Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 163
Offentligt
2201803_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 163) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Ophævelse af dispensationsadgang fra regler om bedre
fordeling i daginstitutioner) har udvalget i brev af 26. maj 2020 efter øn-
ske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
Vil ministeren oplyse, hvor mange institutioner der har modtaget dispen-
sation, hvor transport indgår som grundlaget eller en del af beslutnings-
grundlaget, og vil ministeren endvidere oplyse, hvilket kriterium trans-
port som funktion, jf. bekendtgørelsens § 46, stk. 3, konkret indgår i?
Svar:
Det følger af dagtilbudsbekendtgørelsens § 46, stk. 3, at følgende kriteri-
er skal være opfyldt for, at der kan gives dispensation:
1. Der skal være særlige forhold til stede, der vanskeliggør eller gør det
særligt uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i dagin-
stitutionen at følge reglerne efter dagtilbudslovens § 23, stk. 4, og §
26 a, stk. 1-10. I bekendtgørelsen nævnes en række forskellige ek-
sempler på særlige forhold. Herudover fremgår det, at der kan være
tale om andre forhold end de i bekendtgørelsen nævnte eksempler.
2. Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, at kommunen, daginstituti-
onen eller enheden i daginstitutionen arbejder målrettet på, at insti-
tutionen eller enheden i daginstitutionen, som ansøgningen vedrø-
rer, maksimalt vil nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i
løbet af et kalenderår efter dispensationsperioden udløber.
3. Kommunalbestyrelsen, daginstitutionen eller enheden i daginstituti-
onen skal have iværksat eller have konkrete planer om at iværksætte
tiltag i dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes
dansksproglige kompetencer og øvrige generelle læring samt mod-
virke, at børnene vokser op i parallelsamfund.
Eventuelle særlige forhold vedrørende transport vurderes at ville høre
under nr. 1 ovenfor.
2. juni 2020
Sags nr.: 20/11182
L 163 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at agere og dermed dispensere efter Socialdemokratiets politiske bemærkning, jf. betænkningen til L 6 (2018-19), til børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet har i forbindelse med de afgivne
afgørelser om dispensation hidtil ikke lagt særskilt vægt på særlige for-
hold i forhold til transport som en begrundelse for at give dispensation.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2