Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMMPE
Sagsnr.: 2003768
Dok. nr.: 1150309
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til L 158 (Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Yderligere foranstaltninger for at fore-
bygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)) til sundheds- og ældreministeren,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 13:
”Kan
ministeren være mere konkret i forhold til, hvor ofte der skal have været for-
samlet mennesker på et sted, før man vælger at lukke det?”
Svar:
Efter den med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 6, stk. 3, i epidemiloven
kan sundheds- og ældreministeren, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge forbud mod ophold på
et bestemt sted, hvortil der er almindelig adgang, i en bestemt periode, hvis det efter
politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte for at forhindre fare for
smitte med en alment farlig sygdom det pågældende sted.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det forudsættes,
at adgangen til at nedlægge forbud i almindelighed kun bruges, hvis de regler, der
måtte være fastsat i medfør af epidemilovens §§ 6 a og 12 b, som foreslås udvidet ved
lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, i det konkrete tilfælde ikke er tilstrækkelige for at forhindre
smittefare det pågældende sted. Det fremgår endvidere, at det ligeledes forudsættes,
at adgangen til at nedlægge forbud ikke vil blive anvendt, hvis regler i medfør af epide-
milovens § 6, stk. 1, som også foreslås udvidet ved lovforslagets § 1, nr. 6, i det konkrete
tilfælde er tilstrækkelige til at forhindre faren for smittespredning det pågældende
sted.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 224 af 17.
marts 2020 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restrikti-
oner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (CO-
VID-19), at hvis flere end 10 personer befinder sig sammen på et offentligt tilgængeligt
sted, uden at forholdet er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 (vedrørende forbud
mod at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer mv.), på en sådan
måde, som efter politiets skøn udgør en særlig fare for smitte med Coronavirussygdom
2019 (COVID-19), kan politiet påbyde personerne at forlade stedet.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår det vil være nød-
vendigt at nedlægge forbud mod ophold et bestemt sted i medfør af den foreslåede
bestemmelse.