Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150766
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 27:
”Er
det korrekt, at såfremt der er indført besøgsrestriktioner, er den eneste undta-
gelse hertil besøg ved kritisk sygdom eller besøg af forældre til indlagte børn?
”
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 12 c, jf. lov-
forslagets § 1 nr. 10, vil der kunne fastsættes regler om undtagelser til forbud eller re-
striktioner for besøgendes adgang til nærmere bestemte opholds- og bosteder.
I den forbindelse forudsættes det, at der fastsættes regler, der undtager besøg i kriti-
ske situationer fra en borgers nære pårørende fra et forbud eller en restriktion. Ved
kritiske situationer forstås ifølge lovbemærkningerne f.eks. et uopsætteligt besøg hos
en kritisk syg eller døende person, eller forældres eller andre nære pårørendes besøg
hos et barn eller en voksen med nedsat psykisk funktionsevne, som kognitivt fungerer
som et barn.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen