Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMMPE
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151040
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 44 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 44:
”Hvordan
sikres det, at lovgivningen ikke bliver udnyttet?
”
Svar:
Regeringens altoverskyggende hovedprioritet er fortsat at afbøde de alvorlige konse-
kvenser af spredningen af COVID-19 i det danske samfund mest muligt. Det er i vid
udstrækning vurderingen, at de tiltag, der er iværksat mod smittespredning, allerede
har haft en betydelig effekt. Det er samtidig helt afgørende, at myndighederne er ru-
stet til og har de fornødne redskaber til at udføre opgaven med at modvirke yderligere
udbredelse af Coronavirussygdom 2019.
Der bør derfor efter regeringens opfattelse udvises rettidig omhu ved at tilvejebringe
de nødvendige handlemuligheder, hvis der måtte opstå behov for at handle hurtigt og
tage yderligere initiativer for at begrænse smittespredningen og afbøde konsekven-
serne af spredningen.
Regeringen følger naturligvis løbende situationen med henblik på at vurdere, hvilke
tiltag der er nødvendige.
Jeg vil gerne understrege, at de foranstaltninger, der evt. iværksættes, er midlertidige
og vil skulle ophøre, så snart det ikke længere er nødvendigt af hensyn til at fore-
bygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen. Eventuelle nye regler, der udste-
des i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget, vil således blive omfat-
tet af en ophørsklausul, der kan være kortere end den ophørsklausul, lovforslaget
(loven) bliver omfattet af. Dette følger således samme linje som de bekendtgørelser,
der allerede er udstedt i medfør af epidemiloven som følge af COVID-19.
./.
Som oplyst i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 43, vil COVID-19-følgegruppen
–
der som tilkendegivet i betænkningen til lovforslag L 133, der førte til lov nr. 208 af
17. marts 2020, løbende bliver inddraget i forbindelse med tiltag, der er på vej
–
natur-
ligvis også blive inddraget i forbindelse med eventuel udmøntning af de foreslåede be-
myndigelser i dette lovforslag (L 158).
Med venlig hilsen