Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 135
Offentligt
2163373_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bent Bøgsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. marts 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(L 135), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted
(DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Kan
selvstændige, der ikke er med i en a-kasse få sygedagpenge fra kommunen?”
Svar:
Det er ikke en betingelse for selvstændige erhvervsdrivende for at få ret til syge-
dagpenge, at de er medlem af en a-kasse.
Som selvstændig erhvervsdrivende kan man få sygedagpenge fra kommunen, hvis
man er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, er kommet til skade eller er
omfattet af betingelserne i L 135.
Derudover skal lovens øvrige betingelser være opfyldt, herunder beskæftigelses-
kravet:
Den selvstændige skal i mindst seks måneder inden for de seneste 12 måneder
have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang
heraf den seneste
måned før fraværet.
Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af en normal overenskomst-
mæssig ugentlig arbejdstid, altså 18,5 time.
Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har drevet virksomheden i mindre end
seks måneder, medregner man perioder med forudgående beskæftigelse som løn-
modtager.
16. marts 2020
J.nr.
2020-1616
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard