L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvorfor man ikke har hørt domstolene om, hvordan de med den nuværende lovgivning ville kunne forventes at dømme i situationer, hvor kriminaliteten er corona-relateret, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. marts 2020

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2020-0037-0078

1444407

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund

i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 27. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvorfor man ikke har hørt domstolene om, hvordan de med den nuværende lovgivning ville kunne forventes at dømme i situationer, hvor kriminaliteten er corona-relateret, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 30 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med

baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):

”Vil ministeren kommentere brevet fra dommerforeningens formand,

jf. ”Brev til Justitsministeren i forbindelse med coronarelateret haste-

lov”, Den danske dommerforening, den 26. marts 2020?”

Svar:

Det har desværre vist sig, at visse personer har valgt at udnytte den alvor-

lige og ekstraordinære situation som Danmark er i til at begå kriminalitet.

Det er asocialt, og det kompromitterer vores mulighed for at stå sammen

som samfund og håndtere den store udfordring, som covid-19-epidemien er.

Det er derfor regeringens opfattelse, at der på grund af den alvorlige og ek-

straordinære situation, som Danmark befinder sig i, er behov for, at der sik-

res en væsentlig skærpelse af straffen for kriminalitet, der har baggrund i

eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Regeringen har

derfor fremsat et lovforslag, der fastsætter de nærmere rammer herfor.

Regeringen vil med strafskærpelsen tydeligt markere samfundets afstandta-

gen til kriminelle, der udnytter denne alvorlige situation i Danmark for egen

vindings skyld.

Dommerforeningens formand har i et brev til Justitsministeren af 26.

marts 2020 bl.a. anført, at domstolene efter gældende ret vil udmåle højere

straffe i straffesager vedrørende kriminalitet, der er begået med baggrund i

eller i sammenhæng med covid-19-epidemien, idet domstolene allerede i

dag har mulighed for ved strafudmålingen at lægge vægt på, om der forelig-

ger skærpende omstændigheder i den konkrete sag. Det fremgår endvidere

af brevet, at det er formandens opfattelse, at der ikke ville blive idømt bøder

i sager, hvor f.eks. tyveri af værnemidler konkret har udsat andre for fare.

Dommerforeningens formand har endvidere anført, at der på baggrund af

det foreliggende datamateriale om omfanget af corona-relateret kriminalitet

fra Rigspolitiet kan stilles spørgsmålstegn ved, om Danmark ud over en

sundhedsmæssig nødretssituation også har en nødretssituation i forhold til

kriminalitet.

Det bemærkes, at professor Jørn Vestergaard i artiklen ”Jurister om Hæk-

kerups hastelov: Overlad strafudmålingen til domstolene” bragt af Informa-

tion den 27. marts 2020 har udtalt, at Folketinget efter hans opfattelse skulle

lade det være op til domstolene at taksere strafværdigheden i de enkelte sa-

ger.

Professor Jørn Vestergaard udtaler endvidere, at lovforslaget efter hans op-

fattelse vil medføre, at der nu skal idømmes korte ubetingede fængsels-

straffe i stedet for bøder i visse sager, at der skal idømmes meget lange

straffe i sager om uberettiget udnyttelse af hjælpepakker, og at man muligvis

ikke kunne forvente, at domstolene fuldt ud ville have gjort dette af sig selv.

Professor Jørn Vestergaard mener dog, at man med fordel kunne have valgt

at indføre en mere generel udmålingsregel om strafskærpelse i de relevante

tilfælde uden at gå så meget i enkeltheder ved at forhøje strafferammerne,

og at det i visse tilfælde kan forekomme ulogisk, at den samme forbrydelse

skal straffes forskelligt afhængigt af, om den er begået før eller efter den

foreslåede strafskærpelses ikrafttræden.

Justitsministeriet skal bemærke, at det er op til lovgivningsmagten at fast-

sætte, hvad der skal være strafbart, og hvilke rammer der skal gælde for en

eventuel sanktionering af det strafbare forhold, mens domstolene har til op-

gave at påkende konkrete straffesager og fastsætte en eventuel straf i det

enkelte tilfælde inden for de rammer, som lovgivningsmagten har fastsat.

Lovforslagets formål er at sikre en væsentlig skærpelse af straffen, når kri-

minaliteten har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i

Danmark. Med lovforslaget fastsættes derfor de nærmere rammer for den

sanktionering, der skal ske i denne type sager.

Den konkrete straf – som domstolene vil udmåle – vil afhænge af sagens

konkrete omstændigheder, og domstolene vil fastsætte straffen ud fra de al-

mindelige strafudmålingsprincipper, jf. straffelovens 10 kapitel om straffens

fastsættelse.

Det er korrekt, at domstolene allerede i dag kan fravige udgangspunktet om

f.eks. bødestraf, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, jf. straffe-

lovens § 81. Jeg har heller ingen grund til at betvivle, at domstolene særligt

i sager, hvor f.eks. tyveri af håndsprit konkret har udsat andre for fare, ville

kunne anse denne konkrete fare for en skærpende omstændighed – og even-

tuelt en særdeles skærpende omstændighed, som anført af dommerforenin-

gens formand.

Det ændrer imidlertid ikke på, at regeringen ønsker, at der politisk fastsættes

en ny ramme for udmåling af straf, som klart og tydeligt markerer samfun-

dets afstandtagen til kriminalitet, hvor kriminelle personer udnytter den al-

vorlige situation i Danmark for egen vindings skyld.

Det er således efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt, at der anven-

des de almindelige regler i straffeloven om skærpende omstændigheder, jf.

straffelovens § 81. Den fremgangsmåde ville også betyde, at vi som sam-

fund måtte afvente udfaldet af de konkrete straffesager for at vurdere i hvil-

ken grad, domstolene skærpede straffen for kriminalitet med baggrund i el-

ler sammenhæng med covid-19-epidemien – for det kan ingen på nuværende

tidspunkt udtale sig om med sikkerhed. Dette indebærer derfor en risiko for,

at vi som samfund efterfølgende vil kunne konstatere, at vi burde have sat

ind og skærpet straffene. Den situation ønsker regeringen ikke at stå i.

Lovforslaget sigter endvidere ikke alene på de situationer, hvor en person

som følge af f.eks. tyveri af håndsprit konkret udsætter andre for fare. Efter

den foreslåede § 81 d kan straffen efter en konkret vurdering skærpes i alle

tilfælde, hvor kriminalitet har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-

epidemien. Det gælder således både tilfælde, hvor kriminaliteten udgør en

konkret eller mere abstrakt fare for smittespredning, og tilfælde, hvor der

ikke primært er tale om smitterisiko, men en udnyttelsen af den frygt og

usikkerhed, som fremkomsten af covid-19 har bragt med sig. Disse gernin-

ger er alle efter min opfattelse særdeles alvorlige og uacceptable.

Det er efter min opfattelse endvidere ikke nødvendigt, at der skal foreligge

et helt ekstraordinært kriminalitetsbillede, for at der kan være grundlag for

at forhøje straffen for bestemte forbrydelser. Det afgørende for mig er, at vi

alle sammen står i en ekstraordinær situation, hvor der er behov for, at alle

udviser samfundssind og værner om fællesskabet. Derfor skal der slås hårdt

ned på kriminalitet, der udnytter denne situation.

Det er en grundlæggende præmis for alle strafskærpelser, at der vil være et

skæringstidspunkt, hvor det er meget tydeligt, at det samme forhold nu straf-

fes hårdere end tidligere.