Erhvervsudvalget 2019-20
L 149
Offentligt
2193318_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 29 ad L 149 stillet af udvalget den 11. maj 2020
efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for indholdet af Østre Landsrets dom i den så-
kaldte TurboLån-sag, herunder dommens forhold til ågerbestemmelsen, og
hvordan domstolens udlægning af sagen hænger sammen med lovforslaget.
Svar:
Kreditaftalelovens § 22 giver mulighed for at nedsætte bl.a. renten i en kre-
ditaftale, hvis niveauet for renten anses for at være urimeligt. Bestemmel-
sen har ikke at gøre med den danske ågerbestemmelse, der er indeholdt i
straffelovens § 282.
Østre Landsret omgjorde den 11. januar 2019 en kendelse fra Retten i Ros-
kilde vedrørende kreditaftalelovens § 22 i den såkaldte TurboLån-sag.
TurboLån-sagen - sagens omstændigheder
TurboLån Danmark A/S (Repay Finance A/S) havde stævnet en forbruger
da dennes afdrag på et lån ikke blev betalt.
Forbrugeren havde optaget et lån, hvor der ikke var stiftelsesomkostninger.
Forbrugeren tilmeldte lånet et betalingskort, og den aftalte rente var 18 pct.
pr. måned. Ved misligholdelse var den årlige rente 37 pct. pr. år.
Lånet blev bevilliget og udbetalt 19. december 2016. Forbrugeren betalte
alene det første afdrag på gælden. Efterfølgende afdrag blev ikke betalt.
Under sagen argumenterede forbrugeren for, at renten på lånet teoretisk
kunne nå ca. 759 pct. p.a. og, givet der ikke var øvrige omkostninger ved
lånet, ville dette ligeledes været lånets ÅOP.
TurboLån argumenterede for, at det er størrelsen af renter og gebyrer, som
kan tilsidesættes og ikke ÅOP. Efter låneaftalen var renten for lånet 18 pct.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 149 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om indholdet af Østre Landsrets dom i den såkaldte TurboLån-sag, til erhvervsministeren
2193318_0002.png
2/2
pr. måned, hvilket ikke var i strid med markedsrenten beskrevet i Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsens rapport om markedet for kviklån fra 2015.
1 2
Østre Landsrets kendelse
Landsretten kom ved dommen frem til, at lånets rente ikke var i strid med
rimelighedsbetragtningen i kreditaftalelovens § 22.
I dommen
lyder det, ”På
baggrund af oplysningerne i Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens rapport fra 2015 og det i øvrigt under sagen frem-
komne lægges det til grund, at en kreditrente på 18 % pr. måned for et lån
med en løbetid på 4 måneder svarer til markedsprisen på området, og der
er ikke under sagen fremlagt oplysninger, der giver tilstrækkeligt grundlag
for at fastslå, at en kreditrente af en sådan størrelse overstiger det rimelige,
når der er tale om et lån med kort løbetid.
[…].”
Procesbevillingsnævnet har den 11. april 2019 meddelt låntageren tilla-
delse til at kære afgørelsen til Højesteret.
Med lovforslaget fastsættes et ÅOP-loft på 35 pct., og dermed en entydig
grænse for, hvad der anses for et rimeligt niveau for de samlede omkost-
ninger ved forbrugerkreditaftaler. Dermed vil der ikke fremover kunne ses
forbrugslån med en ÅOP på flere hundrede procent, som det var tilfældet i
TurboLån-sagen
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
1
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2015 som en sektorundersøgelse under konkurrencelo-
ven, jf. lovens § 15 d, udarbejdet en rapport om markedet for kviklån.
2
Ifølge rapporten var den højeste markedspris (renteomkostningerne) i 2015 for et kviklån på 4.000
kr. med en løbetid på 30 dage 880 kr., mens den laveste markedspris var 760 kr. Endvidere udgjorde
de samlede kreditomkostninger ved optagelse af et kviklån på 5.000 kr. med samme løbetid 1.000
kr., og ÅOP for et sådant lån udgjorde gennemsnitligt 822 %, mens de samlede kreditomkostninger
ved optagelse af andre forbrugslån af tilsvarende størrelse, men med en løbetid på 12 måneder, ud-
gjorde 1.506 kr., og ÅOP udgjorde 67 %.