Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2170980_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150712
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 23 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 23:
”Er
der grænser for tidsrummets længde og antallet af forlængelser ved
edlæggelse af forbud od ophold på steder, hvortil der er al i delig adga g?”
Svar:
Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på
et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter
politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte med en alment farlig syg-
dom det pågældende sted.
Om rammerne for nedlæggelse af et forbud, hvis det måtte blive nødvendigt at fast-
sætte regler, der giver politiet mulighed for at nedlægge sådanne forbud, fremgår det
af bemærkningerne til bestemmelsen, at et forbud vil skulle nedlægges for et bestemt
tidsrum, men at tidsrummet vil kunne forlænges, hvis betingelserne for nedlæggelse
af forbud fortsat er opfyldt.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nød-
vendigt at nedlægge forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede
bestemmelse.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge forbud,
vil der bl.a. kunne tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger vedrø-
rende smittefaren fra den pågældende sygdom og de konkrete forhold på stedet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katrine Bisballe