Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 160
Offentligt
2197673_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 1910786
Dok. nr.: 1210779
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 8 (L 160 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Vederlagsfri tandpleje til de mest
socialt udsatte borgere)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
”Den
enkelte kommune vil, på
baggrund af en konkret vurdering af den enkelte borgeres tandsundhed og evne til
at indgå i et længere behandlingsforløb, kunne vælge at tilbyde borgeren
yderligere forebyggende behandling eller funktionsopbyggende behandling som
f.eks. genopbygning af hele tandsæt eller proteser, hvis dette konkret vurderes at
være relevant.” Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang kommunerne vil være
forpligtet til at tilbyde genopbygning af tandsæt m.v., og vil ministeren overveje at
tilføje en sådan forpligtelse i lovteksten?
Svar:
Ved funktionsopbyggende tandbehandling forstås behandling af oral funktionsned-
sættelse til borgere, der f.eks. har nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af tænder i
fortandsregionen er vansirende.
Såfremt en borger er i målgruppen for at modtage tandbehandling efter den foreslå-
ede bestemmelses stk. 1 og at borgeren vurderes at være i stand til at indgå i et læn-
gerevarende behandlingsforløb, så skal der tilbydes funktionsopbyggende behand-
ling.
Fsva. den foreslåede bestemmelses stk. 2, så opstilles det som en mulighed, at kom-
munalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering kan tilbyde vederlagsfri akut smertelin-
drende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og
vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke
er omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet
særlige sociale problemer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Sevel Lundstrøm