Erhvervsudvalget 2019-20
L 149
Offentligt
2199553_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 40 ad L nr. 149 stillet af Erhvervsudvalget den
25. maj 2020.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/5-20 fra Dansk Annoncør-
forening om køb af digital medieplads til reklamer, jf. L 149 - bilag 8.
Svar:
Som titlen på den politiske aftale indikerer, så ønsker regeringen og de øv-
rige aftaleparter et opgør med kviklån. Den lette adgang til dyre forbrugs-
lån har ikke mindst betydet, at mange unge og socialt udsatte danskere er
endt i gældsfælder, som de har svært ved at komme ud af. Derfor er det
nødvendigt med en række initiativer, der skal sikre beskyttelsen af forbru-
gerne.
Det følger af den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslaget, at det
skal være forbudt at markedsføre kontante forbrugslån og virksomheder,
der udbyder kontante forbrugslån i forbindelse med markedsføring af spil
og spiludbydere. Det følger endvidere af den politiske aftale, at det vil være
den enkelte låneudbyders ansvar at sikre, at det overholdes, og at der ikke
købes reklametid eller anden markedsføring i forbindelse med markedsfø-
ring af spiludbydere eller spil. For så vidt angår de tekniske udfordringer,
der måtte være forbundet hermed, har jeg som nævnt tiltro til, at man i
markedet er i stand til at finde konkrete løsninger herpå, hvis man fortsat
ønsker at annoncere disse lån eller spil.
Lovforslaget medfører, at de virksomheder, der omfattes af lovforslaget,
skal tilpasse deres forretningsmodeller samt interne forretningsgange. Er-
hvervsstyrelsen område for Bedre Regulering vurderer de administrative
konsekvenser ved ny lovgivning. Vurderingen er, at de administrative kon-
sekvenser forbundet med lovforslaget vil være under 4 mio. kr., hvorfor
det ikke kvantificeres yderligere.
Det er korrekt, at lovforslaget indirekte kan medføre administrative byrder
for danske medier, i det omfang danske medier eksempelvis vil ændre de-
res sagsgange for at kunne sælge reklameplads til forbrugslånsvirksomhe-
der, som vil undgå at overtræde de foreslåede markedsføringsforbud.
Lovforslaget forventes med ÅOP-loftet samlet set at medføre indirekte er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, idet virksomheders mulighed for at mar-
kedsføre lån begrænses. Disse indirekte konsekvenser, skal ses i lyset af de
skadevirkninger lånene kan forårsage og er på linje med de administrative
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 149 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/5-20 fra Dansk Annoncørforening om køb af digital medieplads til reklamer, til erhvervsministeren
2/2
konsekvenser ikke kvantificeret nærmere. Det vil bl.a. afhænge af hvilken
forretningsmodel de forskellige institutter vælger fremadrettet.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup