Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 135
Offentligt
2163384_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
11 (L 135
bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jette Gottlieb og Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Kan
beskæftigelseskravet hos arbejdsgiveren (74 timer i 8 uger) opfyldes via ar-
bejde hos flere arbejdsgivere? Såfremt det ikke kan opfyldes via arbejde hos flere
arbejdsgivere, vil ministeren så være åben for enten i nærværende lovforslag eller
ved yderligere lovmæssige initiativer at sikre dette?
Svar:
Beskæftigelseskravet over for arbejdsgiver kan ikke opfyldes via ansættelse hos
flere arbejdsgivere. For at få en ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren skal en løn-
modtager som udgangspunkt på første fraværsdag have været ansat uafbrudt i de
seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i den periode have
været beskæftiget i mindst 74 timer hos den pågældende arbejdsgiver.
Jeg har ikke aktuelle planer om at ændre beskæftigelseskravet for lønmodtageren
for at modtage sygedagpenge fra arbejdsgiveren.
Formålet med lovforslaget er i en ekstraordinær situation at udvide arbejdsgivers
ret til refusion for fraværende lønmodtagere som følge af COVID-19 for at afbøde
ekstraordinære negative økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Ved at
hjælpe virksomhederne på denne måde holder vi også hånden under lønmodtagerne
og deres arbejde.
Lovforslaget står ikke alene. Regeringen har taget en række initiativer for at af-
hjælpe de økonomiske konsekvenser af COVID-19.
16. marts 2020
J.nr.
2020-1616
L 135 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om beskæftigelseskravet hos arbejdsgiveren (74 timer i 8 uger) kan opfyldes via arbejde hos flere arbejdsgivere, til beskæftigelsesministeren
Senest har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om en
midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede lønmodtagere. Aftalen er et
stort bidrag til, at vi i fællesskab sikrer, at COVID-19 i mindst mulig omfang ram-
mer danskernes arbejde og levebrød.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2