Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 158
Offentligt
2170985_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150318
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 14:
”Er
ministeren angående forslag om forbud mod ophold på bestemte steder enig i, at
det vil være at foretrække, hvis man kan løse problemet på en mindre indgribende
måde ved eksempelvis at lade politiet opløse forsamlinger, men tillade mindre grup-
per at benytte et givent areal hensynsfuldt?
Svar:
Det er jeg enig i. Derfor er det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at det for-
udsættes, at adgangen til at nedlægge forbud mod ophold og færden ikke vil blive an-
vendt, hvis regler fastsat i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1, om forbud mod, at
flere personer befinder sig på samme sted, i det konkrete tilfælde er tilstrækkelige
til at forhindre faren for smittespredning det pågældende sted.
En udnyttelse af adgangen til at nedlægge forbud vil således
med den nuværende
bekendtgørelse udstedt i medfør af epidemilovens § 6, stk. 1
i almindelighed bl.a.
forudsætte, at faren for smittespredning ikke kan imødegås ved at benytte den eksi-
sterende adgang at påbyde konkrete personer at forlade stedet.
Denne forudsætning vil ifølge lovforslagets bemærkninger være opfyldt, hvis der
f.eks. på baggrund af politiets erfaringer med det pågældende sted
kort tid efter
meddelelsen af sådanne forbud må forventes på ny at indfinde sig andre personer på
stedet.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår påbud efter bekendtgørelsens § 2 ikke
længere er tilstrækkeligt til at imødegå faren for smittespredning.
./.
Jeg kan herudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 64 til L 158.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen