Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2171043_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150914
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 39:
”Kan
indførelse af besøgsrestriktioner på anbringelsessteder have den konsekvens,
at forældre og børn kan blive forhindret i at mødes, og i bekræftende fald, hvilke
initiativer vil ministeren tage for at bevare relationen mellem forældre og børn?
Svar:
Efter epidemilovens § 12 c kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet,
fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offent-
lige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil.
Ved den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lovforslagets § 1 nr. 10, vil der også ved be-
kendtgørelse kunne fastsættes regler om forbud mod besøgendes adgang til anbrin-
gelsessteder og botilbud m.v. eller restriktioner for besøg hertil.
Formålet med ændringen er at beskytte de sårbare grupper, som kan opholde sig på
disse steder, mod smittet med COVID-19.
Det foregår dog af lovforslaget, at der vil kunne fastsættes regler om undtagelser til
forbud eller restriktioner, og at det i den forbindelse forudsættes, at der fastsættes
regler, der undtager besøg i kritiske situationer fra en borgers nære pårørende.
Ved kritiske situationer forstås f.eks. et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller dø-
ende person, eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn eller en
voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som kognitivt fungerer som et barn.
Besøgrestriktioner på anbringelsessteder vil derfor ikke forhindre, at forældre kan be-
søge deres barn.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen
L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm., om indførelse af besøgsrestriktioner på anbringelsessteder kan have den konsekvens, at forældre og børn kan blive forhindret i at mødes, til sundheds- og ældreministeren
Side 2