Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR nr.:
I forbindelse med behandlingen af (L140) Forslag til Lov om midlertidi-
ge foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med COVID-19 har udvalget i brev af 18
marts efter ønske fra Sten Knuth (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 98:
Vil ministeren oplyse, om der ikke allerede i FGU lovgivningen findes
bestemmelser, der gør, at FGU skolerne kan foretage elektroniske
test/prøver, så de unge kan få en karakter, de kan benytte som adgang til
en ungdomsuddannelse, og såfremt det ikke kan lade sig gøre, vil mini-
steren da oplyse, om skoler kan give et standpunkt, så elever og deres
forældre allerede har vished for, at de unge kan komme videre?
Svar:
Der er ikke i FGU-loven bestemmelser om elektroniske prøver. Hvis der
i denne ekstraordinære situation bliver behov for at skabe mulighed for
at gennemføre prøverne elektronisk, kan det ske i medfør af lovforsla-
gets § 3.
Reglerne om afsluttende standpunktskarakterer i FGU gælder alene for
ikke prøvebelagte fag. Der vil med hjemmel i lovforslaget kunne fastsæt-
tes regler om, at eleverne vil skulle have standpunktskarakter i prøvebe-
lagte fag, hvis prøven viser sig ikke at kunne afholdes.
18. marts 2020
Sags nr.: 20/05026
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil