Retsudvalget 2019-20
L 157
Offentligt
2170598_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2020
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0037-0078
1442996
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven. (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund
i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som Folketingets Retsudvalg
har stillet til justitsministeren den 26. marts 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om hvordan forfalskninger af værnemidler og håndsprit er omfattet af forslaget, og hvilken straf, det efter forslaget udløser, hvis man forsøger at begå sådanne produktforfalskninger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157):
”Vil ministeren redegøre for, hvordan forfalskninger af værne-
midler og håndsprit er omfattet af forslaget, og hvilken straf, det
efter forslaget udløser, hvis man forsøger at begå sådanne pro-
duktforfalskninger? Såfremt dette forhold ikke er omfattet af
forslaget, vil ministeren i så fald yde teknisk bistand til et æn-
dringsforslag, der medtager forfalskninger af værnemidler og
håndsprit?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
” Salg af forfalskede værnemidler og håndsprit vil efter omstæn-
dighederne kunne straffes som bedrageri efter straffelovens §
279, hvorefter den, som for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller
udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller
undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem
handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
Bedrageri straffes efter de gældende regler som udgangspunkt
med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285,
stk. 1, jf. § 279. Straffen kan i medfør af straffelovens § 286, stk.
2, stige til fængsel indtil 8 år, når bedrageriet er af særlig grov
beskaffenhed navnlig på grund af
udførelsesmåden, eller fordi
forbrydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfan-
get af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal
forbrydelser er begået.
Det følger endvidere af straffelovens § 287, stk. 1, at bedrageri
kan straffes med en bøde, hvis forbrydelsen er af mindre straf-
værdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlin-
gen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs
ringe betydning eller af andre grunde.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Formue-
forbrydelser, punkt 5.1.1, at straffen ved simpelt bedrageri som
udgangspunkt fastsættes efter § 285, hvis værdien overstiger
8.000 kr. I de tilfælde, hvor værdien ikke overstiger 8.000 kr.,
er udgangspunktet bødestraf efter § 287.
Efter retspraksis anvendes fængselsstraf dog også i sager om
bedrageri til en værdi under 8.000 kr., når der indgår skærpende
omstændigheder, jf. straffelovens §§ 81 og 84, herunder f.eks.
2
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om hvordan forfalskninger af værnemidler og håndsprit er omfattet af forslaget, og hvilken straf, det efter forslaget udløser, hvis man forsøger at begå sådanne produktforfalskninger, til justitsministeren
hvor gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,
hvor gerningen er begået af flere i forening, eller hvor gerningen
er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.
Opmærksomheden henledes endvidere på bestemmelsen i straf-
felovens § 189, hvorefter den, som stiller til salg eller i øvrigt
søger udbredt som lægemidler eller forebyggelsesmidler mod
sygdomme ting, om hvilke han ved, at de er uegnede til det an-
givne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter menneskers
liv eller sundhed for fare, straffes med bøde eller fængsel indtil
6 år. Begås forbrydelsen uagtsomt, følger det bestemmelsens
stk. 2, at straffen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Ved fastsættelse af straf for overtrædelse af straffelovens § 189
vil det som følge af den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 81 d, stk. 4, fremover indgå som en skærpende omstændighed,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark.”
Straffelovens § 279 om bedrageri er omfattet af den foreslåede strafskær-
pelsesbestemmelse i straffelovens § 81 d.
Det bemærkes, at jeg vil fremsætte et ændringsforslag, som indebærer, at
straffelovens § 189 om salg eller udbredelse af lægemidler eller forebyggel-
sesmidler mod sygdomme, som er uegnede til det angivne formål, omfattes
af den foreslåede § 81 d, stk. 1, hvorefter straffen som udgangspunkt vil
skulle forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være
fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i
eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
2.
For så vidt angår længden af den straf, der vil blive udmålt i en konkret
straffesag, skal det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovfor-
slaget, pkt. 2.1.3, at det forudsættes, at strafniveauet for de i den foreslåede
§ 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser som udgangspunkt forhøjes til om-
kring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene
for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien i Danmark.
Den konkrete straf – som domstolene vil fastsætte – vil afhænge af sagens
konkrete omstændigheder, og domstolene vil fastsætte staffen for bedrageri
ud fra almindelige strafudmålingsprincipper.
Det følger af straffelovens § 80, at domstolene ved straffens fastsættelse skal
lægge vægt på den begåede kriminalitets grovhed og oplysninger om ger-
ningspersonen. Domstolene tager endvidere ved straffastsættelsen højde for,
3
L 157 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om hvordan forfalskninger af værnemidler og håndsprit er omfattet af forslaget, og hvilken straf, det efter forslaget udløser, hvis man forsøger at begå sådanne produktforfalskninger, til justitsministeren
om der i sagen foreligger skærpende og formildende omstændigheder. Som
omstændigheder af skærpende karakter kan f.eks. nævnes tidligere straffe af
betydning for sagen, om gerningen er udført af flere i forening, om der er
udvist særlig hensynsløshed, eller om gerningen har baggrund i den foruret-
tedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv, jf. straffelovens § 81. Som
omstændigheder af formildende karakter kan f.eks. nævnes, at gernings-
manden ikke var fyldt 18 år.
Der kan endvidere fremhæves følgende eksempler vedrørende strafudmå-
ling i straffesager om bedrageri, der fremgår af de bemærkningerne til den
foreslåede § 81 d:
En borger modtager en e-mail, der fremstår som sendt fra sundhedsmyndig-
hederne, hvor borgeren anmodes om at hjælpe med at afdække et mørketal
for covid-19-tilfælde ved at logge ind med NemID, og her oplyse om på-
gældende har haft symptomer på covid-19. NemID-oplysningerne sælges
efterfølgende til en tredjemand, som bruger dem til optage kviklån for i alt
1.500 kr. Optagelsen af kviklånet vil efter omstændighederne udgøre bedra-
geri efter straffelovens § 279 og vil efter praksis kunne sanktioneres med
fængselsstraf i omegnen af 7-20 dage i førstegangstilfælde. Med lovforsla-
get forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangs-
punkt vil skulle fastsættes en fængselsstraf på mellem 14-40 dage, der som
udgangspunkt bør være ubetinget.
En person går ind på f.eks. en lægepraksis, hvor den pågældende – under
påskud af at komme fra f.eks. sundhedsmyndighederne – retsstridigt frem-
kalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos personalet, hvorved den
pågældende får udleveret håndsprit for en værdi af i alt 7.000 kr. Et sådant
tilfælde vil udgøre bedrageri efter straffelovens § 279 og vil som udgangs-
punkt skulle sanktioneres med en bøde på 5.000 kr. Med lovforslaget forud-
sættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil
skulle fastsættes en kortere fængselsstraf, der som udgangspunkt bør være
ubetinget.
4