Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 140
Offentligt
2164789_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 140) Forslag til lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med COVID-19 har udvalget i brev af 17.
marts 2020 efter ønske fra Mai Mercado (KF) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 65:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan man sikrer en ensartethed i nødunder-
visning på tværs af landet, så det undgås, at nogen elever kommer væ-
sentligt bagud og står stillet dårligere fx til en afgangsprøve, jf. pkt.
2.3.3.1 om nødundervisning i lovudkast af 15. marts 2020?”
Svar:
Som med den almindelige undervisning vil det være de enkelte skoler og
institutioner, der har ansvaret for nødundervisningens kvalitet i henhold
til de pågældende uddannelsers formål og målene for aktiviteten, herun-
der organisering og tilrettelæggelse. Skolerne eller institutionerne skal til-
rettelægge nødundervisningen efter den enkelte elevs, kursists mv. behov
i den udstrækning, det er praktisk muligt i denne ekstraordinære situa-
tion.
Det har været afgørende for regeringen, at den sociale slagside ved be-
slutningen om skolelukninger og nødundervisning mindskes mest muligt.
Skolen eller uddannelsesinstitutionen skal derfor gennem daglig kontakt
sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke
kan forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet.
For så vidt angår folkeskolerne fremgår det af udkastet til bekendtgørel-
sen om nødundervisning m.v., at skolelederen skal vurdere, om en eller
flere elever undtagelsesvist har behov for at få supplerende undervisning
eller anden faglig støtte (jf. folkeskolelovens § 3 a) efter skolelukningen
og nødundervisningen er ophørt.
17. marts 2020
Sags nr.: 20/04886
L 140 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om, hvordan man sikrer en ensartethed i nødundervisning på tværs af landet, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2