologi samt muligheder for ekstensiv
græsning.
Omlægning medfører en øjeblikkelig fjernelse af den overjordiske biodiversitet En regelmæssig
omlægning forhindrer etableringen af arter, der kræver lang kontinuitet, samt arter der har
begrænsede spredningsveje eller spredningsmekanismer til at indfinde sig på omlagte arealer.
Omlægning har endvidere lignende effekter som gødskning, da omlægning medfører øget
tilgængelighed af næringsstofferne i jorden. Dertil medfører omlægning ensformige terrænforhold,
med færre levesteder for biodiversiteten end på ikke-omlagte arealer. Udsåning af kulturgræsser og
kløver efter en omlægning medfører, at vilde plantearter har vanskeligt ved at genetablere sig på disse
arealer. Med kløver-arternes evne til kvælstoffiksering kan der oparbejdes en øget kvælstofpulje i
jorden, hvilket begrænser mulighederne for etablering af vilde planter tilpasset næringsfattige forhold.
På § 3-arealer der ikke kun gødskes og sprøjtes, men også omlægges, vil et forbud mod omlægning
være en forudsætning for at opnå de positive natureffekter ved et forbud mod gødskning og sprøjtning
og for at opnå en udvikling fra kulturenge mod naturenge.
Det foreslåede forbud mod gødskning og omlægning på § 3-beskyttede arealer vil reducere
udledningen af kvælstof til vandmiljøet. De § 3-beskyttede ferske enge og strandenge er ofte
6
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
2193161_0007.png
beliggende ned til kyster, søer og vandløb og udgør derfor endvidere ofte en bufferzone mellem de
intensivt dyrkede arealer og vandmiljøet.
Valget mellem afgræsning og ugødskede arealer
Af negative miljømæssige konsekvenser anfører DCE i deres notat fra december 2012, at et forbud
mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer kan resultere i et ophør af afgræsning på de
pågældende arealer som følge af forringet foderværdi af græsset. DCE vurderer imidlertid, at de
negative effekter for biodiversiteten ved gødskning i de fleste tilfælde vil være mere alvorlige end de
negative effekter af eventuelt ophørt græsning. Et forbud mod omlægning kan forventes at have
lignende negative konsekvenser ift. afgræsning, men de negative konsekvenser ved omlægning
vurderes at være mere alvorlige end de negative effekter af eventuelt ophørt græsning.
Vurdering af natur- og miljømæssige konsekvenser ved forbud mod hhv.
gødskning, sprøjtning og omlægning uden for arealerne
Hvis det omhandlende § 3-areal grænser op til øvrige værdifulde naturarealer, som ikke har været
gødsket, sprøjtet eller omlagt, vil et ophør medføre en bedre beskyttelse af disse tilgrænsende
værdifulde naturarealer mod skadelig afdrift og/eller udvaskning af næringsstoffer og pesticider. For
så vidt angår pesticider, skønnes det, at der arealmæssigt vil være tale om en beskeden effekt, da det
skønnes, at kun en begrænset del af § 3-arealerne i dag sprøjtes.
De § 3-beskyttede ferske enge og strandenge er ofte beliggende ned til kyster, søer og vandløb, og
udgør dermed en bufferzone mellem de intensivt dyrkede arealer og vandmiljøet. Generelt er
kvælstofudvaskningen fra permanente græsarealer lille, det er først når et græsareal omlægges, dvs.
pløjes for derefter at blive udlagt med græs igen, at der i omlægningsåret vil være en højere udvaskning
af kvælstof fra arealet. Et forbud mod omlægning og ophør af gødskning på § 3-arealer vil derfor
reducere udvaskningen af kvælstof.
Vurdering af natur- og miljømæssige konsekvenser, hvis lavbundsarealer, der
berøres af et omlægningsforbud, med tiden gøres vådere
Genopretning af naturlig hydrologi, herunder mindskelse af dræning, vil virke positivt på
genopretningen af arealernes naturtilstand og biodiversitet og derved have synergi til de forbedringer i
naturtilstanden på § 3-arealerne, der vil opnås ved et ophør med gødskning, sprøjtning og omlægning.
Hvis et lavbundsareal er vandmættet, og der er iltfrie forhold, kan der foregå en kvælstofreduktion
(omsætning af nitrat, som i et vådområde). Denne omsætning af nitrat er afhængig af bl.a. jordtype og
geokemi, og vandstanden på arealet
5
.
Der kan være en risiko for fosfortab til vandmiljøet fra lavbundsjorde, der gøres vådere, men en
vurdering af denne risiko er kompleks og kræver viden om vandets strømningsveje og jordens
geokemi. En udpining af arealerne, fx ved biomassehøst i en årrække, kan være relevant forud for at
arealerne gøres vådere.
5
https://pure.au.dk/ws/files/91049378/Notat_vedr._tilf_jelse_af_brak_og_vedvarende_gr_s_som_alternativ_ti
l_efterafgr_der_22012015.pdf
7
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
Vurdering af konsekvenserne for bekæmpelse af invasive arter samt
problemarter ved indførelse af et forbud mod sprøjtning, gødskning og
omlægning
Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og
som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Alle invasive plantearter kan forekomme på
arealer, der lever op til kriterierne for at være beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. De invasive
plantearter, som har den største udbredelse er gyldenris, rynket rose og kæmpebjørneklo og er
formodentlig de invasive plantearter, der i højst grad forekommer i § 3-arealer.
De mest udbredte problemarter (der forårsager flest forgiftningstilfælde for husdyr) er eng- og vår-
brandbæger. Der kan dog også være tale om sprøjtning af øvrige arter, som husdyr ikke æder, såsom
lyse-siv, skræpper og ørnebregne. Ved ukrudtsbekæmpelse i græsmarker (i landbrugsmæssig
sammenhæng) vil indsatsen i langt de fleste tilfælde dreje sig om pletsprøjtning og ikke
bredsprøjtning.
Med et forbud mod sprøjtning vil det ikke længere være muligt at foretage kemisk bekæmpelse af
invasive arter eller problemarter på § 3-arealer, selvom dette måtte have været en del af den hidtidige
lovlige drift.
I langt de fleste tilfælde vil en kemisk bekæmpelse kunne erstattes af en mekanisk bekæmpelse, der
bl.a. kan omfatte afpudsning eller intensiv afgræsning. Der mangler dog i visse situationer effektive
metoder og alternativer til pesticider til bekæmpelse af visse invasive arter og det skønnes derfor, at
bekæmpelse af invasive arter kan blive en udfordring, såfremt der ikke længere kan anvendes
pesticider til bekæmpelsen indenfor § 3-arealerne. I nogle tilfælde vil kemisk bekæmpelse dermed
være den mest hensigtsmæssige metode hvorved en dispensationsordning til kemisk bekæmpelse vil
være at foretrække.
Det er angivet i tidligere lovforslag fra december 2014, at der vil kunne dispenseres til specifikt
målrettede enkeltforanstaltninger med sprøjtning (pletsprøjtning) mod invasive arter eller ved
forekomst af plantearter, der er giftige for husdyrene, herunder hvor det indgår som et tidsbegrænset
led i en plan for bekæmpelse af invasive arter. Såfremt denne dispensationsordning indføres som
beskrevet i tidligere lovforslag, vurderes et forbud mod sprøjtning ikke at have nævneværdige
konsekvenser for bekæmpelse af invasive arter eller problemarter på § 3-arealer.
Vurdering af om forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning vil have
særlig betydning for arealer omfattet af Tøndermarsk-loven
Ift. vedvarende græsarealer, er det ifølge § 19 i Tøndermarsk-loven tilladt at gødske arealerne med
handelsgødning i det hidtidige omfang, dog højest 75 kg N pr. ha. Anvendelse af handelsgødning med
fosfor og kalium er ikke tilladt. Af § 16, stk. 2, fremgår det, at arealerne ikke må omlægges. Af § 20 i
Tøndermarsk-loven fremgår det, at er ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler. Et forbud mod
sprøjtning og omlægning vil derfor ikke have betydning for § 3-arealer i marsken, men betyde at
gødskning ikke længere er muligt på disse.
Et forbud mod gødskning kan forventes at have lignende positive effekt i Tøndermarsken som på § 3-
arealer uden for Tøndermarsken, som beskrevet i det generelle afsnit om konsekvenser ved forbud om
gødskning. Det kan ikke siges, hvorvidt loftet på 75 kg N pr. ha vil betyde en mindre effekt af
forbuddet, da det ikke vides om § 3-arealerne i Tøndermarken gødes mindre end på landsplan.
Ift. arealer i omdrift (landbrugsarealer) i Tøndermarsken gælder nbl § 3, stk. 2, nr. 4 om forbud mod
ændringer i tilstanden af ferske enge ikke, jf. bek nr. 361 af 4. juni 1993 om undtagelse af visse ferske
8
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
enge fra den generelle beskyttelse i naturbeskyttelseslovens § 3. Det fremgår af det tidligere lovforslag
fra december 2014, at denne bekendtgørelse om undtagelse af de ferske enge, som efter lov om
beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken er udlagt i omdrift, fra den generelle beskyttelse i
naturbeskyttelseslovens § 3, forbliver i kraft.
Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, regioner, kommuner og
borgere
Borgere
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne. Det
foreslåede forbud vil, selvom det gælder alle arealer omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i praksis ikke få
betydning for eksempelvis havearealer og andre ikke-erhvervsmæssigt anvendte arealer, da det ikke er
forventningen, at § 3-beskyttede arealer uden erhvervsmæssigt drift, vil have en hidtidig lovlig drift
med gødskning, sprøjtning eller omlægning.
Kommunerne
Med forbuddet mod gødskning, sprøjtning og omlægning sker en forenkling af retstilstanden på de
beskyttede arealer, hvilket tilsvarende medfører en forenkling af administrationen for kommunerne på
området. Efter den gældende § 3 i naturbeskyttelsesloven, der indeholder et forbud mod
tilstandsændringer, skal kommunalbestyrelsen for at kunne afgøre, om reglen overholdes, først
fastlægge, hvad der er hidtidig lovlig drift på det konkrete areal, hvilket kan være vanskeligt.
Kommunalbestyrelsen skal derefter vurdere om den gødskning, sprøjtning og omlægning, der finder
sted på arealet er en fortsættelse af den hidtidige lovlige drift. Med det foreslåede forbud vil
kommunernes håndhævelse blive enklere, idet der på de fleste arealer alene skal føres tilsyn med, at
forbuddet overholdes.
Den foreslåede ændring af § 65, stk. 2, fra lovforslaget om forbud mod gødskning og sprøjtning fra
december 2014, der giver kommunalbestyrelsen adgang til at dispensere til enkeltforanstaltninger med
sprøjtning mod invasive ikke-hjemmehørende arter mv., er isoleret set en ny opgave. På baggrund af
det ovenstående vil kommunalbestyrelsen dog allerede i det tilfælde, hvor indgreb med sprøjtning ikke
er en fortsættelse af hidtidig lovlig drift, skulle træffe en afgørelse om dispensation fra forbuddet mod
at foretage tilstandsændringer i § 3.
Den foreslåede ændring vil sammenlagt have mindre positive effekt for kommunernes administration,
da forbuddet medfører en forenkling af administrationen af de beskyttede arealer for kommunerne.
Den samlede forenkling vurderes at være større end de tilsvarende begrænsede administrative
konsekvenser ift. NBL § 65, stk. 2.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Regionerne
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.
Staten
Forbuddet vil have de samme erhvervsmæssige konsekvenser på statslige landbrugsarealer, som på
privatejede arealer. Dette gælder bl.a. på de landbrugsarealer, der forvaltes af Naturstyrelsen.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at have statsfinansielle, administrative eller økonomiske
konsekvenser.
9
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm., om der er foretaget en analyse af naturværdierne og den reelle effekt af forbuddet, til miljøministeren
Der tages dog forbehold for Landbrugsstyrelsens evt. administrative omkostninger ifm. håndtering af
tilsagn til økologisk arealtilskud. Dette skyldes, at ældre tilsagn på § 3-arealer måske vil skulle
revideres, afhængig af datoen for forbuddets evt. ikrafttrædelse. Det forventes, at Landbrugsstyrelsen
vil levere et særskilt bidrag ift. denne vurdering.
10