Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1155671
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 177 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 177:
”Hvilke
dele af lovforslaget skal udgå, for at lovforslaget ikke er omfattet af fristen om
3 søgnedage før stadfæstelsen?”
Svar:
Grundlovens § 73, stk. 2, foreskriver, at når et lovforslag vedrørende ekspropriation af
ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af folketingets medlemmer inden for en frist af
tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kon-
gelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er ved-
taget af det derefter sammentrædende folketing.
Det følger af epidemilovens § 27, at sundheds- og ældreministeren til brug for gen-
nemførelse af foranstaltninger efter loven kan iværksætte ekspropriation af privat
ejendom. Bestemmelsen indebærer, at der er hjemmel til i forbindelse med foranstalt-
ninger efter loven at iværksætte ekspropriation af både fysiske og juridiske personers
ejendom.
Som det fremgår af pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, indebæ-
rer lovforslaget, at der sker en udvidelse af hjemlen til at foretage indgreb, som efter
lovens § 27 vil kunne gennemføres ved iværksættelse af ekspropriation. Dette gør sig
gældende for de foreslåede udvidelser af epidemilovens § 6 a og § 12 b, og det vil
endvidere principielt kunne gøre sig gældende for den foreslåede udvidelse af § 6, stk.
1.
Det vurderes således, at hvis lovforslaget ikke skal være omfattet af mindretalsbeskyt-
telsen i grundlovens § 73, stk. 2, vil lovforslagets § 1, nr. 3, 6 og 9 skulle udgå af lov-
forslaget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Lyngbeck Jensen