Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2201336_0001.png
Forbedring af naturtilstand og bio-
diversitet efter ophør af gødskning og
sprøjtning af §3-arealer
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Dato: 27. november 2014
Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Morten Strandberg
Institut for Bioscience
Rekvirent:
Naturstyrelsen
Antal sider: 7
Kvalitetssikring, centret:
Jesper R. Fredshavn
Tel.: +45 8715 0000
E-mail: dce @au. dk
http://dce.au.dk
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om der kan opnås bedre natur, ved at landmænd fortsat gøder og lader deres dyr græsse, end ved at gødskning forbydes, med risiko for at arealerne gror til med krat, til miljøministeren
Indhold
Baggrund
Biologiske mekanismer
Naturudvikling efter ophør af gødskning og sprøjtning
Naturens inerti
Usikkerhed og evidens
Fremadrettede sideeffekter af ophørt gødskning og sprøjtning
Konklusion
Litteratur
3
3
3
4
4
5
5
6
2
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om der kan opnås bedre natur, ved at landmænd fortsat gøder og lader deres dyr græsse, end ved at gødskning forbydes, med risiko for at arealerne gror til med krat, til miljøministeren
Baggrund
Arealanvendelse og driftshistorie er de vigtigste bestemmende forhold for
naturtilstanden af §3-arealer i Danmark. En god naturtilstand og en høj bio-
logisk mangfoldighed optræder på §3-arealer, som har en lang kontinuitet
med græsning, og som ikke har været drænet, omlagt med kulturgræsser,
gødsket eller sprøjtet. En intensiv landbrugsdrift med omlægning, gødsk-
ning, dræning og sprøjtning fører til et ensformigt og artsfattigt plantedæk-
ke af kulturgræsser og kløver, som ikke byder på mange levemuligheder for
vilde dyr og planter.
Det er tidligere estimeret, at 20-30.000 ha §3-arealer i dag udsættes for
gødskning og sprøjtning i varierende grad. Herved er der sket et markant
tab af biodiversitet sammenlignet med arealer som ikke gødskes og sprøjtes,
og dette er beskrevet i tidligere notat (Strandberg m.fl. 2012).
I dette notat belyses mulighederne for at opnå en forbedret naturtilstand og
biodiversitet ved ophør af gødskning og sprøjtning på §3-arealer. Desuden
belyses tidsperspektiverne for at opnå en forbedret naturtilstand.
Biologiske mekanismer
Gødskning påvirker vegetationen på §3-arealer ved at øge tilgængeligheden
af plantenæringsstoffer, hvilket giver hurtigt voksende plantearter en kon-
kurrencefordel over for langsomt voksende plantearter samt ved at give
etablerede plantearter en konkurrencefordel over for plantearter som ind-
vandrer til arealet med frø og skal forsøge at spire og etablere sig. Konse-
kvensen af gødskning bliver dermed at vegetationen bliver præget af hurtigt
voksende kulturgræsser på arealer med høslæt eller græsning eller af høje
flerårige græsser og urter (nælder, tidsler, dueurt, skræpper) på arealer som
ligger hen uden græsning eller høslæt. Når der er færre forskellige plantear-
ter, bliver der også færre levesteder for dyrelivet
i første omgang insekter,
men også de større dyr, som lever af insekterne. Sprøjtning (herbicid) påvir-
ker vegetationen ved at slå uønskede plantearter ihjel, hvilket medvirker til
at skabe en ensartet vegetation domineret af kulturgræsser. Effekten forplan-
ter sig til resten af økosystemets arter som beskrevet under gødskning.
Naturudvikling efter ophør af gødskning og sprøjtning
Der foreligger en række videnskabelige studier af udviklingen i naturtil-
stand og diversitet efter ophørt gødskning og sprøjtning. De fleste studier
vedrører ophørt dyrkning, og de viser, at det er muligt at opnå en væsentligt
forøget diversitet efter ophørt dyrkning, sprøjtning og gødskning, men også
at der er stor variation i den hastighed, som genopretningen forløber med
(Gibson et al. 1987, Stevenson et al 1995, Bullock et al. 1994, Snow et al.
1997). Afgørende for hastigheden er driften af arealerne, næringsstoftilgæn-
geligheden i jordbunden og nærheden til frøkilder for vilde plantearter.
Genopretning går generelt hurtigere ved en kombination af høslæt og græs-
ning samt en lav eller moderat næringsstofstatus i jordbunden. Studierne vi-
ser også at genopretningen kan accelereres ved udpining af jorden, afskræl-
ning af topjorden, mekanisk forstyrrelse af jordbunden samt udsåning af
plantearter eller translokation af hø fra lysåbne naturarealer i god naturtil-
stand (Nösberger & Kessler 1997, Walker et al. 2004, Pywell et al. 2007,
Fagan et al. 2008). Der er også evidens for at den forøgede diversitet af vilde
planter på genoprettede lysåbne naturtyper forplanter sig til de næste ni-
3
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om der kan opnås bedre natur, ved at landmænd fortsat gøder og lader deres dyr græsse, end ved at gødskning forbydes, med risiko for at arealerne gror til med krat, til miljøministeren
veauer i fødekæden, som fx fugle (Wakeham-Dawson & Aebischer 1998),
bestøvende insekter (Forup & Memmott 2005) og biller (Blake et al. 1996).
Som for planterne er der også forsinkelser for dyrene, og visse af de mest
truede og kræsne arter vil næppe indvandre til de nyetablerede arealer de
næste 100 år.
De få studier som foreligger af ekstensivering af driften med ophør af
gødskning og sprøjtning peger på at man under gunstige betingelser kan
opnå hurtige positive effekter på diversiteten af arter (Smith et al. 2000,
Walker et al. 2004). Der er stor variation i omfanget og hastigheden af for-
bedringen af naturtilstanden, fra 1 ekstra planteart per m
2
per år til 1 ekstra
planteart per 4 m
2
per 4 år. Et typisk genopretningsforløb efter ophørt
gødskning består i at planteproduktionen falder sammen med dæknings-
graden af den/de dominerende kulturgræsser, og denne effekt vil typisk
indtræffe i løbet af de første 4 år (Walker et al. 2004, Morgan et al. 2008).
Selvom det kan tage yderligere en årrække før de for naturtypen typiske ar-
ter indvandrer og etablerer sig, vil der altså allerede efter få år være indtruf-
fet en varig forbedring af naturtypens struktur.
Baseret på både internationale og danske studier og erfaringer fra enge, he-
der og overdrev, vil der indtræffe en relativt hurtig forbedring af strukturen
få år efter ophørt gødskning og sprøjtning, og en indvandring af vilde plan-
tearter vil gå i gang. Genopretningen til artsrige naturtyper, som svarer til
lokaliteter, der ikke har været gødsket og sprøjtet, vil dog typisk tage 20-50
år eller længere, afhængig af de lokale forhold (se fx Ejrnæs et al. 2008). Selv
efter 100 år vil man antageligt kunne spore tidligere kultivering, gødskning
og sprøjtning i sammensætningen af dyr, planter og svampe. På trods af den
langsommelige tidsproces kan der i løbet af 4-10 år forventes en målbar for-
bedring af naturtilstand og biodiversitet.
Naturens inerti
Generelt gælder det for både planter og dyr, at en genopretning af artsrig
natur typisk tager længere tid end det tager at ødelægge naturen gennem
opdyrkning, gødskning og sprøjtning (Isbell et al. 2013). Det skyldes, at de
allerede etablerede plante- og dyrearter typisk dominerer området og kun
langsomt vil blive erstattet af vilde dyr og planter tilpasset naturligt næ-
ringsfattige levevilkår. Det kan tage lang tid før næringsstofferne fra tidlige-
re gødskning bliver udvasket eller bundet hårdt i jorden, og det kan tage
lang tid før de dominerende kulturplanter bliver erstattet af naturlige eng-
planter. Det er muligt aktivt at fremskynde denne proces gennem græsning,
høslæt, lukning af afvandingsgrøfter, forstyrrelser af jordbunden og tilførsel
af frø.
Usikkerhed og evidens
Der er som beskrevet betragtelig usikkerhed om tidshorisonten for forbed-
ringer ved ophørt gødskning og sprøjtning, og denne usikkerhed skyldes i
høj grad manglende viden om den nuværende tilstand af de berørte arealer.
Vi formoder at en væsentlig del af de berørte arealer kun har været gødsket
og sprøjtet i lille eller moderat omfang, og disse arealer vil have et større po-
tentiale for fremadrettede forbedringer end arealer, som har været påvirket
mere intensivt. Fremadrettet vil det være værdifuldt at tilvejebringe empi-
risk viden om effekterne af et forbud ved at foretage en effektmonitering på
forskellige typer af arealer.
4
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om der kan opnås bedre natur, ved at landmænd fortsat gøder og lader deres dyr græsse, end ved at gødskning forbydes, med risiko for at arealerne gror til med krat, til miljøministeren
Fremadrettede sideeffekter af ophørt gødskning og sprøjtning
Udover de ovennævnte positive effekter af ophørt gødskning og sprøjtning,
så vil forbuddet kunne have fire væsentlige sideeffekter:
1. Hvis ophør af gødskning og sprøjtning medfører en generel ekstensive-
ring af driften i området, fx mindre hyppige afvandingstiltag eller om-
lægning (af kulturenge), vil dette virke positivt på genopretningen af
arealernes naturtilstand og biodiversitet.
2. Hvis det berørte areal grænser op til mere værdifulde naturarealer, som
ikke har været gødsket eller sprøjtet, vil et ophør medføre en beskyttelse
af disse tilgrænsende værdifulde naturarealer mod skadelig afdrift
og/eller udvaskning af næringsstoffer og sprøjtemidler.
3. Hvis et generelt forbud kan medvirke til at undgå at arealer som ikke tid-
ligere har været gødsket eller sprøjtet ved en fejl bliver intensiveret, kan
dette have stor betydning for bevarelsen af de lysåbne naturtypers til-
stand og biodiversitet.
4. Hvis et generelt forbud medfører at høslæt og/eller græsning opgives på
grund af den udbyttenedgang forbuddet medfører, vil et ophør sandsyn-
ligvis øge tilgroningen både af det af forbuddet omfattede område og af
eventuelle lysåbne naboområder som ikke har været gødsket og sprøjtet.
Denne tilgroning vil føre til en vegetation domineret af få høje arter, og
med tiden vil den kunne føre til en tilgroning med vedplanter. En sådan
dannelse af krat og skov medfører tab af lysåben natur. Dette vil virke
negativt på biodiversiteten i områder hvor udgangspunktet er en varieret
og artsrig natur, mens biodiversiteten vil stige i områder, hvor højstauder
og vedplanter erstatter en monoton vegetation af kulturgræsser.
Konklusion
Ved ophør af gødskning og sprøjtning af §3-natur vil de berørte områder
med sikkerhed opleve en langsomt fremadskridende forøgelse af biodi-
versiteten, og forbedringer vil kunne måles i løbet af 4-10 år. Hastigheden
af forbedringerne afhænger af det konkrete område og dets omgivelser
og kan forøges ved målrettet udpining, naturpleje og aktiv spredning af
frø.
Tidshorisonten for genopretning af en naturtilstand svarende til sam-
menlignelige arealer, som ikke har været gødsket og sprøjtet kan variere
fra 10-100 år afhængig af graden af påvirkning og vilkårene for genop-
retning samt de kriterier som sammenligningen foretages efter.
Et generelt forbud mod gødskning og sprøjtning af §3-natur vil ydermere
mindske risikoen for at usprøjtede og ugødede naturarealer ved vindaf-
drift eller uheld bliver påvirket af gødskning og sprøjtning.
Et forbud mod gødskning og sprøjtning vil kunne medføre mindsket slæt
eller græsning på grund af udbyttenedgang. Selvom langvarigt driftop-
hør vil kunne medføre en tilbagegang for de arter der er afhængige af de
lysåbne forhold, vil effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning være
mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt græsning. Risikoen for
ophørt afgræsning kan således ikke begrunde fortsat gødsknings- eller
sprøjtepraksis, hverken for engarealer eller andre § 3-arealer.
