Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2170986_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1151526
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 64 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at forebygge
og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 64:
”Hvordan
vil forbuddet mod ophold på bestemte steder i praksis virke begrænsende
ud over det allerede eksisterende forbud mod større forsamlinger? Det må vel
forudsættes, at forsamlinger blot kan flytte sig, og der vil derfor stadig være
afhængig af en politimæssig indsats at opløse/flytte forsamlingen?”
Svar:
Den gældende bestemmelse i epidemilovens § 6, stk. 1, om forbud mod afholdelse og
deltagelse i større forsamlinger giver ikke hjemmel til at fastsætte regler om, at poli-
tiet kan nedlægge forbud mod ophold på bestemte steder, hvortil der er almindelig
adgang.
Efter den foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på
et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter
politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for
smitte med en alment farlig sygdom det pågældende sted.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det forudsættes,
at adgangen til at nedlægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der
måtte være fastsat i medfør af epidemilovens §§ 6 a og 12 b, som foreslås udvidet
ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, i det konkrete tilfælde ikke er tilstrækkelige for at
forhindre smittefare det pågældende sted. Det fremgår endvidere, at det ligeledes
forudsættes, at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler i
medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige til at for-
hindre faren for smittespredning det pågældende sted.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 224 af 17.
marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restrikti-
oner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (CO-
VID-19), at hvis flere end 10 personer befinder sig sammen på et offentligt tilgænge-
ligt sted, uden at forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (vedrørende
forbud mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer mv.), på
L 158 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om forbud mod ophold på bestemte steder, til sundheds- og ældreministeren
en sådan måde, som efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med Coron-
avirussygdom 2019 (COVID-19), kan politiet påbyde personerne at forlade stedet.
En udnyttelse af adgangen til at nedlægge forbud vil således
med den nuværende
bekendtgørelse udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1
i almindelighed bl.a.
forudsætte, at faren for smittespredning ikke kan imødegås ved at benytte adgangen
til i medfør af bekendtgørelsens § 2 at påbyde konkrete personer at forlade stedet.
Denne forudsætning vil være opfyldt, hvis der
f.eks. på baggrund af politiets erfarin-
ger med det pågældende sted
kort tid efter meddelelsen af sådanne forbud må for-
ventes på ny at indfinde sig andre personer på stedet.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nød-
vendigt at nedlægge forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede
bestemmelse.
Ved vurderingen af, om der er grundlag for at udnytte adgangen til at nedlægge for-
bud, vil der bl.a. kunne tages hensyn til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger
vedrørende smittefaren fra den pågældende sygdom og de konkrete forhold på ste-
det.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katrine Bisballe
Side 2