L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvem der vurderer, hvornår behandlings- og personalekapaciteten i sundhedsvæsenet atter er normaliseret, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20

L 133 endeligt svar på spørgsmål 23

Offentligt

SUNDHEDSSTYRELSEN

Dato 08-03-2020

Sagsnr. 04-0101-35

Suspension af udrednings- og behandlingsretten

Sundheds og Ældreministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om et fagligt bidrag, der gen-

nemgår konsekvenser og prioriteringsovervejelser i forbindelse med suspension af udred-

nings- og behandlingsretten.

Baggrund

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar 2020, at udbruddet af CO-

VID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med en-

kelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i

2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016.

Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret i Danmark d. 27. fe-

bruar 2020. 1 dag, d. 8. marts 2020, er der konstateret i alt 35 tilfælde, som alle formodes at

være smittede i udlandet før indrejse i Danmark fraset enkelte, der er smittet i Danmark i di-

rekte relation til personer, der er smittet i udlandet. I en lang række andre europæiske lande

ses et stigende antal tilfælde, men fraset de berørte områder i Norditalien er der hovedsagligt

tale om importerede tilfælde og afgrænsede og afdækkede smittekæder.

Den hurtige udvikling i Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har potenti-

ale for hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med meget lette

symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. Samtidig giver det øgede antal

lande med pågående smittespredning uden for Kina en øget risiko for at importerede tilfælde

af COVID-19 kan komme til Danmark af mange forskellige indrejseruter.

Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5-10% og ved pandemier 10-30% i første

bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag tidlige i den epidemiske ud-

vikling. Ved det fejlhåndterede udbrud på krydstogtsskibet 'Diamond Star' blev ca. 20 % af

alle ombord smittede, dette kan være et muligt 'worst case' scenarie for Danmark i en situa-

tion, hvor en epidemisk udvikling ikke håndteres med rettidig omhu. Et mere realistisk esti-

mat vil være, at ca. 10% af den danske befolkning vil blive smittede ifm. en COVID-19 epi-

demi, hvoraf ca. 10 % vil være bekræftede tilfælde, der kommer i kontakt med det danske

sundhedsvæsen.

Baseret på opgørelser af epidemien i Kina er der skønsmæssigt ca. 80 % af patienter med CO-

VID-19 som har milde symptomer, og som derfor kan håndteres uden for sygehus, herunder

L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvem der vurderer, hvornår behandlings- og personalekapaciteten i sundhedsvæsenet atter er normaliseret, til sundheds- og ældreministeren

ved isolation i eget hjem, kontakt til almen praksis m.v., mens

ca.

15 % kan forventes at

kræve sygehusbehandling, f.eks. under kortere eller længere indlæggelse på medicinsk afde-

ling, mens

ca.

5 % kan forventes at være kritisk syge og en stor andel heraf vil have behov for

respirator og intensiv sygehusbehandling.

Epidemien kan forventes at udvikle sige over

ca.

3 måneder, med de fleste smittede i den mid-

terste måned. Ved estimering af potentiel sygdomsbyrde ifm. en COVID-19 epidemi i Dan-

mark, skal der tages højde for effekt af evt. tiltag, der har afbødet epidemiens effekt samt for

bl.a. befolkningssammensætning, som tager højde for at yngre er mindre syge end ældre osv.

Ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan således forventes, at i alt

ca.

60.000 personer med

COVID-19 vil være i kontakt med sundhedsvæsenet fordelt over en

ca.

3 måneders periode,

hvoraf

ca.

11.000 vil have behov for sygehusbehandling og en del af disse intensiv behand-

ling. En sådan situation vil give en ekstraordinær belastning af landets sygehuse og vil kræve,

at der prioriteres således at svært syge patienter sikres behandling.

Lovgivning vedrørende patientrettigheder

I henhold til Bekendtgørelse nr. 657 om ret til sygehusbehandling mv. af 28. juni 2019 skal

regionerne tilbyde henviste patienter udredning eller behandling på sygehuset eller på samar-

bejdssygehus inden for 30 kalenderdage fra henvisningen er modtaget.

Såfremt regionen ikke kan tilbyde udredningen inden for 30 kalenderdage, skal der udarbej-

des en plan for det videre udredningsforløb. Hvis sygehuset eller samarbejdssygehuse ikke

har mulighed for at tilbyde udredning inden for 30 kalenderdage, har patienten ret til at få fo-

retaget hele eller dele af sin udredning på et aftalesygehus (det udvidede frie sygehusvalg).

En patient, der er henvist til behandling på et sygehus eller er tilbudt behandling efter endt ud-

redning på sygehus, skal tilbydes behandling inden for 30 dage på sygehuset eller på et samar-

bejdssygehus. Hvis patienten ikke kan tilbydes dette, har patienten ret til at vælge at blive be-

handlet på et aftalesygehus.

I henhold til Bekendtgørelse nr. 584 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og

visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme af 28. april 2015 skal patienter tilbydes udred-

ning og behandling inden for en bestemt tidsperiode, som kaldes den maksimal ventetid.

Disse er beskrevet i bekendtgørelsen og uddybet i Sundhedsstyrelsens vejledning på området.

Det er den enkelte region, som er ansvarlig for at tilbyde patienter med bopæl i regionen et

behandlingstilbud inden for de fastsatte maksimale ventetid enten i regionen selv, en anden

region, på et privat sygehus eller et sygehus i udlandet.

Overvejelser i forhold til suspension af patientrettigheder i forbindelse med epidemi af

COVID-19

Ved en COVID-19 epidemi i Danmark vil der være behov for at frigøre kapacitet på landets

sygehuse som følge af et stort patientvolumen med COVID-19 med behov for sygehusbe-

handling, heraf en stor del med behov for intensiv terapi. Samtidig vil kapaciteten bliver ud-

fordret af behov for udredning af et stor antal patienter med mistanke om COVID-19 og der

vil i perioden også være øget omfang af sygemeldt personale.

Samlet set vil det derfor være fornuftigt at prioritere således, at patienter med sygdomme,

hvor der ikke er behov for akut behandling, og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde be-

handlingen, ikke behandles i perioden. Således kan man prioritere behandlingen af kritisk

syge patienter herunder kritisk syge patienter med COVID-19.

Sundhedsstyrelsen vil derfor anbefale, at man i første omgang iværksætter en suspension af

udrednings- og behandlingsretten på 30 dage. En sådan suspension vil ikke i første omgang

have indflydelse på reglerne om maksimale ventetider ved kræft og visse tilstande ved iskæ-

miske hjertesygdomme, men man bør overveje, om de tidsmæssige rettigheder for udvalgte

kræftsygdomme skal suspenderes i perioden. Eksempelvis vil en øget ventetid for en sygdom

som prostatakræft, generelt ikke have indflydelse på sygdomsudvikling og patientens prog-

nose.

Det kan derfor overvejes, om der samtidig med en suspension af udrednings- og behandlings-

retten bør laves en suspension eller alternativt en udvidelse af de maksimale ventetider for en

række sygdomstilstande.

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at udrednings- og behandlingsretten bør suspenderes

indtil, at epidemien er overstået, hvilket vil sige efter

ca.

3 måneder. Sundhedsstyrelsen vil

kunne meddele Sundheds- og ældreministeriet, når det ikke længere er nødvendigt med en su-

spension.

Det bemærkes, at en suspensionen af udrednings- og behandlingsretten ikke vil have indfly-

delse på regionernes oplysningspligt ift. at oplyse patienten om dato og sted for undersøgelse

og behandling mv. inden for 8 hverdage. Der bør etableres en venteliste, således at patienter

kan meddeles, at de er placeret på venteliste og vil få nærmere besked om behandlingstids-

punkt, når epidemien er overstået.

Det skal yderligere bemærkes, at hvorvidt en konkret patient bør tilbydes udredning eller be-

handling på trods af suspendering af udrednings- og behandlingsretten, vil bero på en konkret

og individuel lægefaglig vurdering og stillingtagen. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at denne

lægefaglige vurdering og stillingtagen foretages af en læge med relevante kompetencer.

Konkrete overvejelser vedr. prioritering med formål at sikre øget kapacitet under CO-

VID-19 epidemi

Ved en COVID-19 epidemi der omfatter 10% af befolkningen vil

ca.

11.000 mennesker over

ca.

3-4 måneders periode have behov for sygehusbehandling og

ca.

2300 vil have behov

for intensiv behandling.

Dette vil i særlig grad øge presset på de offentlige sygehuses evne til at tilbyde patienter syge-

husbehandling, herunder særligt understøttende respiratorbehandling og anden intensiv be-

handling.

Sundhedsstyrelsen skal understrege, at der i det følgende er tale om vejledende kriterier, og

der vil være behov for en lægefaglig vurdering på det enkelte sygehus, i forhold til hvad der er

hensigtsmæssigt og muligt. Hvilke patienter, der behandles, bør således baseres på en konkret

lægefaglig vurdering på daglig basis på alle sygehuse.

Nedenfor opstilles en række kriterier, der kan anvendes i den konkrete prioritering af hvilke

patienter, der skal behandles først. Disse kriterier er særligt anvendelige i forhold til at frigøre

almindelig sengekapacitet. Disse kriterier er generelle og overordnede med henblik på at

dække relevante sygdomstilfælde på tværs og så bredt som muligt. Det er ikke muligt at op-

stille endelige kriterier, som kan dække over alle sygdomstilfælde og situationer.

Vurdering af hvorvidt en mistænkt eller erkendt sygdom bør udredes/behandles trods suspen-

sionen af udrednings- og behandlingsretten bør bero på følgende overordnede kriterier:

1. Hvorvidt udsigten til væsentlig bedring eller helbredelse forringes betydeligt ved ud-

sættelse af behandlingen.

2. Hvorvidt tilstanden er ledsaget af daglige stærke smerter med behov for stærk smerte-

stillende medicin, og der er udsigt til, at behandling kan lindre eller fjerne smerterne i

væsentlig grad, eller tilstanden er ledsaget af daglig, svær psykisk forpinthed, og der er

udsigt til, at behandling kan lindre eller fjerne smerterne i væsentlig grad.

3. Hvorvidt der er daglige svære funktionsnedsættelser, hvor der er udsigt til, at behand-

ling kan bedre eller normalisere funktionen i væsentlig grad. I vurdering af funktions-

nedsættelsen kan følgende bl.a. indgå: Manglende mulighed for at bevare beskæfti-

gelse, udføre almindelige og nødvendige personlige gøremål i dagligdagen, personlig

hygiejne, fødeindtagelse, forflytning m.v.

4. Hvorvidt mistænkte sygdomstilstand, som patienten er henvist til udredning for eller

som visiterende læge mistænker, er livs- eller førlighedstruende inden for en kort tids-

horisont; eller hvor mistænkte sygdomstilstands prognose må forventes at forværres

betydeligt.

Ud over de generelle kriterier er der behov for et særligt fokus på at foretage prioriteringer,

der nedbringer brugen af respiratorbehandling og anden intensiv behandling.

Det betyder, at indgreb herunder operationer, hvor der bruges respirator, eller hvor der er re-

spiratorberedskab, i relevant omfang bør nedprioriteres. Tilsvarende gælder behandling, der

med betydelig risiko afstedkommer behov for intensiv- og/eller respiratorbehandling. Nedpri-

oritering af ovenstående vurderes at kunne tilvejebringe materiel og personale med rette kom-

petencer til at varetage respirator- og intensivbehandling.

Generelt kan planlagte operationer i bughulen, brysthulen, hoved- og halsregion, større led

samt ryggen i relevant omfang udskydes. Eksempelvis kan indgreb såsom bariatriske operati-

oner, operation for lyske-, bugvægs- og navlebrok, ikke-akutte operationer for galdestenssyg-

domme samt operationer for slidgigt i hofte og knæ på den måde udsættes. Prioriteringerne

skal ske inden for rammerne af de generelle faglige kriterier både i forhold til viden om kon-

krete sygdomstilstandes udvikling og med viden om forskellige indgrebs typiske post-opera-

tive forløb. Såfremt en suspension af udrednings- og behandlingsretten besluttes, kan Sund-

hedsstyrelsen ved behov udarbejde faglige lister, der mere detaljeret beskriver hvilke syg-

domme, der kan udskydes.

Ud over de generelle overvejelser på baggrund af sygdomsgrupper, bør der være konkrete

overvejelser i forhold til den enkelte patient, særligt i forhold til risikoen for post-operative

komplikationer og/eller behov for intensiv behandling. Det betyder, at man bør være særlig

tilbageholdende med ovenstående operationer hos patienter med høj grad af sygelighed (høj

ASA), da der hos netop denne gruppe vil være særlig risiko for efterfølgende respiratorbe-

handling.

Det vil særligt være patienter med gener fra ikke-dødelige tilstande, der vil vente længere tid

på udredning og behandling; fx patienter med degenerative tilstande i bevægeapparatet, brok

og galdestenssygdomme som nævnt ovenfor. Der er tale om meget hyppige tilstande, som gi-

ver ophav til en betydelig del af den operative produktion på de offentlige sygehuse generelt

og i særdeleshed inden for ortopædkirurgien og organkirurgien.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at selv om suspensionen af udrednings- og behandlings-

retten og den deraf følgende omprioritering af sundhedsydelser vil betyde forlænget lidelse

for en større gruppe patienter (fx gener fra nedslidt hofteled, smerter fra lyskebrok eller galde-

stenssygdom) og en forlænget tid i forhold til udredning af en lang række patienter, vil su-

spensionen ikke have betydning i form af øget dødelighed eller øget sygdomsbyrde i samfun-

det, såfremt ovennævnte generelle faglige kriterier og overvejelser følges.

Opfølgning efter COVID-19 epidemi

Under en suspension af udredning- og behandlingsretten, hvor behandlingsforløb udskydes til

efter epidemien med COVID-19, vil der være en ophobning af patienter med behandlingsbe-

hov. Der vil således være behov for afvikling af en sådan ophobning og der bør derfor plan-

lægges med, at der, når epidemien er overstået, iværksættes pukkelafvikling med øget kapaci-

tet til operation mv, herunder f.eks. særlig aflønning af sundhedsfagligt personale i eksempel-

vis weekender mv.

r+•

COVIDæ19

Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i

Danmark

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Sundhedsstyrelsen 10. marts 2020

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-162-8

Sprog: Dansk

Version: 1.0

Versionsdato: 5. Marts 2020

Format: pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Marts 2020

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 3122

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund

2. Formål

3. Scenarier og strategier

4. Risikovurdering for Danmark

5. Aktuelle situation og mulige tiltag

Bilag 1

Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark

Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 4122

1. Baggrund

COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske

millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-

gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-

dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var

set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-

der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-

ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-

ale).

COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet

i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-

fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde

uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt

smittespredning. I marts 2020 ses tiltagende smittespredning i flere lande både i Europa

og globalt.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af CO-

VID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med en-

kelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i

2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko for glo-

bal spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk ud-

bredelse af COVID-19.

Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og

frem til 10. marts er der konstateret i alt 156 tilfælde. I en lang række andre europæiske

lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-

fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende

antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et

stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere

omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde, og det må antages, at der fra marts

2020 er samfundssmitte i flere EU lande.

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 5122

Figur 1. Tilfælde af

COVID-19, efter dato

for indrapportering og

efter anvendt case-de-

finition i de enkelte

lande, idet det bemær-

kes at denne blev æn-

dret for

Hubei

-provin-

sen 13. hhv. 20 februar

2020. Opgørelse pr. 9.

marts 2020.

• ~,

S~`c ~'. r r .$.~ . . å~s'to .

. Fr`~,~, r`.~r cv~, 'v c .~ r ~

V Å rs

,Yi s°'å':s`s

`", . . ;~`9p.v°, s.

• . .

. . • , .

. . ,

. ,

oa „wfm,-d,.,, o~,epaory

Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har

potentiale for hurtig smittespredning. Dette skyldes bland andet, at smitte sker fra indivi-

der med meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Ita-

lienske myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før ud-

bruddet blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark

stiger risikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.

Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-

mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af

sundhedsberedskabet.

2. Formål

Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-

mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-

satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-

grænse afledte effekter i samfundet.

Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-

redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin

kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.

Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-

ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 6122

samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Dise-

ase Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisationen,

WHO.

Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-

kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-

soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-

heder, organisationer og virksomheder mv.

Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og

skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-

veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi — både globalt og i

Danmark — som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på

dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.

3. Scenarier og strategier

WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-

demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.

Både WHO og ECDC's strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,

hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.

Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi

p.t. er i fase I. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.

Fase 1: Fortsat inddæmning

Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning

Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende

pres på sundhedsvæsenet

Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-

kelig behandlingskapacitet

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 7122

Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe

sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-

ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har

den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-

tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation

om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende

råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på

samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at

patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-

graden af sygdommen.

I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-

mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-

ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-

set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt

at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I

takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i

Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-

sigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smitte-

spredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og arbejds-

pladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige

kontakter mv.

I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de

mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-

trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smitte-

spredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal prioriteres.

Der bør løbende i alle faser være ekstra stor opmærksomhed på at identificere mulige af-

ledte konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet. Her kan

nævnes manglende forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder

værnemidler, eller uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse, samt opbygning af

lagre og ekstra kapacitet inden smittespredning i samfundet.

Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må

sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende

patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-

tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for

at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-

gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af

knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes

mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.

Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smitte-

spredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet

skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 8122

samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-

tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.

I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at

sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette

vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte

tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at udrednings- og behandlingsretten bliver ophæ-

vet i en periode. Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende

kvinder, til sygehuse, der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan

komme i spil i forhold til at skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag

der kan frigive ekstra behandlingskapacitet på sygehusene.

4. Risikovurdering for Danmark

Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-

lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke

længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.

Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra

områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må

man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for

at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.

8. marts 2020 vurderet til at være høj.

På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-

under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige

erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en

epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender

til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk

ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-

tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-

19.

Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,

har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i

Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at

forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet

af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-

sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende

tidspunkt.

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 9/22

Scenarie

Initial god effekt af inddæmnings-

strategi

Foråret 2020

Dele af Nordeuropa formår at forsinke

spredning af COVID-19 gennem inddæm-

ningsstrategi.

Efteråret 2020

Virus vil stadig være til stede.

Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-

gen vil enten forløbe som et klassisk epide-

Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil

dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk

situation) over sommeren, både som spo-

radiske tilfælde uden rejseanamnese og

som importerede tilfælde.

Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-

25% af den danske befolkning blive ramt

over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil

starte i oktober eller november, og kan efter-

følges af influenzasæson. Ca. halvdelen af

tilfældene kan blive ramt i den midterste må-

ned (epidemiuge 5-8).

Skift til afbødningsstrategi, med

sigte på at reducere effekter af

epidemi og opretholde et funge-

rende sundhedsvæsen.

Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,

der rammer få procent af den danske be-

folkning, eller også udvikler det sig til en

reel første bølge som minder om epide-

mien i Wuhan og den i gang værende epi-

demi i Norditalien.

Som følge af immunitet fra første bølge vil

anden bølge sandsynligvis blive mindre end i

det første scenarie, men der forventes øget

forekomst i perioden december 2020 til

marts 2021.

miscenarie, eller som et stigende endemisk

niveau som vi kender det fra andre humane

coronavirus.

Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,

og efterlader en del af den danske befolk-

ning immun.

Der kan komme en klassisk epidemi, men

denne vil komme senere end i det første sce-

narie.

Derefter vil dette COVID-19 være endemisk

forekommende som andre humane coronavi-

rus.

Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5 — 10 % og ved pandemier 10-30%

i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er i værk-

sat tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien

håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.

Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset

af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-

grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-

gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.

Ved udbruddet på krydstogtsskibet 'Diamond Princess' i Yokohama i Japan blev ca. 20

% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 10122

en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,

mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-

hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt 'worst-case' scenarie og

det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-

vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med

inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.

De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af

COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette

scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske

pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-

faglige vurdering at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-

vurdering ikke er gældende for COVID-19.

Forventet sygdomsbyrde

Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-

hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan

man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører

at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pati-

enter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at

udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.

Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en første bølge af COVID-19 i Danmark

Antal smittede:

%o % af befolkningen

Andel smittede, der får

bekraeftet COVID-ig

Behov for sygehusbehandling

hos patienter med bekræftet

COVID-19

10%

let sygdom som ikke

kræver indlæggelse

påsygehus

Smittede 580.000 (io%)

Befolkningen i

Danmark 5 800.000

Ikke behov for sundhedsvæsen

522.000 (9045)

Behov for sundhedsvæsen 58.000

(1045)

Let sygdom 46.400 (80%)

Behov for indlæggelse 8.700 (15%)

Kritisk syge 2.900 (5%)

Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %

har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-

handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200

patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 11122

2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for CO-

VID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimeres at

kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det er dog

forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive

tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.

5. Aktuelle situation og mulige til-

tag

Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor

ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-

der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-

traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-

rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-

dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-

mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de

nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i

Europa.

Vi ved at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-

handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil

kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i

en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-

bødningsstrategi

Forebygge smittespredning i samfundet

• Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv

• Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,

togstationer, metro og S-tog

• Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum

Nedbringe antallet af sociale kontakter

• Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-

ser og S-tog fx cykel

• Undgå offentlig transport i myldretid

• Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 12122

•

Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i

alle brancher. Sårbare medarbejdere med kroniske sygdomme kan tilbyde hjemme-

arbejde eller orlov under epidemiens toppunkt.

Forlænge ferie og weekender

Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med

øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v.

Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked eksempelvis gennem brug af

nethandel

Beskytte ældre sårbare grupper

• Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen

skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare

grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus

på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal

også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der

medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.

• Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-

kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været

ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-

bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik

• Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling

• Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare

grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-

menter med mange deltager

Håndtering i sundhedsvæsenet

• Ændre

prioritering til fortrinsvist at teste alvorligt syge

• Ophør med geografiske case definition, idet det ikke giver mening at fokusere testak-

tivitet på bestemte geografiske områder i en situation hvor der allerede er udbredt

smitte i det danske samfund

• Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-

matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding

• Fortsat telefonvisitation

• Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til

en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer

• Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren

• Opsporing og karantænesætning nedskaleres

• Patienter der ikke indlægges opfordres til hjemmeisolation — uanset om sygdommen

er påvist i laboratoriet eller selvdiagnosticeret

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 13122

Bilag 1

Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-

gende:

•

Retningslinjer for håndterinq af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts

2020

Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledninq til regioner og kommuner.

Sundhedsstvrelsen, 2017.

Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi oq fagligt grund-

lag. Sundhedsstyrelsen, 2013

Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til reqioner oq kommu-

ner. Sundhedsstyrelsen, 2013

Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden

for Danmark. Sundhedsstvrelsen, 2004.

Det Internationale Sundhedsrequlativ — gennemført i struktur oq praktik i

dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012

Hygiejne ved langvariq, midlertidig indkvartering af manqe personer. Vejled-

ninq til regioner, kommuner, øvrige statsliqe mvndigheder, humanitære orga-

nisationer med flere. Sundhedsstvrelsen, 2017

Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare

svgdomme. Bekendtqørelse nr 642 af 19/05/2017

Bekendtgørelse om forholdsreqler mod smitsomme svgdomme i skoler oq

daginstitutioner for børn oq unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018

Bekendtgørelse om håndterinq af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.

marts 2017

Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

(epidemiloven). Lovbekendtqørelse nr 1026 af 1. oktober 2019

COVID-19 Risikovurde ring, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 14122

Bilag 2. Om sundhedsberedskabet

i Danmark

Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-

hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-

det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om

planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen

både løbende og i akutte situationer.

I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-

bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pati-

entsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på

nationalt niveau.

Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-

punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-

krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-

bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.

Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for

information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv.

Lægemiddelstyrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr

og understøtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.

Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er

ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som

sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-

ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-

skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-

fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-

kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet

skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret

med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen

inden politisk vedtagelse.

Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og

kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.

Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-

gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 15122

('epidemiloven') udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-

skabet ift. håndteringen.

Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-

ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.

Samarbejde og koordination på tværs af sektorer

Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-

ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på

alle niveauer.

Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med

Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager

den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.

Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (W),

som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination

ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.

Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til

skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel

epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven

nævnte foranstaltninger.

Internationalt samarbejde

Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)

under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.

IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-

dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.

Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System

(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-

dre, hvor det har relevans over landegrænser.

Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO

og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-

holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-

sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),

som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 16122

Kommunikation

De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med

ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-

væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet

befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes ny-

hedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som lø-

bende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline op-

rettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kommu-

nikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe tryg-

hed i befolkningen.

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 17/22

Bilag 3

Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag

Faser i epidemiu

Dvikling

Karakteristika

Risikohåndtering

Referencer

Kritisk udvikling

(som leder til næ-

ste fase)

Faktorer der har

indflydelse på

udvikling

Indsamling af

data

1 Inddæmning

Importerede tilfælde med

kendt epidemiologisk

link.

Høj grad af opsporing af mulige tilfælde

(bred case-definition)

Isolation af smittede

Opsporing og håndtering af kontakter

Retningslinie for hånd-

terinq af COVID-19

Stigende antal tilfælde

internationalt uden epi-

demiologiske links i

områder uden for epi-

Øget rejseaktivitet i

forbindelse med fe-

rier

Case-baseret data

Identifikation og epi-

demiologisk beskri-

Begivenheder med

mange mennesker

velse af smittekæder

Lov om foranstaltnin-

ger mod smitsomme

og andre overførbare

sygdomme (Epidemi-

loven)

center

Kun smittespredning til

kontakter (2. genera-

tion), og ingen vedva-

rende smittespredning

sikre relevante værnemidler til sundheds-

personale

Generelle smittereducerende indsatser

herunder hygiejneråd

Borgerrettet kommunikation i forhold til

rejseaktivitet til lande og områder med

smitte

Stigende antal tilfælde

i fx storbyer uden til-

strækkelig sundheds-

beredskab og epidemi-

ologisk overvågning

samlet

Information om kon-

taktopsporing

Vintersæson

Opsamling af kliniske

data om sværheds-

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 18/22

Krisekommunikation i forhold til den epi-

demiologiske udvikling

Smittespredning gen-

nem "Super-spredere"

Global smittespred-

ning

grad og komplikatio-

ner af sygdom for at

vurdere kapacitetsbe-

hov i senere scenarier

Smittespredning i for-

bindelse med begiven-

heder med mange

mennesker samlet

Kapaciteten af diag-

nosticering og ind-

dæmning i andre

lande

Data for kontakter i

karantæne

Influenzaovervågning

udbygges til at over-

våde COVID sympto-

mer

2. Vedvarende smitte-

spredning med spora-

disk lokalsmitte

Flere importerede til-

fælde, stigende antal lo-

kalt smittede tilfælde

Høj grad af opsporing af mulige tilfælde

Isolation af smittede

Opsporing og håndtering af kontakter

Retninqslinje for hånd-

terinq af COVID-19

Stigende antal tilfælde

i områder uden epide-

miologiske links i 2 el-

ler flere lande

Øget rejseaktivitet i

forbindelse med fe-

rier

Case-baseret data

Summeret tal for til-

fælde globalt

Begivenheder med

Smittespredning uden

for kontakter med kendt

epidemiologisk link (> 2.

generation)

Udvide kapaciteten til at udrede og be-

handle

Generelle smittereducerende indsatser

herunder hygiejneråd, offentlige dispen-

sere med håndsprit, aflyse arrangemen-

ter m. > 1.000 deltagere

Undgå hamstring af værnemidler

Lov om foranstaltnin-

ger mod smitsomme

og andre overførbare

sygdomme (Eoidemi-

loven)

Signifikant antal smit-

tede i Europa der tyder

på vedvarende men-

neske-til-menneske

smitte

Vintersæson

mange mennesker

samlet

Ugentlige opdaterin-

ger af simple kliniske

data (mild/behand-

lingskraevende, kri-

tisk/død/helbredt)

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 19/22

Sikre forsyning af lægemidler

Krisekommunikation i forhold til den epi-

demiologiske udvikling

Påvist vedvarende

menneske-til-menne-

ske smitte i Europa

Smittespredning i

megabyer med sub-

optimalt beredskab

Antal kontakter i hjem-

melkarantæne

Data for smitteveje

Smittespredning gen-

nem "Super-spredere"

Kapaciteten af diag-

nosticering og ind-

dæmning i andre eu-

ropæiske lande

Smittespredning i for-

bindelse med begiven-

heder med mange

mennesker samlet

Samtidige smitteud-

brud i flere europæiske

lande

3 Udbredt og vedva-

rende smittespredning

med stigende pres på

sundhedsvæsenet

Flere lokaliserede ud-

brud uden epidemiologi-

ske kæder

Aktivere pandemiplan

Prioritering af behandlingskapacitet

Influenzaovervågning til at identificere til-

fælde

Beredskab for pande-

misk influenza (Pari-

demiplanen). Del 1:

National Strategi og

faqliqt grundlaq,

Andre epidemier der

forekommer samtidigt

(fx sæsoninfluenza)

Samtidig cirkule-

rende influenza

Summerede tal for til-

fælde

Andre samtidige epi-

Sygdommen rammer

sårbare grupper med

demier

Summerede tal for

dødsfald, hospitals-

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 20/22

Fund af sygdomstilfælde

uden kendt sammen-

hæng med andre tilfælde

generelle indsatser for mindske smitte-

spredning i samfundet herunder hygiejne-

råd, nedbringelse af sociale kontakter, af-

lyse arrangementer med > 1.000 delta-

gere

Sundhedsstvrelsen

2013.

behov for sygehusbe-

handling

Ubekendte i forhold

til smitteforhold og

Ændring i sygdom-

mens sværhedsgrad,

der medfører højere

behandlingsbehov

Kapaciteten i sund-

hedsvæsenet

Stigende sygdoms-re-

lateret dødelighed

sværhedsgrad ved

COVID

indlæggelser, indlæg-

gelser på intensiv, ud-

skrevne patienter

Vedvarende menneske-

til menneske smitte

Krisekommunikation baseret på den epi-

demiologiske udvikling

Summerede data via

influenza overvåg-

ningssystemer

Stigende pres på sund-

hedsvæsenet

Summerede data for

antal indlagte patien-

ter med alvorlig,

akutte respiratoriske

Stigende nosokomiel

smittespredning, der

øger behovet for yder-

ligere smittereduce-

rende foranstaltninger i

sundhedsvæsenet

infektioner

Antallet af smittede

blandt sundhedsperso-

nale, mindsker res-

sourcer i sundhedsvæ-

senet

COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark

Side 21/22

4 Udbredt og vedva-

rende smittespredning

med utilstrækkelig be-

handlingskapacitet

Presset behandlingska-

pacitet i sundhedsvæse-

net

Fyldte akutmodtagelse

overbelagt intensivkapa-

citet

overbelastet sundheds-

personale

mangel på værnemidler

mangel på diagnostisk

udstyr

prioritering af behandlingskapacitet til

smittede med behandlingskrævende syg-

dom

Indsatser for at mindske smittespredning

i samfundet herunder hygiejneråd, ned-

bringe sociale kontakter

Krisekommunikation baseret på den epi-

demiologiske udvikling

Krisekommunikation baseret på den epi-

demiologiske udvikling

Samtidige epidemier

aftager

Sæsonnedgang i an-

tallet af smittede

Tiltagende immunitet i

samfundet

Re-distribution af ka-

pacitet mellem lande,

hvis epidemien ram-

mer på forskudte tids-

punkter

Eksisterende kapaci-

tet i sundhedsvæse-

net

Summerede tal for til-

fælde

Summerede tal for

dødsfald, hospitals-

indlæggelser, indlæg-

gelser på intensiv, ud-

skrevne patienter

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Sundhed for alle • +

•

From:

Sent:

To:

Subject:

Frederik Rechenback Enelund

Thu, 12 Mar 2020 18:38:03 +0100

Frederik Rechenback Enelund

VS: Vedr. HASTER: Udkast til lovtekst om ændring af epidemiloven -J.nr. 04-0101-

High

Importance:

Fra: Steen Hartvig Hansen <[email protected]>

Sendt: 11. marts 2020 14:08

Til: Mette Touborg Heydenreich <[email protected]<>

Cc: Søren Brostrøm <[email protected]<>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]<>; Per Okkels

<[email protected]<>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Claus Malta Nielsen <[email protected]>

Emne: Vedr. HASTER: Udkast til lovtekst om ændring af epidemiloven - J.nr. 04-0101-15

Prioritet: Høj

Kære Mette

Søren Brostrøm har bedt mig om at svare følgende vedr. lovforslaget om ændring af epidemiloven:

Sundhedsstyrelsen har ikke haft mulighed for at foretage en grundig sundhedsfaglig vurdering af

det foreslåede, indenfor den angivne tidsfrist. Men vi finder umiddelbart, at det aktuelle C0ViD-19

udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven, idet de

forebyggelsesmæssige hensigter ift. smittespredning mere hensigtsmæssigt kan fremmes indenfor

anden gældende lovgivning eller øvrig lovgivning. Vi kan støtte en revision og modernisering af

epidemiloven, f.eks. med udgangspunkt og inspiration i den svenske Smittskyddslag, men dette

Kræver mere tid til udarbejdelse af fagligt bidrag. Med en lovændring som skitseret må vi

genoverveje rimelighed og indhold i vores tidligere fremsendte indstilling af 27. februar 2020, se

vedhæftede mail.

Med venlig hilsen

Steen Hartvig Hansen

Specialkonsulent, cand.jur.

T (dir.) +45 7222 7517

[email protected]

Sundhedsstyrelsen

Evidens, Uddannelse og Beredskab

T +45 7222 7400

[email protected]

SUNDHEDSSTYRELSEN

Fra: Mette Touborg Heydenreich <[email protected]<>

Sendt: 11. marts 2020 10:25

SUNDHEDSSTYRELSEN

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Vedr. optaLrelse af COVID-19 på epidemilovens liste B

I forlængelse af Sundhedsstyrelsen indstilling af 14. februar 2020 vedr. opta-

gelse af COVID-19 på epidemilovens liste B har vi overvejet, om der kan være

særlige forhold som kan begrunde, at de foranstaltninger, der efter epidemilo-

vens §§ 5-9 alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, også kan

iværksættes over for COVID-19.

Det er i den forbindelse relevant at vurdere, om enten generelle forhold eller

konkrete situationer gør at COVID-19 kan anses som at optræde på en ondartet

måde eller med stor udbredelse, eller om der er forhold som indebærer en sær-

lig stor risiko for smittespredning.

Sundhedsstyrelsen finder, at den nye COVID-19 bedst kan sammenlignes med

sygdomme opstillet på epidemilovens liste B, særligt "Influenza, præpandemisk

alarmperiode", og at sygdommens alvorlighed m.v. ikke kan berettige at CO-

VID-19 betegnes som alment farlig, og dermed opføres på liste A. Sundheds-

styrelsen finder således ikke, at COVID-19 med den nuværende viden om syg-

dom og virus kan betegnet som ondartet, ligesom sygdommen heller ikke gene-

relt kan betegnes som meget smittefarlig, da der ikke er tale om luftbåren

smitte.

I den nuværende fase af kan COVID-udbruddet bedst sammenlignes med

præ-

pandemisk influenza. Analogt med influenza vil imidlertid være relevant at

fjerne COVID-19 fra epidemilovens bilag hvis vi får en pandemisk situation,

hvor der i Danmark er udbredt og vedvarende smittespredning, og hvis vi efter-

følgende har en situation med en vis befolkningsimmunitet, hvor vi stadig kan

får mindre alvorlige og sæsonbetingede epidemier af COVID-19.

I den nuværende fase, hvor vi i Danmark fortsat har en meget stærk inddæm-

ningsstrategi, så finder Sundhedsstyrelsen ikke at der er generelle forhold, som

taler for at indstille til en generel undtagelse af COVID-19 efter bestemmel-

serne i §10.

Sundhedsstyrelsen finder imidlertid, at der særligt i den konkrete situation un-

der en inddæmningsstrategis kan være konkrete situationer, rammer og forhold,

der giver en særlig stor risiko for smittespredning. Det kan f.eks. være store og

tætte forsamlinger af mennesker, herunder musikfestivaller, spejderlejre, gym-

nastikstævner, og indkvartering under trange og uhygiejniske forhold.

28. februar 2020

Sagsnr. 04-0101-15/

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

Danmark

T +45 72 22 74 00

E ssttØsst.dk

www.sst.dk

Katrine Bisballe

Fra:

Sendt:

Til:

CC:

Emne:

Helle Borg Larsen

11. marts 2020 15:29

DEP Sundheds- og Ældreministeriet; Mette Touborg Heydenreich

Dorthe Eberhardt Søndergaard; Katrine Kaldahl; Ida Krems; Charlotte Beierholm

Olsen; Katrine Bisballe

STPS bemærkninger til foreslåede ændringer i epidemiloven

Kære Mette

Vi har følgende bemærkninger til udkastet til ændring af epidemiloven:

•

Kriteriet for anvendelse af påbud m.v. foreslås lempet fra "antaget at være smittet" til "formodes at kunne

være smittet". Vi

lægger

til grund, at det vil give mulighed for at anvende foranstaltningerne overfor

personer, som vi nu — i overensstemmelse med SSTs anbefalinger— sætter i karantæne, dvs. alle personer

som har haft en kontakt af en vis varighed med en person, der er konstateret smittet (men som ikke

nødvendigvis efter gældende regler kan antages at være smittet).

•

Vi hæfter os ved, at foranstaltningerne i kapitel 3 og 4 så vidt ses stadig gælder for liste A sygdomme og —

efter særlig beslutning — liste B sygdomme. Jeg har fra sundhedsfaglig side her forstået, at der pt. er

overvejelser om at træffe beslutning om, at Covid-19 ikke længere skal være en liste B sygdom (men

nedskaleres). I givet fald vil de foranstaltningerne ikke kunne anvendes i forhold til Covid-19 — bortset fra

den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, 2. pkt., som indebærer at påbud om lukning som noget nyt også

vil kunne udstrækkes til andre sygdomme end liste A og B sygdomme. Det fremgår ikke af den nævnte

bestemmelse i § 22, under hvilke betingelser den kan bringes i anvendelse.

Til § 2 a bør det overvejes, at indsætte en bestemmelse, der forpligter de pågældende myndigheder til også

at bistå den myndighed, som ministeren bemyndiger efter udkastets § 1, stk. 2

Bør det ikke af forslaget til § 8, stk. 2 (hvis det medtages) fremgå, at beslutning tages efter indstilling fra

Sundhedsstyrelsen?

•

Vi går ud fra, at ophævelsen af epidemilovens § 28 indebærer, at samtlige udgifter herefter vil blive afholdt

af staten.

•

Det foreslås at ophæve straffebestemmelsen vedr. overtrædelse af påbud — vi går ud fra, at det skyldes, at

reglerne fremover vil fremgå af bekendtgørelsen. Der mangler imidlertid en hjemmel til at fastsætte regler

om straf ved bekendtgørelse.

Med hensyn til påbud efter §§ 5-7 etc. er vi ikke umiddelbart bekendt med, om partshøring i almindelighed kan

undtages efter forvaltningslovens almindelige undtagelsesbestemmelser. Hvis ikke bør det evt. overvejes, om

forvaltningslovens § 19, stk. 3, skal bringes i anvendelse.

Vi går umiddelbart ud fra, at en række af ministerens beføjelser kan blive henlagt til STPS. Vi tager forbehold for en

senere vurdering af de økonomiske konsekvenser for styrelsen.

Det kan i øvrigt overvejes, om der også burde foreslås en ændring af epidemikommissionernes sammensætning.

Epidemikommissionerne er sammensat af fagpersoner— men også 3 politisk udpegede medlemmer. Sidstnævnte

finder vi ikke hensigtsmæssigt, da vi oplever at det i praksis kan give udfordringer med at sikre fortrolighed om de

spørgsmål, som epidemikommissionerne behandler.

•

Det forekommer i øvrigt umiddelbart underligt, at ministeren efter den nuværende lovs § 2, stk. 2, kan "opstille nye

lister", da foranstaltningerne i loven så vidt ses ikke vil kunne anvendes overfor andre sygdomme, end dem der er

optaget på liste A og B.

VI kan i øvrigt forstå, at der har været dialog med Færøerne, som — så vidt Landslægen er orienteret— også ønsker

kommende ændringer sat i Kraft for Færøerne.

Venligst

Helle

Helle Borg Larsen

Enhedschef for Sundhedsjura

T (dir & m.) + 25 26 52 67

[email protected]

Styrelsen for Patientsikkerhed / Danish Patient Safety Authority

T+45 72 28 66 00

stpsPstps.dl<

STYRELSEN FOR

PATIENTSIKKERHED