5
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om der kan opnås bedre natur, ved at landmænd fortsat gøder og lader deres dyr græsse, end ved at gødskning forbydes, med risiko for at arealerne gror til med krat, til miljøministeren
Litteratur
Blake R., Foster G.N., Fisher G.E.J. & Ligertwood G.L. (1996) Effects of man-
agement practices on the carabid fauna of newly established wildflower
meadows in Scotland. Annales Zoologici Fennici, 33, 139-147
Bullock J.M., Hill B.C., Dale M.P. & Silvertown J. (1994) An experimental
study of the effects of sheep grazing on vegetation change in a species-poor
grassland and the role of seedling recruitment into gaps. Journal of Applied
Ecology, 31, 493-507
Ejrnæs, R., Liira, J., Poulsen, R. S., & Nygaard, B. (2008). When has an aban-
doned field become a semi-natural grassland or heathland?. Environmental
Management, 42(4), 707-716.
Fagan K.C., Pywell R.F., Bullock J.M. & Marrs R.H. (2008) Do restored cal-
careous grasslands on former arable fields resemble ancient targets? The ef-
fect of time, methods and environment on outcomes. Journal of Applied
Ecology, 45, 1293-1303
Forup M.L. & Memmott J. (2005) The restoration of plant-pollinator interac-
tions in hay meadows. Restoration Ecology, 13, 265-274
Gibson C.W.D., Watt T.A. & Brown V.K. (1987) The use of sheep grazing to
recreate species-rich grassland from abandoned arable land. Biological Con-
servation, 42, 165-183
Isbell, F., Tilman, D., Polasky, S., Binder, S., & Hawthorne, P. (2013). Low bi-
odiversity state persists two decades after cessation of nutrient enrichment.
Ecology letters, 16(4), 454-460.
Morgan M., McLean B.M. & Davies O.D. (2008) Long term studies to deter-
mine management practices to enhance biodiversity within semi-natural
grassland communities. Pages 992-994 in: Grassland Science in Europe. 13,
Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala.
Nösberger J. & Kessler W. (1997) Management for grassland biodiversity.
Proceedings of the International Occasional Symposium of the European
Grassland Federation. Warszawa-Lomża,
Poland, 33-42.
Pywell R.F., Bullock J.M., Tallowin J.B., Walker K.J., Warman E.A. & Masters
G. (2007) Enhancing diversity of species-poor grasslands: an experimental
assessment of multiple constraints. Journal of Applied Ecology, 44, 81-94
Smith R.S., Shiel R.S., Millward D. & (2000) The interactive effects of man-
agement on the productivity and plant community structure of an upland
meadow: an 8-year field trial. Journal of Applied Ecology, 37, 1029-1043
Snow C.S.R., Marrs R.H. & Merrick L. (1997) Trends in soil chemistry and
floristics associated with the establishment of a low-input meadow system
on an arable clay soil in Essex. Biological Conservation, 79, 35-41
Stevenson M.J., Bullock J.M. & Ward L.K. (1995) Re-creating Semi-natural
Communities: Effect of Sowing Rate on Establishment of Calcareous Grass-
land. Restoration Ecology, 3, 279-289’
6
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om der kan opnås bedre natur, ved at landmænd fortsat gøder og lader deres dyr græsse, end ved at gødskning forbydes, med risiko for at arealerne gror til med krat, til miljøministeren
2201336_0007.png
Strandberg, M., Bak, J., Bladt, J., Bruus, M., Grant, R., Nielsen, K.E., Ny-
gaard, B. og Strandberg, B. (2012):
Vurdering af omfang og konsekvenser af
sprøjtning og gødskning af § 3- beskyttede arealer.
DCE
Nationalt Center
for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Wakeham-Dawson A. & Aebischer N.J. (1998) Factors determining winter
densities of birds on environmentally sensitive area arable reversion grass-
land in southern England, with special reference to skylarks (Alauda arven-
sis). Agriculture, Ecosystems & Environment, 70, 189-201
Walker K.J., Stevens P.A., Stevens D.P., Mountford J.O., Manchester S.J. &
Pywell R.F. (2004) The restoration and re-creation of species-rich lowland
grassland on land formerly managed for intensive agriculture in the UK. Bi-
ological Conservation, 119, 1-18
7