Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2170658_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0037-0078
1445049
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 26. marts 2020. Spørgsmålet er stillet af
Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om det ville være relevant at gøre opmærksom på AM2014.06.17B, hvor et førstegangstilfælde af tyveri på 300-400 kroner på et plejehjem, hvor der i øjeblikket er mangel på værnemidler, takseres til 30 dages betinget fængsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 60 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Mener ministeren, det ville være relevant at gøre opmærksom
på AM2014.06.17B, hvor et førstegangstilfælde af tyveri på
300-400 kroner på et plejehjem, hvor der i øjeblikket er mangel
på værnemidler, takseres til 30 dages betinget fængsel?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet indhentet et bidrag fra Rigs-
advokaten, der har oplyst følgende:
”Tyveri straffes som udgangspunkt med fængsel indtil 1 år og 6
måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276.
Straffen kan i medfør af straffelovens § 286, stk. 1, stige til
fængsel indtil 6 år, når tyveriet er af særlig grov beskaffenhed
navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er
udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller
andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne
genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de
befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i
organiseret indbrudskriminalitet, eller fordi der er tale om syste-
matisk eller organiseret afpresning, eller når et større antal for-
brydelser er begået.
Det følger endvidere af straffelovens § 287, stk. 1, at tyveri kan
straffes med en bøde, hvis forbrydelsen er af mindre strafvær-
dighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen
er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs
ringe betydning eller af andre grunde.
Som det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om For-
mueforbrydelser, punkt 5.1.1, fastsættes straffen ved simple ty-
verier, herunder butikstyverier, som udgangspunkt efter § 285,
hvis det stjålnes værdi overstiger 8.000 kr. I de tilfælde, hvor det
stjålnes værdi ikke overstiger 8.000 kr., er udgangspunktet en
bødestraf efter § 287.
Efter retspraksis anvendes fængselsstraf dog også i sager om
f.eks. tyveri til en værdi under 8.000 kr., når der indgår skær-
pende omstændigheder, jf. straffelovens §§ 81 og 84. Det gælder
f.eks. hvor gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for
sagen, hvor gerningen er begået af flere i forening, eller hvor
gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.
Det anses i almindelighed som en skærpende omstændighed, når
2
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om det ville være relevant at gøre opmærksom på AM2014.06.17B, hvor et førstegangstilfælde af tyveri på 300-400 kroner på et plejehjem, hvor der i øjeblikket er mangel på værnemidler, takseres til 30 dages betinget fængsel, til justitsministeren
et tyveri begås fra en arbejdsplads, og dermed indebærer et sær-
ligt tillidsbrud.
Det kan i forhold til afgørelsen refereret i AM2014.06.17B til-
føjes, at retten ved strafudmålingen i denne sag i skærpende ret-
ning lagde vægt på, at der var tale om tyveri fra en arbejdsgiver
på et plejehjem. Sagen er derfor ikke umiddelbart sammenlig-
nelig med det forenklede eksempel 3, som fremgår af Bilag 1 til
lovforslaget.”
Det kan supplerende oplyses, at det fremgår af eksempel 3 i bilag 1 til lov-
forslaget, at en person, der stjæler håndsprit fra f.eks. en lægepraksis eller et
hospital til en værdi af i alt 200 kr., som udgangspunkt vil skulle sanktione-
res med en bøde på 500 kr. efter straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276.
Det bemærkes endvidere, at AM2014.06.17B, som der refereres til i spørgs-
målet, vedrører Københavns Byrets dom af 17. juni 2014, hvorved en ansat
på et plejehjem blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have stjålet varer
til en værdi af 300-400 kr. fra sin arbejdsgiver. Det fremgår af dommen, at
retten ved strafudmålingen lagde vægt på, at der var tale om tyveri fra ar-
bejdsgiver, jf. herved straffelovens § 81, nr. 8, hvorefter det i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, hvis
gerningen er begået under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i
øvrigt.
3