Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2189301_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 7092
Den 30. april 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 164, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), stillet
den 22. april 2020 af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Spørgsmål nr. 1 til L 164
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 22/4-20 fra Landbrug & Fødevarer om forslagets
indskrænkning af råderet over områder m.m., jf. L 164 - bilag 3?”
Svar
På omkring en tiendedel af de naturområder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, tillades
i dag en drift med sprøjtning, gødskning og omlægning. Det går ud over biodiversiteten, og derfor har
mange af arealerne i dag en begrænset naturværdi. Med forbuddet vil der blive bedre levevilkår for dyr
og planter, og med tiden vil der komme flere og flere forskellige arter til.
Miljø- og Fødevareministeriet har estimeret, at ca. 37.000 ha § 3-beskyttede arealer, hvor der i dag kan
være en lovlig drift med sprøjtning, gødskning og omlægning, kan blive berørt af det foreslåede forbud.
Vurderingen er baseret på Landbrugsstyrelsens informationer fra Markbloksystemet og de
informationer om dyrkning, som landmændene melder ind.
Det er estimeret, at det foreslåede forbud kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser på ca. 40
mio. kr./år fordelt på ca. 9.000 bedrifter. Heraf udgør ca. 19 mio. kr. det udbyttetab, der kan være på
arealerne, når der ikke længere må sprøjtes, gødskes og omlægges. Endvidere indgår det i
beregningerne, at forbuddet kan medføre afledte økonomiske konsekvenser på ca. 12 mio. kr./år som
følge af tab af harmoniareal og ca. 9 mio. kr./år som følge af mistede kvælstofkvoter.
Det indgår således i beregningerne af de erhvervsøkonomiske konsekvenser, at der vil være et
udbyttetab på de berørte arealer. Det kan betyde, at landmænd enten skal købe ekstra foder eller have
færre dyr.
Det kan ikke udelukkes, at forbuddet kan få nogle landmænd til at vælge at stoppe med afgræsning
eller høslæt af de berørte § 3-beskyttede arealer. Men afgræsning eller høslæt kan ikke opveje den
negative påvirkning af naturen på arealer, når der gødskes eller omlægges. Derfor er den samlede
effekt af forbuddet en forbedring for naturen på arealerne
også selvom arealerne ikke afgræsses eller
anvendes til høslæt. Der vil fortsat kunne ydes støtte til pleje af græs- og naturarealer efter den
eksisterende ordning, i det omfang arealerne lever op til de gældende kriterier i tilskudsordningen.
Det foreslås, at forbuddet mod sprøjtning, gødskning og omlægning træder i kraft den 1. juli 2022.
Dette giver lodsejerne mulighed for at indrette driften af de berørte § 3-beskyttede arealer til de nye
regler.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-20 fra Jens Bangsgaard, Thisted, om konsekvenser som følge af lovforslaget, til miljøministeren
Forbuddet har efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering karakter af generel, erstatningsfri
regulering. I almindelighed vurderes forbuddet at have begrænset intensitet. Forbuddet vil dog ramme
den enkelte lodsejer med varierende intensitet. For de fleste bedrifter vil forbuddet berøre få arealer,
som udgør en mindre del af bedriften. Hvis forbuddet måtte have karakter af ekspropriation for
konkrete bedrifter, kan der eksproprieres eller dispenseres fra forbuddet. Det vil bero på en konkret
vurdering i den enkelte situation.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2