Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150680
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil
forbuddet mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted, have be-
tydning i forhold til plejefamilier eller mindre bosteder, hvor beboerne lever og bor
sammen nærmest som en familie?
”
Svar:
Det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærknin-
gerne til § 1, nr. 3, at det forudsættes, at der som udgangspunkt ikke med hjemmel i
epidemilovens § 6, stk. 1, som ændret ved lovforslaget, vil blive fastsat regler, der
gælder for private boliger.
Udgangspunktet efter bemærkningerne er således, at bemyndigelsen i § 6, stk. 1,
som ændret med lovforslaget, ikke vil blive anvendt til fastsætte regler om forbud
mod, at flere personer befinder sig på samme sted i private boliger.
Om mindre bosteder fremgår det, at det forudsættes, at der ikke vil blive fastsat reg-
ler om forbud mod, at personer, som ikke tilhører samme husstand, men hvis bolig-
forhold tilsiger, at de i praksis ikke kan undgå et vist mål af omgang med hinanden,
befinder sig på samme sted. Det gælder f.eks. studerende i kollegieboliger med fælles
køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt et specifikt mindre bosted, vil kunne
sidestilles med de nævnte boligtyper eller bofællesskaber.
./.
Jeg kan herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 185.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen